Campingvogne, Facebook og politikerinddragelse: Når lokalområdet fornys, må civilsamfundet høres på nye måder
BORGERINDDRAGELSE: Ny rapport om borgerinddragelse viser, at hvor kommunerne føler, at de i høj grad inddrager borgerne, så føler borgerne sig ikke altid hørt. Forsker peger på, at der er behov for klarere kommunikation fra kommunen og nye inddragelsesformer, hvis borgerne skal føle sig hørt.
Simon Lessel
RedaktørJeg synes, rapportens konklusioner viser, at der er en efterspørgsel efter en bredere palet af metoder til borgerinddragelse end de klassiske borgermøder tirsdag aften fra klokken 17 til 19 i den lokale idrætshal. Borgerne vil noget mere.
Annika Agger
Lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Det kræver, at vi som borgere organiserer os og afklarer indbyrdes, hvad der er vigtigt for os, og at vi selv inviterer til beslutningsprocessen, frem for at det er kommunen, der gør det for os.
Andreas Lloyd
Medstifter af civilsamfundsorganisationen Medborgerne
Når det drejer sig om byfornyelse, kan der ikke helt sættes lighedstegn mellem borgerinddragelse og det faktum, at borgerne også føler sig hørt, endnu. Der er nemlig stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne synes, at de inddrager borgerne, og i hvor høj grad borgerne rent faktisk synes, at deres bidrag bliver hørt.
Det viser en rapport, som LG Insight har udarbejdet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I rapporten har man analyseret på kommunernes opfattelse af deres evne til at inddrage borgerne via spørgeskemasvar fra 64 ud af 85 områdefornyelsesprojekter i landets kommuner, der har fået tilført penge af ministeriet til at forny nedslidte områder i kommunen.
For hvor kommunerne peger på, at de i høj grad inddrager borgerne, og at de også synes, at de lykkes med borgerinddragelsen, så er billedet anderledes, hvis man spørger borgerne.
Civilsamfund
