1. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Fatma Øktem svarer Trine Bramsen
Fatma Øktem (V) spørger ministeren for ligestilling, Peter Hummelgaard, om i hvilken grad medforældreskab-dilemmaet, som borgerforslaget ønsker at finde løsninger på, er dækket af reglerne om stedbarnsadoption
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 72, Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, i hvilken grad medforældreskab-dilemmaet, som borgerforslaget ønsker at finde løsninger på, er dækket af reglerne om stedbarnsadoption?
Svar fra tirsdag den 1. marts 2022
”Vil ministeren oplyse, i hvilken grad medforældreskab-dilemmaet, som borgerforslaget ønsker at finde løsninger på, er dækket af reglerne om stedbarnsadoption?” Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra social- og ældreministeren, der har ressortansvaret for adoptionslovgivningen. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Den tiltænkte forælder kan stedbarnsadoptere et barn, der er kommet til verden gennem en altruistisk surrogataftale.
Når adoptionsmyndighederne skal vurdere, om en stedbarnsadoption er bedst for barnet, lægges der bl.a. vægt på, om barnet vil komme til at vokse op i en stabil familie, og at adoptionen er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie. Derfor stilles der i praksis krav om, at der har været et samliv mellem ansøger, barnet og barnets forælder i mindst 2�½ år.
Dette krav kan dog fraviges, eksempelvis i situationer, hvor der mellem ansøgeren og partneren eksisterer et stabilt familieliv, inden barnet fødes. Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, indgår blandt andet længden af ansøgerens og partnerens forhold og samliv, om parret allerede har fællesbørn, og om barnet er planlagt, f.eks. gennem en surrogataftale.
Adoptionen kan dog ikke gennemføres umiddelbart efter fødslen.
Det skyldes, at samtykke til adoption generelt først kan afgives tre måneder efter barnets fødsel. Der vil endvidere være sagsbehandlingstid til sikring af, at adoptionen vil være til barnets bedste.
Side Indtil adoptionen er gennemført, kan den retlige og tiltænkte forælder ved aftale godkendt af Familieretshuset få fælles forældremyndighed.
Hvis der er tale om en kommerciel surrogataftale, kan den tiltænkte forælder ikke stedbarnsadoptere barnet på grund af forbuddet mod adoption mod vederlag i § 15 i adoptionsloven. Højesteret har ved dom af 16. november 2020 tilsluttet sig dette i den konkrete sag. Højesteret udtalte dog generelt, at stedbarnsadoption uanset forbuddet mod adoption mod vederlag skal tillades, hvis barnets retsstilling påvirkes væsentligt, hvis adoption ikke tillades.
Det kan eventuelt være tilfældet, hvor barnet ikke har dansk indfødsret og derfor ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Adoptionsmyndighederne skal fortolke § 15 i adoptionsloven i overensstemmelse med Højesteretsdommen, indtil en ændring af bestemmelsen er gennemført.”
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra social- og ældreministeren, der har ressortansvaret for adoptionslovgivningen. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Den tiltænkte forælder kan stedbarnsadoptere et barn, der er kommet til verden gennem en altruistisk surrogataftale.
Når adoptionsmyndighederne skal vurdere, om en stedbarnsadoption er bedst for barnet, lægges der bl.a. vægt på, om barnet vil komme til at vokse op i en stabil familie, og at adoptionen er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie. Derfor stilles der i praksis krav om, at der har været et samliv mellem ansøger, barnet og barnets forælder i mindst 2�½ år.
Dette krav kan dog fraviges, eksempelvis i situationer, hvor der mellem ansøgeren og partneren eksisterer et stabilt familieliv, inden barnet fødes. Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, indgår blandt andet længden af ansøgerens og partnerens forhold og samliv, om parret allerede har fællesbørn, og om barnet er planlagt, f.eks. gennem en surrogataftale.
Adoptionen kan dog ikke gennemføres umiddelbart efter fødslen.
Det skyldes, at samtykke til adoption generelt først kan afgives tre måneder efter barnets fødsel. Der vil endvidere være sagsbehandlingstid til sikring af, at adoptionen vil være til barnets bedste.
Side Indtil adoptionen er gennemført, kan den retlige og tiltænkte forælder ved aftale godkendt af Familieretshuset få fælles forældremyndighed.
Hvis der er tale om en kommerciel surrogataftale, kan den tiltænkte forælder ikke stedbarnsadoptere barnet på grund af forbuddet mod adoption mod vederlag i § 15 i adoptionsloven. Højesteret har ved dom af 16. november 2020 tilsluttet sig dette i den konkrete sag. Højesteret udtalte dog generelt, at stedbarnsadoption uanset forbuddet mod adoption mod vederlag skal tillades, hvis barnets retsstilling påvirkes væsentligt, hvis adoption ikke tillades.
Det kan eventuelt være tilfældet, hvor barnet ikke har dansk indfødsret og derfor ikke har ret til at opholde sig i Danmark. Adoptionsmyndighederne skal fortolke § 15 i adoptionsloven i overensstemmelse med Højesteretsdommen, indtil en ændring af bestemmelsen er gennemført.”
