Fondsdirektør: Vores projekter skal tjene penge

Bistand med plus på bundlinjen.

Det kan lyde selvmodsigende, men ikke for direktøren i en af Danmarks nyeste erhvervsdrivende fonde, Bestseller Foundation. Kristian Sloth Petersen kræver nemlig et afkast af hver eneste krone, han og fonden giver til udviklingsbistand.

”Det, vi investerer i, skal være kommercielt bæredygtigt. Er det ikke det, kommer det ikke op at flyve, og så får vi ikke det impact, vi skal have. Og så er det spild af folks tid og kræfter,” siger Kristian Sloth Petersen.

Fonden er sat i verden for at bekæmpe fattigdom og bidrage til bæredygtig udvikling. Det mål arbejder fonden på at nå ved at yde lån eller investere i små, typisk nystartede forretninger i Afrika, Kina og Indien.

Vi er optaget af at få nogle virksomheder til at fungere. Og det vil sige, at de skaber profit i sidste ende.

Kristian Sloth Petersen
Direktør, Bestseller Foundation

I det første halve leveår har fonden investeret 17,5 millioner kroner. Det beløb, forventer Kristian Sloth Petersen, bliver højere fremover. Fælles for investeringerne er, at projekterne skal have et socialt og miljømæssigt gennemslag og samtidig kunne bære sig selv økonomisk.

”Det handler ikke om virksomheder, der har en kerneforretning, hvor de producerer dimsedutter og ved siden af gør noget, der er godt socialt. Det er ikke CSR, det her. Den sociale og grønne impact skal simpelthen være indbygget i selve forretningsmodellen,” siger Kristian Sloth Petersen.

Et andet væsentligt krav fra fonden er, at projekterne er båret af folk, der selv er parat til at skyde penge ind. Ikke nødvendigvis mange, men nok til, at de har hånden på kogepladen, som han siger.

”Det at starte en business – uanset om det er i Danmark, eller hvor det er – er noget, der kræver 100 procent determination. For det er rigtig svært. Hvis de selv har penge på spil, så er der commitment. Sådan tror jeg, mennesker fungerer,” siger han.

Forretningsdrevet filantropi er vejen frem
Det er hardcore business-snak fra en mand, som har tilbragt store dele af sin tilværelse i det klassiske bistandsmiljø.

Som seks-årig kom Kristian Sloth Petersen til Tanzania med sine forældre, som arbejdede med landbrug og sundhed. Derefter flyttede familien til Bangladesh.

Mens han læste, sad han i bestyrelsen for Folkekirkens Nødhjælp. Og sidenhen har han arbejdet for UNDP og for Mellemfolkeligt Samvirke som landedirektør i Tanzania og Mozambique.

Nu står han i spidsen for den fond, som Anders Holch Povlsen stiftede i juni sidste år, fordi tøjmilliardæren er overbevist om, at forretningsdrevet filantropi kan gøre en forskel.

Det samme er Kristian Sloth Petersen.

”Jeg er helt enig. Jeg tror, det er det, der er brug for,” siger han.

Kristian Sloth Petersen peger på, at det kan gøre en kolossal forskel, hvis det lykkes at opbygge værdikæder, der betyder, at forarbejdningen af for eksempel nødder og frugter bliver i de lande, hvor de høstes.

Flere penge til afrikanske småbønder
Det er cashewnødder et eksempel på.

De små halvmåneformede delikatesser vokser i Tanzania, hvor småbønder plukker dem og knækker dem af de æblelignende frugter, de sidder på. Mere forarbejdning sker der ikke, før bønderne sælger dem til spotpris til de to indiske opkøbere, som opererer i landet.

Herfra bliver nødderne skibet afsted til Indien, hvor skallerne fjernes, nødderne tørres, sorteres efter kvalitet, pakkes og eksporteres til resten af verden – blandt andet til Tanzania, hvor bønderne kan købe dem i et supermarked til 50 gange den pris, de selv fik.

Nu vil Bestseller Foundation investere i et firma, der omdanner containere til forarbejdningsstationer, som fragtes ud i områderne, hvor nødderne gror.

Cashewbønderne kan så sælge deres nødder, som bliver forarbejdet lokalt, hvorefter de ryger videre til kystbyen Tanga. Og her bliver nødderne sorteret, pakket og sendt ud i verden.

”På den måde reducerer vi værdikæden fra otte til tre led. Og bønderne får fire gange så meget for nødderne – plus at der bliver skabt nye job,” siger Kristian Sloth Petersen.

Fortjenesten skal gå til nye projekter
Fonden får en dansk og en tanzaniansk partner i det nye selskab, der bliver oprettet som et franchise. Med tiden kan bønderne købe sig ind i selskabet, men vil aldrig kunne få det fulde ejerskab, fordi Bestseller Foundation vil have mulighed for at bruge ideen andre steder, hvor der er cashewnødder.

 Vælger I også den forretningsmodel for at have en ejerandel for at få et overskud, som I så kan investere i andre projekter?

”Hvis nu denne her forretningsmodel virker, og de bønder, der har cashewtræerne, får forbedret deres indtægter - hvis der bliver skabt job, og der opstår sidebusinesses, så skal vi da udbrede modellen ud fra tanken om impact,” siger Kristian Sloth Petersen og fortsætter:

”Men samtidig er det da klart, at det jo er alletiders, hvis vi kan tjene flere penge til den virksomhed, som så bliver mere værd, og som vi så måske på et tidspunkt vil ud af. For de penge, vi tjener, kan jo aldrig ryge ud af fonden. Så dermed har vi flere penge at lave nye spændende projekter med.”

Profit og gavn på samme tid
Kristian Sloth Petersen har endnu ikke de store resultater at prale med. Til det er fonden stadig for ny.

”Vi er optaget af at få nogle virksomheder til at fungere. Og det vil sige, at de skaber profit i sidste ende. Bundlinjen siger jo enormt meget i forhold til, om det virker eller ej. Og på et eller andet tidspunkt er der forhåbentlig nogle resultater, der batter noget. Men vi fortæller først om dem, når vi synes, vi for alvor har noget at være stolte af,” siger han.

I er vel også ude i en mission om at modbevise det, der har været sagt siden 90‘erne om, at man ikke kan være bæredygtig og tjene penge samtidig?

”Det, mener jeg virkelig, er noget vrøvl. For det er én og samme ting – i hvert fald i de cases, vi kigger på. Hvis bare vi kunne springe et par år frem, så kunne jeg sætte tal på og sige: 'Se, det her virkede'.”

Hvad vejer tungest, når I screener potentielle virksomheder, som skal give et miljømæssigt eller socialt impact, og der skal være en bundlinje?

”Så er vi tilbage i den dikotomi, som, jeg ikke synes, holder i vores tilfælde. Vi kigger efter businessmodeller, som har impact indbygget i sig, og som ser ud til at kunne skabe profit,” siger Kristian Sloth Petersen.

Kompromis med afkastet?
Han kan dog godt forestille sig, at der kan opstå en situation, hvor fonden vil gå en smule på kompromis med profitten, hvis der til gengæld er udsigt til en meget markant effekt.

”Det er lidt spekulativt, men man kan godt forestille sig, at vi siger: 'Vi vil helst have udsigt til et afkast på 10-15 procent af en investering', men at vi så alligevel investerede, selvom afkastet så ud til kun at blive fem procent, fordi der så til gengæld var noget nyt og innovativt i denne her businessmodel, eller vi kunne gøre en forskel for mange tusinde ekstra mennesker,” siger han og tilføjer:

”Men jeg kan ikke sætte det på formel. Det bliver en afvejning fra sag til sag.”

Men der skal være udsigt til et afkast på et eller andet tidspunkt?

”Ja, det skal der, fordi ellers eksisterer virksomheden jo ikke i længden. Og så kommer der ikke den impact ud af det, som er fondens formål.”