Tidligere spindoktor giver indblik: I dag bliver Borgen stille. Nu zoomer politikerne for alvor ind på egen valgkreds

Dansk politiks bankende hjerte findes på Slotsholmen og ingen steder mærkes pulsslagene stærkere, end når man træder ind ad Folketingets meterhøje dobbeltdøre. Normalt bliver man allerede i Vandrehallen omsluttet af et herligt mylder af folkevalgte, partiansatte, journalister og lobbyister, men i valgkampen bliver Borgen pludselig mere stille. Nu skal man - hvis man skal have alt dramatikken i #dkpol med – begynde at følge med andre steder.

Forandringen indtræffer allerede på valgkampens første dag, fordi fokus skifter fra det parlamentariske rugbrødsarbejde til vælgerne - og dem er der ikke mange af i postnummer 1240 i København. Tilbage på Borgen efterlades blot få partiansatte og enkelte journalister.

Valgudskrivelsen varsler nemlig en anderledes hverdag i partierne, end man er vant til. Det landspolitiske må dele opmærksomheden med det nære, som pludseligt bliver lige så afgørende vigtigt.

Valggruppen vender dagens og morgendagens mediebillede. Drøfter forsvar og angreb. Nærstuderer minimale bevægelser i meningsmålinger. Skændes lidt, fordi nerverne sidder udenpå tøjet.

Jacob Bruun
Fhv. særlig rådgiver, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

På den landspolitiske scene kæmper partiledere og -strateger fortsat indædt for at partiets og blokkens samlede mandattal skal være højst muligt på valgdagen. For dem handler valgkampen først og fremmest om at tippe balancen mellem blokkene. Fordi det selvsagt afgør, hvor stærkt greb man får om magten i de kommende fire år.

I de fleste partier består inderkredsen i valgkampen af ganske få personer tæt på partilederen. Måske højst 3-4 politikere og et tilsvarende antal rådgivere. Selvskrevet er partileder, politisk ordfører og også ofte finansordfører. Og med dem en kreds af rådgivere med partisekretær, pressechef og sekretariatschef som typiske deltagere ofte suppleret af en data-ekspert og en kampagnechef. Denne kreds udgør partiets valggruppe.

Under valgkampen mødes valggrupperne 1-2 gange om dagen. Tidligere var praksis fysiske møder som alene tog hensyn til hvor partilederen opholdt sig – så rakkede alle andre på tværs af landet for at mødes. Men coronakrisen har lært os, at den slags i dag heldigvis også (ofte, men ikke altid) kan klares virtuelt.

Valggruppen vender dagens og morgendagens mediebillede. Drøfter forsvar og angreb. Nærstuderer minimale bevægelser i meningsmålinger. Skændes lidt, fordi nerverne sidder udenpå tøjet. Men genfinder fælles fodslag ved at brokke sig over andre partiers illoyalitet og deres letbenede politiske forslag og selvfølgelig over mediernes skæve vinkling.

Hvis valgkampen er velplanlagt, handler meget om at gentage budskaber, angreb og politiske forslag, som allerede er velkendte. Gentage. Gentage igen. Og gentage på en ny måde. En stor del af valgkampen handler om eksekvering og gentagelse fremfor om politisk nytænkning.  

Alle partier prøver at sætte dagsorden, men næsten altid forgæves. Sandheden er, at nye forslag drukner i valgkampens støj, og kun virkeligt banebrydende nyheder overlever mere end en enkelt nyhedscyklus.

De banebrydende nyheder er faktisk heller ikke særligt vigtige for folketingskandidater lige nu. Nej, nu kan en lokal mærkesag om etablering af en cykelsti på en trafikeret skolevej betyde langt mere.

Jacob Bruun
Fhv. særlig rådgiver, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Men den slags nyheder er faktisk heller ikke særligt vigtige for folketingskandidater som de er flest. Nej, der kan en lokal mærkesag om etablering af en cykelsti på en trafikeret skolevej; om økonomisk tryghed til boligejere med store boliglån; eller om åbningstiderne hos det lokale sundhedstilbud betyde langt mere.

Det skyldes at hovedparten af de nuværende folketingsmedlemmer, partiernes håbefulde folketingskandidater og de mange ansatte og frivillige, som udgør fodsoldaterne i valgkampen, først og fremmest fokuserer er zoomet ind på de helt snævre interesser i egen storkreds.

Valgkampen handler om personlige stemmetal, fordi de afgør hvem der er på Tinge i de næste fire år, og hvem der ryger ud i glemslen. Husk at politiske karrierer – selv for toppolitikere - kan bringes til brat ophør på valgaftenen, hvis vælgernes opbakning glipper eller valgmatematikken driller.

Hvis du vil mærke pulsslagene, så skal du i valgkampen løfte blikket fra Slotsholmen og huske også at kigge ud i landet, hvor utallige politiske dramaer kommer til at udspille sig.

Jacob Bruun
Fhv. særlig rådgiver, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Tænk bare på bare Anders Samuelsen, der i 2019 gik fra udenrigsminister til forhenværende folketingsmedlem i løbet af en barsk aften. Eller Peter "PC" Christensen, der var blandt favoritterne til at blive Venstre-finansminister i 2015, men som ikke blev genvalgt. Eller før dem eksempelvis Yildiz Akdogan, der blev spået som et muligt ministeremne i Thorning-regeringen, men som gled ud på grund af et radikalt tillægsmandat og derfor i 2011 måtte sætte folketingskarrieren ufrivilligt på pause.

Så selvom kommentatorer og landsdækkende medier selvfølgelig fokuserer meget på partilederne, så skal man ikke glemme alle de lokale dramaer. Hvor vælgerne én for én skal overbevises om at krydset skal sættes lige netop ved deres kandidat på stemmesedlen. "Stem personligt", lyder det igen og igen, fordi kampen lokalt ikke primært handler om den landspolitiske magtbalance, men om hvem der får de 179 mandater.

Valgkampen bliver garanteret fantastisk og spændende. Det er de altid. Men denne gang måske mere end sædvanligt. Men hvis du vil mærke pulsslagene, så skal du i valgkampen løfte blikket fra Slotsholmen og huske også at kigge ud i landet, hvor utallige politiske dramaer kommer til at udspille sig.