Leder: JP svækker sin troværdighed i Naser-sag

Fredag den 14. august får to journalister fra Jyllands-Posten en solonyhed. Den nyudnævnte integrationsordfører for Konservative, Naser Khader, fortæller, at partiet vil have burkaforbud i Danmark.

Undervejs i interviewet siger Naser Khader:
"Hvis man skal tillade burka, når man går i sin have, så skal man til at lave mange undtagelser. Derfor kan vi lige så godt være konsekvente og sige, at burkaen ikke hører hjemme i Danmark."

De to journalister skriver derpå historien om, at Konservative ønsker et totalt burkaforbud. Helt hjem i haven. Ganske kontroversielt er der ingen andre partier i Folketinget, der umiddelbart kan bakke forslaget op, konstaterer journalisterne. Det får forslaget til at ligne en rigtig dårlig sag for Konservative.

Journalisterne gør artiklen klar til mandagsavisen. Men så langt kommer den aldrig. Selv om citatet fra Khader er klart og præcist, vil Jyllands-Postens nyheds-chef, Pierre Collignon, søndag have, at der bliver kigget nærmere på, hvad Konservative egentlig mener. Og han sørger for, at der bliver ringet til partiets pressefolk. Dernæst trækker Khader i land. Han mener nu, at han er blevet misforstået.

De oprindelige journalister på historien fastholder, at citatet er helt korrekt, og at historien holder. Men Konservative trækker i land, og det giver Pierre Collignon dem lov til, selv om hans egne folk er imod beslutningen.
Mandag er artiklen i avisen i en udgave, hvor Naser Khaders første kontroversielle udtalelse er væk. Han har altså fået lov til at fortryde og slipper dermed for den ballade, som sagen ville have givet.

Udefra set kan forløbet ligne politisk konsulentarbejde af avisen: JP advarer Konservative om, at der er en rigtig dårlig sag på vej for dem, og hjælper Naser Khader i situationen. Modsat siger Pierre Collignon, at han bare forsøgte at finde ud af, hvad Konservative egentlig mente, fordi forslaget var så vidtgående, og at han derved kom til at advare dem uforvarende. Og da Khader mener, at der er tale om en misforståelse, vil Pierre Collignon ikke bringe citatet og artiklen. Uanset at historien om en prominent ordfører, der dummer sig på første dag i sit nye job, kunne være en god avishistorie.

Det er umuligt at fastslå, hvorfor ledelsen på avisen handler, som den gør. Men Jyllands-Posten bidrager ikke til at fjerne mistanken om en vennetjeneste. Avisen, der har forsvaret ytringsfriheden over for hele verden i Muhammed-sagen, afviser at lade de to journalister, der skrev den oprindelige historie, udtale sig om sagen. Ja, faktisk må ingen journalister på hele avisen udtale sig om denne sag til nogen.
Alle skal henvise til Pierre Collignon. Og journalisterne har oven i købet fået besked på at fortælle det til ledelsen, hvis nogen udefra kontakter dem og spørger ind til Khader-forløbet.

Chefredaktør Jørn Mikkelsen nægter også at svare på, om han var involveret i beslutningen om at tage kontakt til Konservative og grave mere i en ellers færdig historie - og dernæst at lade Naser Khader fortryde sine ord. Hvis Mikkelsen har taget beslutningerne i det forløb, vil sagen blive endnu mere besynderlig.

Det er dybt problematisk for Jyllands-Posten, at mange nu vil stå tilbage med fornemmelsen af, at avisens troværdighed som nyhedsformidler er svækket. Det ville jeg som chefredaktør på Danmarks største avis have det mere end svært med. Sådan har Jørn Mikkelsen det åbenbart ikke, siden han selv bidrager til mistænkeliggørelsen. Eller også har han bare en virkelig dårlig sag.