Debat

Nordiske civilsamfundsorganisationer: Vi er en nødvendig del af vores samfundsmodel, men vi skal styrkes for fremtidens skyld

Nordens samfundsmodel er i høj grad bygget på civilsamfundets organisationer. De er en vigtig del af løsningen til at håndtere samfundsmæssige udfordringer, men de har også brug for en styrkelse og større samarbejde mellem landende, skriver seks centrale aktører på området.

Frivilligheden er en hjørnesten i de nordiske samfund, men det skal til stadighed prioriteres, skriver seks nordiske aktører.
Frivilligheden er en hjørnesten i de nordiske samfund, men det skal til stadighed prioriteres, skriver seks nordiske aktører.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På trods af forskelle deler vi på tværs af Norden en unik samfundsmodel. En samfundsmodel som er inkluderende, fredelig og demokratisk – og som gennem sin opbygning har vist sig i stand til at håndtere store udfordringer.

En samfundsmodel hvor civilsamfundet har bidraget meget væsentligt til velfærden - i de tidlige år som samfundenes primære leverandør af ydelser, senere som supplerende og komplementerende velfærdsaktør.

Resultatet er, at vi i dag har samfund med en høj social tillid, en relativt stor økonomisk lighed, høj demokratisk deltagelse, og som i vidt omfang holder hånden under de svageste i samfundet.

Men selvom de nordiske velfærdssamfund er stærke, martres de i disse år af en række uløste komplekse sociale problemstillinger.

Selvom de nordiske velfærdssamfund er stærke, martres de i disse år af en række uløste komplekse sociale problemstillinger

Vi har fortsat udfordringer med blandt andet misbrug, fattigdom og hjemløshed alt imens uligheden stiger, flere unge føler sig ensomme og oplever mistrivsel og et betydeligt mindretal har ikke adgang til de fællesskaber, som vores samfund består af.

På tværs af Norden estimeres det for eksempel at mellem 6-12% af unge er i risiko for at ende i et langvarigt udenforskab, og i en ny dansk rapport konkluderes det, at 24% af befolkningen oplever udfordringer og eksklusion på nogle områder af deres liv.

Et ærinde for civilsamfundet

Det er udviklinger i de nordiske velfærdssamfund, som svækker tilliden, nærheden og sammenhængskraften.

Som det har været tilfældet historisk i opbygningen af de nordiske velfærdssamfund, er disse begyndende krisetegn for de nordiske velfærdssamfund i høj grad et anliggende for os i civilsamfundet.

Derfor skal mange af svarene til en styrkelse af de menneskelige, sociale og demokratiske sider af velfærdssamfundet skal - også i fremtiden – komme fra civilsamfundet.

Vi oplever nemlig hver dag, hvordan civilsamfundet skaber forandring, som bygger på autentiske menneskelige relationer. Relationer muliggjort af civilsamfundets særlige kraft: det idédrevne og frivillige arbejde, som tillader, at vi kommer ind over dørtærsklen til vores udsatte medborgere.

Vi fra civilsamfundets organisationer er klar til at påtage os en større rolle. Tallene viser, at det er de nordiske befolkninger også. For selvom befolkningens frivillige engagement altid har været i bevægelse, ser vi på tværs af Norden et både omfattende og stabilt engagement.

Generelt er det nordiske civilsamfundssamarbejde på socialområdet desværre for ad-hoc præget, og dermed misser vi et kæmpe potentiale

Omkring halvdelen af befolkningen i Norden udfører nemlig frivilligt arbejde, som alt fra vågekoner til fodboldtrænere.

Vi bilder os ikke ind, at vi kan definere den præcise arbejdsdeling i en fremtidig samfundskontrakt, men de udfordringer vi ser, kalder så afgjort på, at civilsamfundet indtager en mere central rolle.

Den rolle påtager vi i civilsamfundet os gerne, men politikerne skal også bidrage med at skabe de rigtige betingelser for frivilligheden gennem langsigtet og forudsigelig finansiering, forenkling af regler og rapporteringskrav samt gode og forpligtende samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet – ikke mindst lokalt.

Vi skaber rammer for et systematisk samarbejde

Der findes allerede gode eksempler på, hvordan velfungerende løsninger fra et land i Norden har givet anledning til succesfulde initiativer i andre lande, og skabt mere værdige liv for vores medmennesker.

Tænk bare på det finske arbejde med at mindske hjemløshed gennem den såkaldte ’Housing-First’-metode. Desuden viser erfaringerne med nordisk samarbejde i de organisationer, som findes i flere nordiske lande, at det skaber stor værdi.

Generelt er det nordiske civilsamfundssamarbejde på socialområdet desværre for ad-hoc præget, og dermed misser vi et kæmpe potentiale.

Derfor har vi med baggrund i en finansiering fra Nordisk Ministerråd sat os for at skabe rammerne om en systematisk videns- og erfaringsudveksling mellem et bredt udsnit af de frivillige sociale organisationer i Norden.

Her vil vi dele de løsninger, som virker og styrke de nordiske civilsamfund i en situation, hvor en begyndende krise for vores samfundsmodel kalder på det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Keiding Lindholm

Impact Director, Tænketanken Mandag Morgen & Altinget Arena, formand for Ombold, formand for DBU's etiske komité
mag.scient.soc. (Lund Uni. 1997)

Laura Auken Larsen

Centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, bestyrelsesmedlem, Akademiet for Social Innovation, Settlementet på Vesterbro, Demokrati Garage, forfatter
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1995)

0:000:00