30. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Pernille Skipper svarer Trine Bramsen
Pernille Skipper (EL) spørger ministeren for ligestilling, Trine Bramsen, om internationale konventioner der har indflydelse på regler for kommercielt surrogati, herunder Børnekonventionen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 72, Spørgsmål 22
Vil ministeren redegøre for de internationale konventioner, der har indflydelse på regler for kommercielt surrogati, herunder Børnekonventionen?
Svar fra onsdag den 30. marts 2022
”Vil ministeren redegøre for de internationale konventioner, der har indflydelse på regler for kommercielt surrogati, herunder Børnekonventionen?” Svar:
I bl.a. Norge og Sverige er det muligt i forlængelse af barnets fødsel ved en stedbarnsadoption at fastsætte retligt forældreskab til et barn, der er resultatet af en surrogataftale – også selvom surrogatmoren har modtaget vederlag. Dette må formodes at ske inden for rammerne af de relevante internationale konventioner.
I forhold til en redegørelse for de internationale konventioner har jeg indhentet et bidrag fra Social- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”FN’s konvention om barnets rettigheder, Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan have indflydelse på regler om kommercielle surrogataftaler.
FN’s konvention om barnets rettigheder Det fremgår af artikel 35 i FN’s konvention om barnets rettigheder, at deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler med henblik på at forebygge handel med børn til noget formål og i nogen form. Forpligtelsen er uddybet i den valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, der er knyttet til konventionen.
Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner Side Efter artikel 4 i Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner kan en adoption inden for konventionens anvendelsesområde kun finde sted, såfremt de kompetente myndigheder i oprindelsesstaten bl.a. har sikret sig at en række forhold er i orden. Fx at de personer, institutioner og myndigheder, hvis samtykke er påkrævet for adoption, er blevet rådgivet, at samtykke er frivilligt og afgivet eller bevidnet skriftligt samt, at samtykket ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form for modydelse, og ikke er tilbagekaldt.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Endelig følger det af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Beskyttelsen efter artikel 8, stk. 1, er imidlertid ikke absolut. Der kan således efter bestemmelsens stk. 2, gøres indgreb i retten til familieliv, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder at beskytte andres rettigheder og friheder.”
I bl.a. Norge og Sverige er det muligt i forlængelse af barnets fødsel ved en stedbarnsadoption at fastsætte retligt forældreskab til et barn, der er resultatet af en surrogataftale – også selvom surrogatmoren har modtaget vederlag. Dette må formodes at ske inden for rammerne af de relevante internationale konventioner.
I forhold til en redegørelse for de internationale konventioner har jeg indhentet et bidrag fra Social- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”FN’s konvention om barnets rettigheder, Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan have indflydelse på regler om kommercielle surrogataftaler.
FN’s konvention om barnets rettigheder Det fremgår af artikel 35 i FN’s konvention om barnets rettigheder, at deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler med henblik på at forebygge handel med børn til noget formål og i nogen form. Forpligtelsen er uddybet i den valgfri protokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, der er knyttet til konventionen.
Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner Side Efter artikel 4 i Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner kan en adoption inden for konventionens anvendelsesområde kun finde sted, såfremt de kompetente myndigheder i oprindelsesstaten bl.a. har sikret sig at en række forhold er i orden. Fx at de personer, institutioner og myndigheder, hvis samtykke er påkrævet for adoption, er blevet rådgivet, at samtykke er frivilligt og afgivet eller bevidnet skriftligt samt, at samtykket ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form for modydelse, og ikke er tilbagekaldt.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Endelig følger det af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Beskyttelsen efter artikel 8, stk. 1, er imidlertid ikke absolut. Der kan således efter bestemmelsens stk. 2, gøres indgreb i retten til familieliv, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder at beskytte andres rettigheder og friheder.”
