Bosse: Lad den bedste mand gå forbi og ansæt en kvinde. For ledelse er en holdsport

Stine Bosse er træt af at debattere ligestilling i topledelse.

Ikke fordi det er et kedeligt emne, men fordi det er blevet talt om, debatteret og diskuteret i alle de 25 år, hun har været leder. Og alligevel sker der nærmest ingenting.

I hvert fald ikke hvis man ser på erhvervslivet, hvor blot 15 procent af direktørposterne er besat af kvinder, og under hver femte bestyrelsesformand er en kvinde, ifølge Danmarks Statistik.

“Jeg håber, at nogen snart begynder at få øjnene op for, hvor ringe det er. Der er mange mænd i mit netværk, som sænker blikket, når jeg løfter stemmen omkring det her emne. For jeg prikker til et sted, der gør ondt,” lyder det fra Stine Bosse.

Det er ikke kun på grund af navnet, man fristes til at kalde hende for "Bossen".

De fleste kender hende fra sin tidligere toppost og karriere i Tryg, men hun har derudover et alenlangt CV, er blevet kaldt “den højest placerede kvinde i dansk erhvervsliv” og blev i 2010 kåret til den 22. mest magtfulde erhvervskvinde i verden. Så hun må vide et og andet om topledelse.

“Jeg vil gerne kunne sige, at uligheden handler om strukturer, men det tror jeg ikke længere på. Det handler om, at der mangler den sidste vilje til rent faktisk at opnå mere ligestilling – selv om det koster noget,” siger hun.

Siden Stine Bosse forlod direktørposten, har hun lagt en hel del af sin energi i civilsamfundet, blandt andet som bestyrelsesformand i PlanBørnefonden.

Men i civilsamfundet ser kønsfordelingen i topledelsen væsentligt anderledes ud. Ifølge Bosse handler det om forståelsen af om feminine og maskuline værdier i ledelse, om bundlinje og prestige og ikke mindst om misforståelser omkring, hvordan man driver en NGO.

Feminine og maskuline værdier
Blandt de 21 største danske nødhjælpsorganisationer er mere end 40 procent af både generalsekretær- og bestyrelsesformandsposterne besat af kvinder. I bestyrelserne er kvinder nu i overtal med 52 procent, hvilket er en væsentlig stigning på blot fire år.

Når ledelserne får øjnene op for, hvad det feminine kan, vil det bane vejen for flere kvinder.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen og PlanBørnefonden

“Der er sket noget i civilsamfundet de senere år, dels fordi man bevidst har forsøgt at skabe balance,” siger Stine Bosse og henviser til PlanBørnefonden, som trækker tallene godt op til kvindernes favør.

“I PlanBørnefonden har vi kvindelig formand, næstformand og kvindelig CEO, og vi har faktisk drøftet, at vi skal passe på at den ikke pludselig bliver skæv i den anden retning. For det skal man også passe på med,” siger hun og griner:

“Vi blev enige om, at det nok godt kunne gå, fordi det i så mange år har været skævt den anden vej.”

Men noget andet, der ifølge erhvervskvinden spiller ind, handler om den godgørenhed og altruisme, civilsamfundet står for.

“Selvom NGO-verdenen selvfølgelig også handler om penge og økonomi, er der behov for et meget stort omsorgsgen for at være en god leder i civilsamfundet. Et stærkt purpose og en lyst til at tage sig af andre måske fattige eller sygdomsramte mennesker eller en sag som naturen. Det tiltrækker mange kvinder.”

Med det argument havner hun direkte i en sprængfarlig diskussion omkring stereotype kønsroller: Er der forskel på kvindelige og mandlige ledere?

“Jeg ved godt, det bliver meget stereotypt, men der er forskel. Du kan også se det på, hvordan kvinder og mænd søger job og hvilke fag, der tiltrækker kvinder. Det nytter ikke noget at sige, at vi er ens. For mig er det rigtig vigtigt, at vi er forskellige. Det betyder ikke, at kvinder ikke kan bruge deres maskuline sider. Det har jeg også gjort, men vi skal indse forskelligheden og bruge den konstruktivt.”

Stine Bosse understreger flere gange, at det handler om feminine og maskuline værdier - og ikke kvinder og mænd. Man skal som leder rumme begge dele.

“Jeg har set kvinder, som er blottet for enhver feminin tankegang, og så kan det i princippet være lige meget, for så tilfører det ikke den diversitet, der er brug for. På samme måde kan det gå galt for mænd, der tænker, han skal glemme alt om bundlinjen og kun tænke omsorg. Man skal blande mænd og kvinder. Vi krydsinspirerer hinanden.”

“Når ledelserne får øjnene op for, hvad det feminine kan, vil det bane vejen for flere kvinder,” mener Bosse.

Netop de feminine ledelsesværdier er kommet i spotlyset det seneste år på grund af coronakrisen, forklarer hun.

“Coronakrisen har stillet skarpt på, at omsorg også er et essentielt tema i topledelse - også i det helt hardcore erhvervsliv. De virksomheder, som har taget sig af deres medarbejdere, vil for det første være kommet bedre igennem krisen, men de vil også opleve en loyalitet og taknemmelighed blandt medarbejderne. Og det er jo det, det kan, når man kerer sig om sine medarbejdere.”

Ledelse i civilsamfundet er undervurderet
Ifølge CBS-forsker Florence Villesèche er bestyrelsesposterne i NGO’er mindre prestigefyldte, og derfor er civilsamfundet ikke det bedste sted at lægge sine kræfter i sine skridt på karrierestigen, hvorfor flere mænd vælger det fra.

Det kan Stine Bosse godt genkende:

“Jeg gik først i gang med frivilligt arbejde, da jeg var færdig som CEO og havde besluttet, at jeg ikke skulle have sådan et job igen. Der er ingen tvivl om, at det handler om netværk.”

Men ifølge Stine Bosse handler det om misforståelser og manglende viden - fra erhvervslivets side - om, hvordan det er at lede i en NGO.

“Det er faktisk rasende svært at lave en god NGO. Ledelsesmæssigt er det virkelig krævende, og på nogen måder mere krævende end at lede i en virksomhed. For du har de samme økonomiske krav. Det er bare ikke aktionærer, der står på den anden side, men fattige mennesker eller sygdomsramte.”

Kan erhvervslivet lære noget af civilsamfundet i forhold til ligestilling?

“Ja, selvfølgelig. Erhvervslivet kan roligt se på, hvad der er sket de senere år i civilsamfundet. Der er mange dygtige kvindelige ledere, som kan rykke noget. Så man bør også kigge i civilsamfundet, når man skal besætte spændende poster i erhvervslivet.”

“Men det gælder også omvendt. Det var det, vi gjorde i PlanBørnefonden. Civilsamfundet skal ud af sin puppe og spotte de nye, dygtige ledere i erhvervslivet. De skal tage dem, som mændene overser - for at karikere det en smule,” griner hun.

Har du oplevet, at det er anderledes at være kvindelig leder i civilsamfundet end i erhvervslivet?

“Ja, det tror jeg. Kombinationen af de ting, jeg kan, som konsekvens af, at jeg kommer fra det private erhvervsliv, blandet med at jeg ikke er bange for at tale om følelser, have et stærkt purpose og et engagement i det, jeg laver, har hjulpet mig i NGO-verdenen.”

Ledelse er gruppearbejde
Der er trods alt stadig ikke ligestilling i civilsamfundet. Hvorfor er det så svært for kvinder at komme til tops?

“Argumentet med, at kvinderne ikke vil og ikke er der, er simpelthen ikke rigtigt. Jeg bliver kontaktet af mange ekstremt erfarne kvinder med fantastisk gode cv’er, men de bliver fravalgt, og invitationerne ind i danske bestyrelser kommer bare ikke,” siger Stine Bosse og tilføjer, at hendes telefon heller ikke ringer.

Topledelse - især i erhvervslivet - i Danmark er en lukket mandeklub, mener hun. Man gør, hvad man plejer, og det er lettere at samarbejde med mennesker, der ligner dig selv.

“Der er nødt til at komme nogle mere tydelige markeringer i dansk erhvervsliv. Jeg har jo deltaget i DI’s (Dansk Industris, red.) initiativer i 20 år og glæder mig hver gang. Men jeg kan sidde i de samme grupper i dag mange år senere og opleve, at mænd sidder og bekræfter mænd.”

Det er vigtigt at påpege, tilføjer hun, at den manglende ligestilling i toppen er et specifikt dansk problem. Ikke et svensk, tysk eller finsk. Vi halter nemlig langt bagefter vores nordiske nabolande.

For nylig udkom den årlige rapport fra Global Gender Gap, hvor Danmark startede på en 8. plads i 2006 og i år er rykket ned til plads 29. Når det gælder kvinders deltagelse i ledende poster, skal man helt ned på plads 101 for at finde Danmark.

“Vi er nødt til at få luftet ud i det hus, der hedder, at ledelserne siger 'vi vil så gerne'. Der er stadig en træghed i ønsket og ambitionen om at lave en mere divers sammensætning.”

Med det genbesøger hun en gammel traver af en diskussion omkring kvalificeret arbejdskraft. Når ledere spørger Stine Bosse, hvad de skal jeg gøre, når den bedst kvalificerede mand går forbi, så svarer hun:

"Så skal du tænke på, hvordan du sætter ledelsesgruppen. Og så vil du lade den bedst kvalificerede mand gå forbi og tage den næstbedste, der er kvinde. Og modsat selvfølgelig."

“For ledelse, det er gruppearbejde.”

Regulering er nødvendig
Med sine mange års erfaring er Stine Bosse overbevist: Ligestillingen opstår ikke af sig selv. Derfor er det ingen hemmelighed, at hun går ind for statslig regulering.

“Det er i bund og grund en fødekanals-diskussion. Det er essentielt med delt barselsorlov, ordentlige dagsinstitutioner og eksempelvis firmabiler, der er orienteret mod kvinder, som oftest henter børnene. En samlet pakke fra samfundet vil gøre det langt nemmere for flere kvinder at tro på muligheden for at blive topleder. Og ikke bare tro på det, men rent faktisk også blive valgt. Vi skal have udjævnet banen og skabt ens rettigheder og muligheder for mænd og kvinder.”

Men for at det kan skubbes helt ind i bestyrelseslokalet, er der nødt til at blive indført kønskvoter i en årrække, mener Stine Bosse.

“Både mænd og kvinder bliver vrede på mig, når jeg siger det, og det er ikke noget, du som politiker vinder popularitetsstemmer på. Men hvis man virkelig mener for kommende generationer - for det her handler jo ikke om mig selv, men om mine børnebørn - at pigerne skal have de samme muligheder som drengene, så skal der reguleres.”