Civilsamfundet og det private erhvervsliv skal mødes over en rød Tuborg

Erhvervsmanden i jakkesættet og græsroden i striktrøjen. Umiddelbart to væsener fra forskellige planeter, men de har mere tilfælles og mere at byde hinanden og det omgivende samfund, end de måske selv er klar over. Derfor skal de bringes sammen. Det vil Tuborgfondet lægge bord til. Og står det til direktøren, Anne-Marie Skov, må det offentlige hjertens gerne sidde med.

”Jeg tror, at en af de store muligheder i Danmark i dag, og også internationalt, ligger i at skabe et meget tættere samarbejde mellem civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige. At få udviklet nogle samarbejdsformer, der gør, at man kan tage det bedste fra de verdener, som jo skal arbejde sammen, hvis man skal løse de store strukturelle problemer,” siger Anne-Marie Skov.

Tuborgfondet har netop vedtaget en ny strategi for uddelingen af sine 25-30 millioner kroner om året. Strategien skal puste nyt liv i den 85 år gamle fonds fundats, der forpligter fonden til at virke for 'samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv.'

”Det er en meget bred fundats, og når jeg ser tilbage gennem historien, kan jeg se, at den har været tolket vidt og bredt. Men hvis man virkelig skal leve op til fundatsen i en moderne tid, så tror jeg, der er en mulighed ved at forbinde de to ting på en klarere måde,” siger Anne-Marie Skov.

Vi vil i langt højere grad end tidligere udvikle nogle partnerskaber eller bevilge et større beløb til et fantastisk initiativ, som kan løbe over en årrække og virkelig gøre en forskel.

Anne-Marie Skov
Direktør, Tuborgfondet

Hvad er jeres rolle i at få skabt sådan et samarbejde?
”Fondene står jo et eller andet sted midt imellem. Vi er på den ene side en del af civilsamfundet, men vi får samtidig vores uddelingsmidler fra overskuddet i erhvervslivet. Så vi har et ben i hver lejr, og vi har nogle netværk og forbindelser, som kan bruges til at udvikle samarbejdet,” siger Anne-Marie Skov:

”Diskussionen om, hvordan man får integreret flygtninge, er et meget konkret eksempel, der viser, at der er brug for det hele. De frivillige organisationer kan noget, der er meget vigtigt. Men der er sandelig brug for erhvervslivet til at skaffe praktikpladser og job og byde ind med de metoder, man har til ledelse og til organisering. Og endelig er det offentlige jo også en supervigtig spiller.”

Hvad kan I gøre som fond i forhold til at binde de her sektorer sammen?
”Vi kan jo ikke som fond gøre det selv. Men vi har en placering, som gør, at vi kan være en katalysator for, at tingene sker. Vi kan forbinde dem, der skal tale og udvikle sammen. Og så kan vi jo også putte nogle penge i arbejdet,” siger Anne-Marie Skov.

Mere fokus på partnerskaber
31.000 kroner til stole og borde i Åstrup forsamlingshus; 25.000 kroner til nye skateboards i foreningen Skateducate; 50.000 til en ny ovn i Spisehuset Rub & Stub. Donationer af den karakter har fyldt meget i Tuborgfondets uddelinger. Og de skal stadig være der, fortæller Anne-Marie Skov.

”Vi bliver ved med at bruge en vis portion af vores bevillingssum til de små frivillige organisationer, fordi der findes rigtig mange små foreninger, som virkelig har brug for 20.-30.000 kroner, og her kan pengene gøre en kæmpe forskel. Samtidig er det vores livline til at forstå, hvad der rører sig rundt omkring i civilsamfundet. Så det fortsætter vi med, men måske lidt mere fokuseret” siger direktøren og fortsætter:

”Men vi vil i langt højere grad end tidligere udvikle nogle partnerskaber eller bevilge et større beløb til et fantastisk initiativ, som kan løbe over en årrække og virkelig gøre en forskel.”

Som eksempel nævner Anne-Marie Skov, at Tuborgfondet har indgået et partnerskab med Foreningen Nydansker omkring projektet 'Bryd Unges Ledighed Nu'.

Tuborgfondet vil satse mere på længerevarende partnerskaber - som eksempelvis støtten til Foreningen Nydanskers erhvervsmentorordning. Foto: Tuborgfondet.

”Vi støtter op om det med, at erhvervsmentorer, typisk fra små og mellemstore virksomheder, hjælper unge, utilpassede ledige med at finde et job eller en praktikplads. Og her kommer vores fokus på erhvervslivet jo ind i billedet,” siger Anne-Marie Skov og fortsætter:

”Foreningen Nydansker har gjort et kæmpe arbejde, men de mangler penge til at skalere og udbrede projektet, så det dækker hele landet. Og de mangler penge til at inddrage flere grupper, for eksempel flygtninge eller unge indvandrerkvinder. Så det er et meget godt eksempel på længerevarende partnerskaber, som vi gerne vil opbygge.”

Først Danmark, derefter resten af verden
Når nu der er noget, som skal fylde mere i jeres strategi, så må der også være noget, der skal fylde mindre?
”Ja, det vil der være. Vi har typisk også givet til nogle store kulturevents, som har fået støtte fra måske fem-ti andre fonde. Og det siger vi pænt nej til. Det er etablerede kulturinstitutioner. Vi fokuserer på frivilligheden.”

Hvad forestiller du dig, at der kommer ud af det?
”Min vision er, at vi kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, der er – både i Danmark, og hvis min ambition virkelig skal være vild, også internationalt, hvor vi har nogle netværk, som vi kan sætte i spil,” siger Anne-Marie Skov:

”Tag for eksempel Natteravnene, som vi har et partnerskab med. Tænk, hvis vi kunne tage den model og overføre den til nogle af de lande, hvor vi også arbejder. Det ville da være fantastisk.”

Tuborgfondets direktør, Anne-Marie Skov, drømmer internationale drømme - for eksempel om at udbrede ordningen med Natteravne til andre lande.

Du nævnte, at I gerne vil være mere fokuserede, men ved at inddrage det internationale breder du fokus ud igen?
”Det har du fuldstændig ret i, og jeg er meget opmærksom på, at det skal have sin tid. Jeg er meget ydmyg i forhold til, hvor meget vi kan internationalt. Lad os nu lige finde ud af det her først i Danmark, hvor vi stort set lige er gået i gang og har brugt en masse tid på at få de indre ting til at virke.”

Civilsamfundet skal lære at fiske
Et eksempel fra de indre linjer er digitalisering, der gør det lettere og hurtigere at vælge i den støt stigende mængde af ansøgninger fra foreningslivet.

”Det strømmer ind med ansøgninger. Jeg kan virkelig mærke, at civilsamfundet har brug for penge,” siger Anne-Marie Skov.

Hvad har det betydet for udviklingen af jeres strategi?
”Der kommer så mange gode ansøgninger fra små organisationer, som gør et kæmpe arbejde. Så vi skal virkelig tvinge os selv til at sige nej – også til projekter, som, vi synes, er gode,” siger Anne-Marie Skov og fortsætter:

”Men det er vi jo tvunget til, fordi vi kun har begrænsede midler. Og det er derfor, vi mener, at partnerskaberne skal prioriteres. For der mener vi, at vi både kan skalere noget op og udvikle noget, som kan bruges af civilsamfundet på en anden og mere proaktiv måde.”

Så det er tankegangen om at lære en mand at fiske i stedet for at give ham en fisk?
”Det er præcis det. Det er jo katalytisk filantropi, som vi har en drøm om.”

Lille fond med store ambitioner
Ifølge jeres fundats skal I virke for samfundgavnlige formål, særligt til støtte for dansk erhvervsliv. Hvad får erhvervslivet ud af jeres strategi?
”Erhvervslivet er utrolig afhængigt af, at man har et omgivende samfund, som fungerer. Og jeg tror, de frivillige organisationer kan spille en meget vigtig rolle der. Der kan også være nogle erhvervsledere, som gerne vil lave et stykke arbejde i civilsamfundet. Så hvis vi kan lave nogle projekter, der fungerer godt, tror jeg, det er til gavn for begge parter.”

Skal erhvervslivet vende blikket lidt mere mod organisationerne ude i civilsamfundet?
”Det kunne jeg sagtens se. Men jeg kender også erhvervslivet nok til at vide, at de har travlt. Så man fokuserer på det, der gavner ens virksomhed, og de udfordringer, som ens virksomhed har. Så der er den korte dagsorden, her og nu: 'Vi skal levere noget bundlinje og profit'. Men der er sør'me også den langsigtede, strukturelle dagsorden, som er mindst lige så vigtig for erhvervslivet,” siger Anne-Marie Skov og fortsætter:

”Det er alt fra uddannelse og arbejdsløshed til klimaforandringerne. Men man skal være meget realistisk omkring, hvad man vil have erhvervslivet til at være med på. Og man skal skabe nogle rammer, som gør, at erhvervslivet kan være med og samtidig fokusere på sit arbejde.”

I er er en relativt lille fond med årlige uddelinger på 25-30 millioner kroner, så I kan ikke gøre det her alene. Hvordan skal I gå til det?
”For det første skal vi samarbejde. Det er supervigtigt. Og når man samarbejder om konkrete udfordringer, så handler det ikke bare om penge; så er det også et spørgsmål om at bringe de rigtige kompetencer til bordet. Så det kan godt være, vi er en lille fond. Men vi vil godt have en stor impact.”