Pernille Skipper
 svarer 
Trine Bramsen

Pernille Skipper (EL) spørger ministeren for ligestilling, Trine Bramsen, om familier med mere end to forældre, f.eks. to fædre og en mor, er ”rigtige familier” og bør anerkendes som sådan

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 72, Spørgsmål 20
Mener ministeren, at familier med mere end to forældre, f.eks. to fædre og en mor, er ”rigtige familier” og bør anerkendes som sådan?

Svar fra onsdag den 30. marts 2022
”Mener ministeren, at familier med mere end to forældre, f.eks. to fædre og en mor, er ”rigtige familier” og bør anerkendes som sådan?” Svar:

Regeringen anerkender, at der er flere måder at være familie på, herunder familier med mere end to forældre. Det skal vi rumme bedst muligt. Konkret har vi senest med aftalen om øremærket orlov gjort det muligt for den retlige forælder at dele sin forældreorlov med tiltænkte forælder (sociale forælder).

Det er regeringens opfattelse, at hensynet til barnet må være det bærende hensyn, og at princippet om to retlige forældre derfor bør opretholdes. Et forældreskab delt mellem flere end to enige forældre kan fint fungere til barnets bedste, men virkeligheden kan blive en anden, hvis familien brydes op, og enigheden ophører.
0:000:00