26. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Marie Krarup svarer Mattias Tesfaye
Marie Krarup (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om det er muligt at være optaget på lovforslaget, hvis man ikke længere har bopæl i riget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 73, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at være optaget på lovforslaget, hvis man ikke længere har bopæl i riget?
Svar fra torsdag den 26. november 2020
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at være optaget på lovforslaget, hvis man ikke længere har bopæl i riget?
Svar:
Det fremgår af § 5, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl her i landet, jf. dog stk. 2.
Af § 5, stk. 2, fremgår det, at personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har bopæl her i landet Cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, omhandler ansøgere, der har bopæl i udlandet på der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978.
Cirkulæreskrivelsens § 14, 1. pkt., omhandler børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, og § 16 omhandler børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far.
Dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig er ligeledes undtaget fra bopælskravet ifølge cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 5.2. 26. november 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 21962 1460627 Det er således muligt at blive optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse uden at have bopæl i Danmark, hvis ansøgeren er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne.
Indfødsretskontoret har desuden fast praksis for at forelægge ansøgningssager for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra bopælskravet i tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i udlandet på grund af studie, og i tilfælde hvor ansøger selv er udsendt og arbejder for danske interesser i udlandet.
Hvis det først efter lovforslagets fremsættelse konstateres, at en ansøger, der ikke er undtaget fra bopælskravet eller har fået meddelt dispensation, er udrejst til udlandet, vil ansøgeren, eventuelt efter forudgående forelæggelse for Indfødsretsudvalget med henblik på dispensation, ved ændringsforslag blive taget af loven. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis ansøgeren er udrejst efter lovforslagets fremsættelse.
Mattias Tesfaye / Birgitte Buchwald Jørgensen Side
Svar:
Det fremgår af § 5, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl her i landet, jf. dog stk. 2.
Af § 5, stk. 2, fremgår det, at personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har bopæl her i landet Cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, omhandler ansøgere, der har bopæl i udlandet på der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978.
Cirkulæreskrivelsens § 14, 1. pkt., omhandler børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, og § 16 omhandler børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far.
Dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig er ligeledes undtaget fra bopælskravet ifølge cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 5.2. 26. november 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 21962 1460627 Det er således muligt at blive optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse uden at have bopæl i Danmark, hvis ansøgeren er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne.
Indfødsretskontoret har desuden fast praksis for at forelægge ansøgningssager for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra bopælskravet i tilfælde, hvor ansøgeren har bopæl i udlandet på grund af studie, og i tilfælde hvor ansøger selv er udsendt og arbejder for danske interesser i udlandet.
Hvis det først efter lovforslagets fremsættelse konstateres, at en ansøger, der ikke er undtaget fra bopælskravet eller har fået meddelt dispensation, er udrejst til udlandet, vil ansøgeren, eventuelt efter forudgående forelæggelse for Indfødsretsudvalget med henblik på dispensation, ved ændringsforslag blive taget af loven. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis ansøgeren er udrejst efter lovforslagets fremsættelse.
Mattias Tesfaye / Birgitte Buchwald Jørgensen Side
