Boesen: Public affairs vinder frem i fondsverdenen

Det er der flere grunde til. Men som så meget andet i fondsverden er der nogen, som går foran og viser vejen.

Eksempelvis blev kommunikationseksperten Steffen P. Lüders allerede i 2016 udnævnt til public affairs-chef i Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings og tilsvarende har Lundbeck Fonden i nogle år haft en særlig public affairs ansvarlig. Sidstnævnte fond ansatte i august en garvet ngo’er, Margrethe Nabe-Nielsen, som ny PA-chef.

Helt nye public affairs-funktioner er også kommet til i år. Således blev Bikubenfondens Marianne With Bindslev i sommer udnævnt til public affairs-chef, mens Signe Krabek fra Villum Fonden og Velux Fondens kommunikationsafdeling blev hentet til Leo Fondet til en nyoprettet public affairs-funktion.

Kendskab
Det er alment kendt, at konkurrencen om fondsmidler er hård. Alene i 2018 blev der sendt knap 80.000 bevillingsbreve ud til modtagere af fondsstøtte, og antallet af ansøgninger er sandsynligvis 5 til 7 gange større.

På trods af den store tilstrømning efterspørger mange fonde flere kvalificerede ansøgninger. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, at et givent projekt passer til fondens uddelingsformål.

Projekterne skal også være præget af originalitet, katalytisk værdi og høj faglighed, hvis fondenes uddelinger skal have gennemslagskraft og skabe synlig effekt.

Generelt er der en tendens til, at fondenes ambitioner om at være synlige samfundsaktører stiger i takt med, at deres sekretariater arbejder strategisk og professionelt. I den sammenhæng er synlighed ude i de ansøgermiljøer, hvor kvaliteten er højest, et afgørende parameter.

Eller som Jesper Malling, direktør i Leo Fondet, tidligere har sagt til Altinget, så er fondet optaget af at styrke sit kendskab blandt topforskere inden for dermatologi og dermed være blandt nogle af de første, som forskere i ind- og udland tænker på, når de søger forskningsmidler.

Transparens
Det er nu fem år siden, at de erhvervsdrivende fonde fik en ny fondslov. I tillæg hertil fik de en liste med anbefalinger til god fondsledelse, der blandt andet beskæftiger sig med åbenhed og transparens i ledelsesspørgsmål.

Indre gennemsigtighed, samfundslegitimitet og omverdens tillid hænger sammen. Det gælder ikke mindst blandt de fonde, hvis forsknings- og erhvervsaktiviteter har stor betydning for borgerenes sundhed og trivsel – og samfundsøkonomien. Som eksempelvis Novo Nordisk Fonden, Leo Fondet og Lundbeck Fonden.

Sidstnævnte er landets største private bidragsyder til offentligt udført hjerneforskning. Fonden bruger årligt mange penge på at øge den almene viden om hjernen og dens funktioner.

Pengene kommer fra overskuddet af en række erhvervsaktiviteter, der udover medicinalvirksomheden også omfatter Falck  A/S og ALK-Abelló A/S, der er en global aktør inden for immunterapi. 

Lundbeck Fonden er et eksempel på, hvordan fondens samfundsengagement breder sig til andre samfundsvigtige områder. Hos Lundbeck Fonden er man eksempelvis også optaget af at højne kvaliteten og interessen for det naturfaglige område i grundskole og på gymnasieuddannelserne, med den begrundelse, at man ønsker at sikre nye generationer af kompetente forskere. 

Positionen placerer Lundbeck Fonden i en naturlig nøglerolle, når der skal formuleres nye rammevilkår inden for sundhed og sundhedsforskning – og til dels også inden for uddannelsesområdet.

Derfor er det også nærliggende at se fondens public affairs-arbejde og ønsket om at være åben om sine politiske mål som to sider af samme sag: Det handler om at praktisere åbenhed og gennemsigtighed i erkendelse af, at fondens interessevaretagelse skal kunne forklares – og om nødvendigt forsvares.

Indflydelse og opmærksomhed
Flere fonde bevæger sig i disse år hen imod en position, hvor de selv bliver forandringsagenter.

Det sker i erkendelse af, at hvis der skal ske reelle forandringer på områder, hvor samfundets hidtidige indsats ikke har virket tilstrækkeligt, er der brug for at flere aktører går sammen om en mere målrettet indsats og øger opmærksomheden på de problemstillinger, som knytter sig dertil.

Bikubenfonden er et eksempel på denne måde at arbejde på. I de senere år har fondens fokus været koncentreret om indsatsområderne billed- og scenekunst samt unge mellem 15 og 30 år, der er ramt af komplekse sociale problemer.

Public affairs-opgaven består i at vinkle det, fonden arbejder med og sørge for større bevågenhed om de pågældende problemstillinger, understregede fondens direktør Søren Kaare-Andersen i sommer til online-mediet Fundats. 

Hvorfor ske det?
Public affairs indtoget i den danske fondsverden er et billede på, hvordan forholdet mellem danske fonde og den politiske verden undergår en udvikling, der nok er værd at lægge mærke til.

Jo mere man som fond er opsat på at gøre en forskel, jo mere målrettet må man arbejde med sin ydre adfærd, lyder rationalet.

Det samme bør gøre sig gældende, hvis man som gerne vil sikre sin samfundsmæssige legitimitet, når der hverken er aktionærer, medejere eller medlemmer til at tage medansvar for de politiske mål.

Derfor er det også klogt af fondene at arbejde med, hvordan de udøver deres indflydelse i en politisk virkelighed, hvor mange interesser og aktører konkurrerer om opmærksomheden.

I det store perspektiv er der den mere på spil end den enkelte fonds egeninteresser. På længere sigt handler det nemlig om at udvikle den danske fondsmodel, som i så mange år har haft en central rolle i vores samfund. Her er selve fondsmodellens legitimitet på spil.