Politiske analytikere peger på "farlig" modsætning: Finanslov kan ende som en tabersag for regeringen

Dansk økonomi er sund, og inflationen på vej ned. Samtidig står mange kommuner foran besparelser på den nære velfærd. Det kan blive svært for regeringen at navigere i, når forhandlingerne om finansloven går i gang, vurderer Altingets politiske iagttagere.

"På pressemødet om finansloven var fokus på skismaet mellem den bugnende statskasse og nedskæringer på den borgernære velfærd i kommunerne. Det er en meget svær diskussion for SVM-regeringen," siger politisk kommentator Erik Holstein.
"På pressemødet om finansloven var fokus på skismaet mellem den bugnende statskasse og nedskæringer på den borgernære velfærd i kommunerne. Det er en meget svær diskussion for SVM-regeringen," siger politisk kommentator Erik Holstein.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Særligt én ting kan definere, om finansloven for næste år ender som en tabersag for Wammen, Ellemann og co.

For selv om dansk økonomi er "bomstærk", som finansministeren flere gange pegede på under torsdagens præsentation, står en række af landets kommuner over for at skulle skære ned på skoler, ældrepleje og børnehaver.

Og det udgør "en farlig diskussion" for regeringen, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"På pressemødet om finansloven var fokus på skismaet mellem den bugnende statskasse og nedskæringer på den borgernære velfærd i kommunerne. Det er en meget svær diskussion for SVM-regeringen," siger han. 

Læs også

Derfor bliver den nødt til "meget håndfast" at tvinge kommunerne til at prioritere den borgernære velfærd, vurderer Erik Holstein.

"Men det er tvivlsomt, om den gør det, for man er bange for at krænke det kommunale selvstyre. Derfor bliver resultatet sandsynligvis, at kommunerne vælger at spare på den nære velfærd. Den øvelse vil kommunerne give regeringen skylden for, og så sidder der igen en giftig abe på regeringens skuldre," siger den politiske kommentator. 

"Sagt på jysk"

Det er ellers et "lidt mindre kedeligt" bud på en finanslov end tidligere, som finansminister Nicolai Wammen og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen med egne ord har fremlagt. 

Skismaet mellem den bugnende statskasse og nedskæringer på den borgernære velfærd i kommunerne er en meget svær diskussion for SVM-regeringen.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

"Sagt på jysk går det rigtig fornuftigt for dansk økonomi. Kassen er større, og inflationen er mindre end sidst," konstaterede Wammen under pressemødet.

Alligevel måtte de to topministre forholde sig til, om den ene milliard, som regeringen med finanslovsforslaget lægger op til at bruge ekstra på kommuner og regioner, er nok.

"Vi påstår ikke, at vi løser alle problemer, men det er dog en milliard kroner, man ikke havde for et år siden," lød det fra Wammen.

En rød og en blå flanke

Også Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, mener, at forholdet mellem regeringens beskrivelse af den danske økonomi og kommunale nedskæringer er et "paradoks", som finansminister Nicolai Wammen skal navigere i.

"Det er svært at ville score point som regering ved at henvise til, hvor godt det går med økonomien, hvis vælgerne har en oplevelse af at folkeskolen, sygehuset og ældreplejen ikke lever op til forventningerne. Det vil SF og Enhedslisten opdyrke," siger han.

Samtidig øjner Esben Schjørring en anden udfordring for regeringen.

"Øgningen af arbejdsudbuddet – altså hvor meget potentiel arbejdstid, der står til rådighed for arbejdsmarkedet – er regeringens store formål. Men det har denne finanslov ingen initiativer til, og det kommer Liberal Alliance og Konservative især til at opdyrke."

"Så man har både en rød flanke og blå flanke. Hvor stort et problem, det bliver, afhænger af, hvor dygtige den blå og den røde opposition er," siger han. 

Læs også

"Jeg vil nødig være til stede, når han keder sig"

Om kort tid tager flertalsregeringen hul på drøftelserne med Folketingets øvrige ni partier.

Med til forhandlingsbordet har Wammen en pose på 500 millioner kroner. Det er kun set lavere én gang – nemlig i foråret, hvor den kraftigt forsinkede finanslov for i år skulle landes. Her havde finansministeren 200 millioner kroner med under armen. 

"Det er en lille forhandlingsreserve, også selvom den er større end sidst. Budskabet er, at de store politiske slag ikke vil finde sted i forhandlingerne om finansloven, men i den kommende 2030-plan," siger Esben Schjørring. 

Det er svært at ville score point som regering ved at henvise til, hvor godt det går med økonomien, hvis vælgerne har en oplevelse af at folkeskolen, sygehuset og ældreplejen ikke lever op til forventningerne.

Esben Schjørring
Altingets politiske redaktør

Forventningerne til finanslovsudspillet var takket være Nicolai Wammen "noget højere, end virkeligheden kunne bære", konstaterer den politiske redaktør.

"Den skulle være sjovere end sidst, sagde han. Altså, så vil jeg nødig være til stede, når han keder sig."

Regeringen går efter aftale med især fire partier

Både Erik Holstein og Esben Schjørring vil holde et skarpt øje med, hvor bred aftalen om finansloven bliver. Der er nemlig en række partier, som regeringen meget gerne vil lave en aftale med, påpeger begge.

For SVM-regeringen bliver det især vigtigt at få de fire "konstruktive" partier fra den røde og blå opposition med.

"Altså, de partier der kunne tænkes at gå i regering, hvis ikke vi havde en midterregering. SF og Radikale fra den gamle røde blok, og LA og Konservative fra den gamle blå blok," siger Esben Schjørring, der fastslår:

"Det vil give regeringen mere legitimitet."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00