Velkommen til kampen om de ældre: Her er de fem vigtigste pointer fra tirsdagens partilederdebat

Mette Frederiksen til Pia Olsen: Tør du?

Det var en konfrontatorisk Mette Frederiksen, der tog ordet som den første, da SF-formand Pia Olsen Dyhr havde holdt sin tale. Tør SF sige ja til den "tilsynsreform", statsministeren havde omtalt som led i regeringens ældrereform, ville hun vide.

Det fik statsministeren sådan set lovning på, men SF-formanden betonede, at konfliktlinjen i forhandlingerne om ældreplejens fremtid handler om økonomi.

"Ressourcerne skal vi nok komme til at diskutere," lød det fra statsministeren.

Det aftegner positionerne i en af forårets vigtigste debatter. Spørgsmålet er, om regeringen laver reformen til venstre side i Folketinget eller til højre, og det vil ikke mindst blive et spørgsmål om penge.

Løkke åbnede en ny front med et ønske om flere filippinske sosu'er

Ligesom sine partnere i regeringsledelsen viede Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, sin taletid til den kommende, men endnu i sin helhed ukendte, ældrereform.

Også han slog på, hvor markant og skelsættende det bliver – og så åbnede han en ny front. Nogle af de flere sosu'er, der skal sørge for den bedre service, skal nemlig komme fra Filippinerne, lød det fra Løkke.

Det var hverken Pia Olsen Dyhr eller Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, som vikarierede for formand Morten Messerschmidt, sene til at gå i kødet på:

Hvordan vil regeringen sikre ordentlige sprog- og kulturkundskaber og det rette uddannelsesniveau?

Her tyede Løkke både til personlige anekdoter om udlændinge i ældreomsorgssektoren, han har mødt, og undvigemanøvrer, som da han henviste til, at SF og DF må vente, til hele udspillet er præsenteret. Ligesom han også blev vred og frustreret med adresse til Peter Kofod og noterede sig, at han følte sig bekræftet i at indgå i en midterregering, der ikke blev forstyrret af "råberi fra et hjørneflag".

Om irritationen var mere skuespil end virkelighed er ikke til at vide, men tilgangen af udenlandsk arbejdskraft udgør et internt spændingsfelt i regeringen, hvor især Socialdemokraterne har det svært.
 

DF og DD udveksler kærlighedserklæringer efter iskoldt år

Et lille interessant intermezzo opstod til sidst i debatten i kølvandet på Inger Støjbergs tale. Her benyttede DF's Peter Kofod lejligheden til at tænde en fredspibe og overrække den til Støjberg, som i den grad røg med.

Kofod henviste til, at det første år i denne valgperiode havde været et år med tilpasning til nye omstændigheder, og at DF nu gerne ville starte på en frisk med et bedre samarbejde med Danmarksdemokraterne. Stemningen mellem de to partier har da også været et sted mellem giftig og iskold det seneste år.

"Jeg kan bare sige," svarede Støjberg, "at der er mere, der samler, end der skiller."

Om der også er glød i fredspiben efter debatten og den kommende tid frem mod et valg, vil tiden vise. Men det er selvfølgelig afgørende for begge partier, at begrave stridsøksen, hvis man – og det vil sige vælgerne – skal kunne forestille sig et blåt alternativ til Mette Frederiksen.

Sidstnævntes store strategiske fordel i øjeblikket er, at det er svært at få øje på et alternativ. Ikke mindst i oppositionen.

Frederiksen-angreb på Dragsted blev et af de mere intense øjeblikke

Efter nytår cirkulerede socialdemokrater ivrigt udklip på platformen X fra en kronik om krigen i Ukraine trykt i Politiken, skrevet af Trine Pertou Mach, Søren Søndergaard og Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Udklippet angik den del af kronikken, som talte om, at vi var "nødt til at rejse diskussionen om, hvilke sikkerhedsgarantier vi skal give Rusland som led i en fredsaftale", og det blev udlagt som vaklen i støtten til Ukraine.

Det konfronterede Mette Frederiksen Pelle Dragsted med. Det blev et af partilederdebattens mere intense øjeblikke, da Pelle Dragsted meget skarpt afviste, at Enhedslisten ikke skulle stå bag Ukraine.

Vi har støttet enhver bevilling af penge og våben til Ukraine, lød det vredt fra Dragsted. Konflikten på sikkerheds- og forsvarspolitikken har Socialdemokratiet opsøgt flere gange de seneste år.

Det handler både om reelle uenigheder og om kamp om den gruppe vælgere, som de to partier udveksler. Lige nu i Enhedslistens favør.