Søren Pape har lurepasset sig til alvorlige problemer, der kan kræve drastiske metoder

Men den går ikke for Søren Pape og partiet. Af to årsager.

For det første kan du ikke ligne et alternativ til skuffelser og ’bad vibes’, når der er så meget uro i partiet. Her tænktes ikke alene på alle de sager om Søren Papes person, der fyldte i valgkampen, og som stadig udgør en stor del af det indtryk, vælgerne har af ham.

Det gælder naturligvis også sagen om EU-parlamentarikeren Pernille Weiss. Både historien om hendes behandling af medarbejdere og efterfølgende den interne strid om hendes opstilling til Europa-Parlamentsvalget. Læg dertil, at den tidligere formand Lars Barfoed (K) har været forbi snart sagt samtlige medier og udtalt sin kritik.

Så snart navne fra baglandet, først anonymt og så i fuld offentlighed, lufter tanken om at skifte ud i ledelsen, er der ikke langt til, at medierne begynder at lege med på legen om, hvem der ville være en bedre formand for Konservative. Så er ånden ude af flasken, og den er umådelig svær at få ind igen.

Konservative er nødt til at se mere tiltrækkende ud.

Morten Reimar
Selvstændig kommunikationsrådgiver

Et parti, der er så ramt af negative historier, kan aldrig komme til at ligne en sikker havn for borgerlige vælgere.

For det andet er Konservative ikke er de eneste, der vil på strandhugst i Venstres tabte vælgere. For SF er det relativt simpelt. De af Socialdemokratiets vælgere, der er skuffede over regeringssamarbejdet, finder et skifte til Enhedslisten lige voldsomt nok, men SF går an. Der er ikke andre steder for dem at søge hen.

For de blå vælgere er buffeten åben. De kan gå til Liberal Alliance, de kan gå til Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti eller for den sags skyld til Nye Borgerlige. Andre igen vil, som Lars Barfoed, gå til Moderaterne.

Konservative er derfor nødt til at se mere tiltrækkende ud end alle dem. Men det kan de ikke, så længe omtalen af dem er så entydigt til det negative.

Al respekt for, at en intern arbejdsgruppe først skulle finde frem til, hvor offensiven skulle sættes ind.

Morten Reimar
Selvstændig kommunikationsrådgiver

Søren Pape lurepassede, da han skulle have været i offensiven. Uanset hvordan man vender og drejer det, var valgkampen et nederlag for Konservative, der godt nok kun gik ét enkelt procentpoint tilbage, men som havde sat næsen op efter guldet.

Stanken af nederlag skulle de have rystet af sig allerede dagen efter valgaftenen. I stedet valgte de at lægge sig på lur, men så ikke, at alting havde ændret sig siden sidst, de brugte den metode.

Al respekt for, at en intern arbejdsgruppe først skulle finde frem til, hvor offensiven skulle sættes ind, inden partiet nu har lanceret et større arbejde for at vinde danske kernefamiliers stemmer tilbage.

Men i den mellemliggende periode har de negative historier sat sig fast, blevet flere og større. Nu er spørgsmålet, om partiets problemer er vokset sig så store, de ikke længere kan overkommes uden at tage drastiske metoder i brug.