Campingvogne, Facebook og politikerinddragelse: Når lokalområdet fornys, må civilsamfundet høres på nye måder

BORGERINDDRAGELSE: Ny rapport om borgerinddragelse viser, at hvor kommunerne føler, at de i høj grad inddrager borgerne, så føler borgerne sig ikke altid hørt. Forsker peger på, at der er behov for klarere kommunikation fra kommunen og nye inddragelsesformer, hvis borgerne skal føle sig hørt.

Når det drejer sig om byfornyelse, kan der ikke helt sættes lighedstegn mellem borgerinddragelse og det faktum, at borgerne også føler sig hørt, endnu. Der er nemlig stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne synes, at de inddrager borgerne, og i hvor høj grad borgerne rent faktisk synes, at deres bidrag bliver hørt.

Det viser en rapport, som LG Insight har udarbejdet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I rapporten har man analyseret på kommunernes opfattelse af deres evne til at inddrage borgerne via spørgeskemasvar fra 64 ud af 85 områdefornyelsesprojekter i landets kommuner, der har fået tilført penge af ministeriet til at forny nedslidte områder i kommunen.

For hvor kommunerne peger på, at de i høj grad inddrager borgerne, og at de også synes, at de lykkes med borgerinddragelsen, så er billedet anderledes, hvis man spørger borgerne.

"Når jeg umiddelbart hører konklusionerne, synes jeg, det viser, at der ofte er nogle forskellige forventninger og dagsordener på spil. Nemlig at de kommunale forvaltninger er underlagt nogle politikker og et politisk hierarki, der betyder, at tingene nogle gange ender med et andet udfald, end det borgerne efterspørger," siger Annika Agger, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, som forklaring på mismatchet.

I seks ud af de 12 byfornyelsesprojekter, hvor rapportens bagmænd har spurgt borgerne om deres opfattelse af kommunens evne til at inddrage dem i byfornyelsesprojekter, mener de lokale borgere, enten at deres medvirken har været reduceret til at være på informationsniveau uden gehør for deres input, eller at deres inddragelse har været ringe.

Og dét viser ifølge RUC-forskeren, at der er behov for en tydeligere kommunikation med borgerne - også når byfornyelsesprojektet har rejst sig fra ansøgningspapiret og er blevet til mursten.

"Det er nødvendigt med en feedbackmekanisme til at forklare, hvorfor det ikke blev sådan, som borgerne havde regnet med, fordi der også var nogle andre hensyn på spil. Ellers er det jo netop, at borgerne kan føle sig lidt til grin og som deltagere i et skin-demokrati," siger Annika Agger, der netop har skrevet ph.d. om borgerinddragelse i byplanlægningsprojekter.

Krav til kommunens projektleder
Så hvordan får man inddraget borgerne, så de føler sig hørt? Det er der flere, der har et bud på. Rapportens bagmænd peger på, at det blandt andet er en kommunikativ udfordring, som det er op til projektlederen at løse.

For det er alfa og omega, at kommunikationen er tydelig, så det bliver tydeligt fra start, hvad det er kommunen står for, og hvad borgerne står for, hvis man vil undgå, at borgerne ikke føler sig hørt, lyder det fra Pia Andersen, konsulent i LG Insight.

Og dét stiller store krav til den kommunale projektleder, påpeger Pia Andersen.

"Hvis projektlederen ikke har været klar i sin kommunikation, kan det være en af årsagerne til, hvorfor mismatchet mellem den måde, kommunerne føler, at de inddrager borgerne, og hvordan borgerne reelt set føler sig hørt, opstår," siger Pia Andersen.

Men bolden ligger ikke kun på kommunens banehalvdel. Borgerne kan også selv gøre mere.  

Politikerinddragelse i stedet for borgerinddragelse
Sådan lyder det eksempelvis, hvis man spørger Andreas Lloyd, medstifter af organisationen Medborgerne, der arbejder med at samle og engagere civilsamfundet i det nordvestlige København om at løfte udfordringerne i lokalområdet.

Han forklarer mismatchet mellem kommunernes og borgernes opfattelse med, at borgerne ofte bliver inddraget, når det allerede er besluttet, hvad der skal ske. Den problemstilling kan dog løses ved, at borgerne selv tager initiativ til byfornyelsesprojekterne. Altså ved simpelthen at vende processen om, så det bliver politikerinddragelse i stedet for borgerinddragelse.

Det er nemlig nemmere for borgerne at blive hørt, hvis de bliver bedre til at tale politikernes sprog, siger han og fremhæver Medborgernes arbejde med en fornyelse af området omkring Nørrebro Station.

"I stedet for bare at skrive en klage eller brokke sig til borgmesteren, så har vi organiseret de lokale foreninger og borgere, der er naboer til stationen, så de sammen kunne definere konkrete krav til forbedring af området," siger han. Det har resulteret i fire krav: Adgang til toiletter, bedre belysning, en opholdsplads og udsmykning, der ikke inviterer til graffiti.

Det har man blandt andet arbejdet med for at tale politikernes sprog og selv sætte dagsordenen. For så føler man sig som borger hørt. Også på beslutningsniveau, lyder forklaringen.

"Det er fire konkrete krav, som politikerne kan forholde sig til. Så taler vi som borgere politikernes sprog og siger, at det er her, I kan være med til at rykke noget for lokalområdet," siger han og fremhæver samtidig, at den fremgangsmåde stiller andre krav til borgerne, end et dialogmøde med kommunen gør.

Belønningen er dog tilsvarende større.

"Det kræver, at vi som borgere organiserer os og afklarer indbyrdes, hvad der er vigtigt for os, og at vi selv inviterer til beslutningsprocessen, frem for at det er kommunen, der gør det for os," siger Andreas Lloyd.

Rul campingvognen ud
Rapporten peger samtidig på, at en anden udfordring for kommunerne er, at den nuværende borgerinddragelse appellerer til de i forvejen ressourcestærke danskere, der er vant til de traditionelle former for borgerinddragelse som det eksempelvis det klassiske borgermøde.

Og den type møde appellerer altså ikke til de unge eller folk med anden etnisk baggrund end dansk. Ofte benytter kommunen sig også af mere traditionelle kanaler i foreningslivet for at rekruttere borgere til dialogmøderne. Og den måde at tænke borgerinddragelse på tiltrækker ganske enkelt et bestemt segment, lyder det fra rapportens bagmænd.  

"Vi kan se, at grunden til, at der er mange ressourcestærke borgere, er, at de inddragelsesformer, der benyttes, tiltrækker dem. Og de deltagelsesformer forudsætter, at man har en forståelse for det kommunale system og er vant til at gå til møder på den måde," siger Pia Andersen, konsulent i LG Insight.

Forsker i borgerinddragelse på Roskilde Universitet Annika Agger ser rapporten som et udtryk for, at der både er et behov for og en efterspørgsel efter nye inddragelsesformer.

"Jeg synes, rapportens konklusioner viser, at der er en efterspørgsel efter en bredere palet af metoder til borgerinddragelse end de klassiske borgermøder tirsdag aften fra klokken 17 til 19 i den lokale idrætshal. Borgerne vil noget mere," siger Annika Agger.

En måde at få fat i andre typer af borgere er, som rapporten fremhæver, at møde borgerne dér, hvor de er. Og med det menes enten via sociale platforme som Facebook og Instagram eller ved at køre en campingvogn ud på det torv, hvor borgerne opholder sig. Og det er nødvendigt for at mobilisere eksempelvis de unge, lyder det fra RUC-forsker Annika Agger.

Hun kalder hele samskabelsestankegangen, som er ved at materialisere sig ude i kommunerne for "work in progress" og påpeger, at kommunerne skal være endnu mere opmærksomme på at lytte til de input, der kommer fra borgerne. Derfor ser hun rapporten som et "heads up" til kommunerne om, at de har gang i noget rigtigt, men at der fortsat er behov for at teste nye inddragelsesformer af og inddrage borgerne endnu mere.

Det kræver tydeligere kommunikation fra kommunen om forvaltningens faglighed og yderligere arbejde med, hvordan man kan få kommunens fagmedarbejdere til at inddrage borgernes bidrag endnu mere.

"Hvis vi kan lytte til hinanden og finde løsninger på den måde, så giver det et større grad af tillid til det lokale system og styrker engagementet og medborgerskabet," siger Annika Agger.

Sidestil borgernes og byplanlæggernes viden
Ifølge folkene bag rapporten er Gribskov Kommune en af de kommuner, der "overvejende har haft succes" med at involvere borgerne i arbejdet med blandt andet at indrette et nyt torv i Græsted og opgradere en park i kommunen.

Det skyldes ifølge kommunen selv, at man fra start har været tydelig i sin kommunikation og gjort det klart, hvordan borgerne skulle indgå i byfornyelsen, og hvad de kunne være med til at bestemme. Og hvad de ikke kunne bestemme. Det forklarer plankonsulent i Center for Byer, Ejendomme og Erhverv Karina Juul Larsen.

Helt konkret indledte Gribskov Kommune sit områdefornyelsesprojekt med at afholde et dialogmøde. Derefter etablerede kommunen en række arbejdsgrupper for de borgere, der henholdsvis godt kunne tænke sig at arbejde med parken eller bymidten. Alle arbejdsgrupper har haft deltagelse af kommunens byplanlæggere for at gøre det helt tydeligt, hvornår og hvordan borgerne kunne forme projektets udvikling, og hvornår det var op til forvaltningen at stå for projektets fremdrift.

"Vi har arbejdet med dialogen mellem borgerne og fageksperter med fokus på, hvordan borgerne kan omsætte deres viden og ønsker til konkret virkelighed," siger Karina Juul Larsen og understreger, at man på den måde har forsøgt at sikre sig, at borgerne har følt sig hørt af kommunen.

"Vi har ligestillet den ekspertviden, borgerne har om hverdagslivet med den faglighed, byplanlæggerne har," siger Karina Juul Larsen.

I Gribskov har man et godt råd til de kommuner, der arbejder med at inddrage borgerne, når områder i kommunen skal fornys.

"Det er vigtigt at skabe dialogrum. Det er ikke nok at orientere og indhente kommentarer. Man skal skabe og facilitere dialogen for at finde ud af, hvad det er, vi hver især kan. Når vi tager deres viden med, så er det jo, fordi deres viden er med til at kvalificere vores projekter," lyder det afrundingsvist fra Karina Juul Larsen.

Forrige artikel Nyt studie: Der mangler sammenhæng i kommuners indsats for socialøkonomi Nyt studie: Der mangler sammenhæng i kommuners indsats for socialøkonomi Næste artikel Fra fond til forsker: Novo-millioner skal styrke naturfag på skolerne Fra fond til forsker: Novo-millioner skal styrke naturfag på skolerne
  • Anmeld

    Bjørn Bedsted · Underdirektør i Teknologirådet

    Det er evnen og viljen, der mangler.

    Det er ikke så meget metoder, der mangler, som evnen og viljen til at bruge dem, der allerede er der. Tilfredsstillende borgerinddragelse forudsætter både brugen af en række metodiske greb, politisk vilje til at bruge resultaterne og en tydelig forventningsafstemning med de inddragede borgere. Det gælder ikke kun for byfornyelser, men også for mange andre politikområder.