Dansk Folkeoplysnings Samråd: Klimaoplysning skal gøres digital og billig – men det kræver lovændringer

Regeringens klimaminister, Lars Aagaard, udtalte for nylig til P1 Morgen, at vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i.

Det er faldet mange for brystet. For er klimaudfordringerne ikke for omfattende til, at politikerne kan vente på så stor en enighed i befolkningen? Det kan i hvert fald diskuteres.

Når det er sagt, så er der en sandhed i det, Lars Aagaard siger. For hvis vi skal nå i mål med Danmarks klimambitioner, og hvis vi fortsat skal være et grønt foregangsland, er der i den grad brug for at styrke den folkelige opbakning.

Der er brug for et folkeligt supplement til de strukturelle og politiske tiltag, der kommer oven fra. Der er brug for, at flere borgere af egen drift begynder at tage en mere aktiv del i kampen for den grønne omstilling af samfundet.

Mobilisering af borgerne

Hvordan skaber man så den opbakning? Hvordan får man 80 procent – eller måske bare 60 procent – af danskerne med på vognen?

Som formand for en brancheorganisation, der repræsenterer en bred vifte af folkeoplysende aktører fra hele landet, mener jeg, at en del af løsningen handler om at skabe en mere systematisk mobilisering af borgerne i civilsamfundet.

Mere grøn folkeoplysning kræver, at vi får moderniseret de rammer og vilkår, som meget af folkeoplysningen er underlagt

Per Paludan Hansen
Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

En mobilisering, hvor flere får adgang til grøn viden og grønne redskaber til at handle grønt på egen hånd – og på egne præmisser – sammen med andre i deres lokalområder.

Det er heldigvis lige netop det, som folkeoplysende skoler og foreninger har gjort i over 100 år og stadig gør i dag; giver mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, som de lever i.

Der hvor det enkelte menneske bliver en aktiv medskaber af samfundet ved hjælp af fællesskab, ny viden og demokratisk samtale.

Tag for eksempel aftenskolen Fora Hvidovre, der i efteråret udbyder havekurser. Her kan kursisterne blive klogere på, hvordan de kan hjælpe truede bier, insekter og fugle, og hvordan de kan nedsætte deres CO2-forbrug.

Hos aftenskolen AOF Ringkøbing-Skjern kan kursisterne lære om klimavenlig og bæredygtig mad, der samtidig understøtter et godt helbred.

Modernisering af Folkeoplysningsloven

Så langt så godt. Men jeg tror på, at der er potentiale til endnu mere grøn folkeoplysning. Det kræver imidlertid, at vi får moderniseret de rammer og vilkår, som meget af folkeoplysningen er underlagt – bedre kendt som Folkeoplysningsloven.

Det er den lov, hvorfra kommunerne kan støtte lokale skoler og foreninger med midler og lokaler til deres folkeoplysende aktiviteter – herunder også de grønne aktiviteter.

Selvom det er en udmærket lov, der på mange måder fungerer fint, er der brug for, at den bliver moderniseret.