Analyse af 
Jakob Nielsen

Trods flugten fra Forsvarsministeriet kan våbensagen fortsat hjemsøge Ellemann  

Med fyringen af departementschefen og sit eget jobskifte har Ellemann købt sig lidt ro i sagen om våbenkøb i Israel, men det ville være naivt at tro, at sagen er lukket.

Selv om Jakob Ellemann-Jensen har skiftet ministerium, kan skandalen fra Forsvarsministeriet stadig indhente ham. 
Selv om Jakob Ellemann-Jensen har skiftet ministerium, kan skandalen fra Forsvarsministeriet stadig indhente ham. Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Jakob Nielsen

Man ville gerne have været en flue på væggen den dag i august, da departementschef Morten Bæk dukkede op på Jakob Ellemann-Jensens kontor med et dokument i hånden.

Det var blot et døgns tid efter, at netop Ellemann havde holdt sit første større pressemøde efter et halvt års sygdom. På pressemødet havde han fremlagt redegørelsen for indkøbet af israelske våben og ladet forstå, at de værste fejl og misforståelser var opstået i en styrelse langt væk fra departementet. Nu skulle advokater kigge styrelsen efter i sømmene.

Men så var det, at departementschefen bankede på. Der var dukket et dokument op, som ved en meget beklagelig fejl ikke var blevet journaliseret – og som derfor ikke havde indgået i redegørelsen til Folketinget.

Dokumentet viste helt enkelt, at vildledningen af Folketinget ikke skyldtes fejl begået i en styrelse. Vildledningen var opstået i departementet – altså hos ministerens egen stab – og var blevet fastholdt, selv efter at styrelsen havde forsøgt at bløde op.

Det dokument kom til at koste departementschef Morten Bæk jobbet i Forsvarsministeriet.

Og blot 11 dage senere forlod Ellemann også selv posten, da han i en rokade byttede ministerium med Troels Lund Poulsen. Dermed sluttede historiens mest besynderlige karriere som forsvarsminister – den varede knap otte måneder, men de seks af dem som sygemeldt.

Spørgsmålet er, om faren nu er drevet over for forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen selv? Og det korte svar er nej. Tværtimod kan våbensagen meget vel blive en lænke, som Venstres formand skal slæbe efter sig til længe efter næste valg.

Ellemann forsøger at gardere sig

Det er højst usædvanligt – ja, nærmest uhørt, at en departementschef på den måde for rullende kameraer får besked om, at ministeren har mistet tilliden, og at han skal rydde sit skrivebord. Normalt ordnes den slags med et mere eller mindre frivilligt jobskifte nedad i systemet, eller måske med en ambassadørpost.

I politiske sager er der altid mindst to lag: Selve den fejl eller forbrydelse, der er begået, og dernæst det forløb, hvor sagen opklares

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget

Der er næppe tvivl om formålet med Ellemanns håndfaste og sjældent voldsomme reaktion: Han vil sikre, at sagen om våbenindkøb ikke pludselig skulle ramme ham selv.

Og jobskiftet? Mon ikke, skiftet mest er drevet af et ønske om at få mindre drift, mere fokus på de store linjer og mere tid til at lede? Men det givet været en sidegevinst, at Ellemann dermed bringer sig selv på afstand af skandalen om indkøb af israelske våben.

I politiske sager er der altid mindst to lag: Selve den fejl eller forbrydelse, der er begået, og dernæst det forløb, hvor sagen opklares, og hvor nogen måske forsøger at dække over noget. For en minister kan det sidste være mindst lige så farligt som det første.

Derfor var det magtpåliggende for Jakob Ellemann at reagere resolut, da det vidste sig, at "redegørelsen om fejlagtige oplysninger indeholdt fejlagtige oplysninger", som han selv udtrykte det.

Og det er da også vigtigt at slå fast, at der foreløbig ikke er noget som helst i sagens dokumenter, der antyder, at Jakob Ellemann-Jensen skulle have været bekendt med vildledningen af Folketinget – og dermed selvsagt heller ingen tegn på, at han skulle have haft et ønske om at føre Folketinget bag lyset. Der ligger med meget stor sikkerhed ikke nogen rigsretssag og venter i sagen om våbenkøb.

Læs også

Derimod er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål om både Forsvarets og departementets rolle i den vildledning af Folketinget, der fandt sted, og det er langt fra sikkert, at den del af skandalen kan lukkes med fyringen af departementschefen.

Og det er også derfor, sagen fortsat kan blive utrolig besværlig for Jakob Ellemann-Jensen. Politiske sager har deres egen logik. En logik, der ikke handler om skyldig eller uskyldig – men som handler om… politik. Og som derfor også handler om at kunne tælle til 90. Om at have et flertal bag sig.

Støjberg-sagen var flere år undervejs

Da de første afsløringer af Inger Støjbergs ulovlige administration dukkede op, skete der absolut ingenting. Ganske vist havde VLAK-regeringen ikke flertal i Folketinget, men Dansk Folkeparti bakkede ministeren op, og derfor kunne Støjberg blive siddende, lige indtil Løkke tabte magten ved valget i 2019. Men afsløringerne i sagen fortsatte med at dukke op, og i 2020 besluttede det nye flertal i Folketinget, at sagen måtte undersøges.

Det kan slet ikke udelukkes, at et nyt flertal efter næste valg vil få den idé at undersøge sagen, hvis der pludselig dukker nye dokumenter eller vidneudsagn op

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget

Da Instrukskommissionen havde afleveret sin rapport, blev der anlagt sag ved Rigsretten, og i december 2021 faldt dommen over de hændelser, der havde fundet sted næsten seks år forinden.

Der er som nævnt intet, der tyder på, at våbensagen kan sammenlignes med instrukssagen.

Men det kan slet ikke udelukkes, at et nyt flertal efter næste valg vil få den idé at undersøge sagen, hvis der pludselig dukker nye dokumenter eller vidneudsagn op, som ændrer på vores billede af sagen. Og hvis disse oplysninger vedrører Jakob Ellemann-Jensen, kan sådan en undersøgelse også omfatte ham, uanset at han i mellemtiden har forladt ministeriet.

Venstre vil selvsagt kæmpe imod, men i sidste ende vil det være et spørgsmål om, hvad der kan samles flertal for i Folketinget.

Hvad sker der næste gang?

Derfor har Jakob Ellemann-Jensen en enorm interesse i, at sagen afdækkes så grundigt om muligt i en kommende advokatundersøgelse.

Men alle politikere og embedsmænd ved, at uvildige undersøgelser – uanset om det er advokatundersøgelser bag lukkede døre eller kommissionsundersøgelser for åbne døre – risikerer at få deres eget liv. Der kan dukke ting op, ingen havde tænkt på, og for hvert svar, der gives, kan der som regel stilles et nyt spørgsmål.

Så uanset om Jakob Ellemann har vidst noget som helst om de forkerte oplysninger til Folketinget eller ej, så skal han leve med risikoen for, at sagen kan hjemsøge ham i de kommende måneder og år.

Første gang det skete, kostede det departementschefen jobbet. Men hvad sker der næste gang?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00