Debat: Sådan kan udsatte unge få selvværd og fællesskab

DEBAT: Udsatte unge har brug for at blive hjulpet ind i brede ungdomsfællesskaber. Vi skal på tværs af forvaltninger, sektorer og lokale civilsamfundsaktører blive bedre til at samarbejde om at hjælpe dem på vej, skriver seks organisationer.

Placeholder image
At starte i den lokale klatreklub kan være adgangsbilletten til et nyt, meningsfuldt fællesskab, mener repræsentanter fra flere organisationer. Foto: Poprotskiy Alexey/Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Bergvith Sørensen m.fl. (Se afsendere nederst)
Chefkonsulent i Hjem til Alle

På den stejle klatrevæg i Haderslev Streetdome hænger 26-årige Guðjón Andri. Han er godt i gang med ruten af røde greb, der skal føre ham til toppen af den 12 meter høje væg.

Armene syrer til, men Guðjón fortsætter under tilråb fra klatrevennerne. For seks år siden var Guðjón Andris tilværelse knap så lys. Han var droppet ud af en ungdomsuddannelse for tredje gang, kæmpede med et massivt hashmisbrug og havde ikke fast tag over hovedet.

I dag er han stoffri, under uddannelse, vellidt af vennerne og fuld af tro på fremtiden. Hans rejse mod et nyt liv tog fart, da han trådte ind ad døren i ‘den-FRI’ – et fællesskab for tidligere stof- og alkoholmisbrugere under Ungdommens Røde Kors.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Sammen med de andre unge i den-FRI begyndte Guðjón at komme i klatreklubben, der blev adgangsbilletten til et nyt, meningsfuldt fællesskab. Spørger man Guðjón, er han ikke i tvivl om, at fællesskabet i klubben var med til at få hans liv tilbage på ret køl.

Det gav ham struktur i en tumultarisk periode, boostede hans selvværd og gav ham venner, som han kunne dele bekymringer og glæder med.

Udsathed og vejen ud af udsathed er i høj grad blevet et individuelt anliggende. 

Anne Bergvith Sørensen, Troels Boldt Rømer, Bent Madsen, Peter Giacomello, Sine Egede og Christoffer Elbrønd, Repræsentanter fra flere organisationer

Fællesskaber nytter
Guðjón Andris historie er et eksempel på, at fællesskaber nytter: At stærke netværk og tilhørsforhold kan være udslagsgivende, når udsatte unge skal tilbage på sporet. Men vi har endnu ikke knækket koden: Alt for mange udsatte unge er ikke en del af et meningsfuldt fællesskab.

Tal fra Fællesskabsmålingen 2017 viser, at 5,1 procent af unge mellem 18-29 år har alvorlige sociale problemer. Af de 5,1 procent føler 84 procent sig ensomme. De har markant lavere livstilfredshed, færre nære stabile relationer og indgår i ringere grad i meningsfulde fællesskaber end deres jævnaldrende.

De har mindre kontakt med deres naboer, deltager mindre i fritidsaktiviteter og er ikke i gang med uddannelse. Det er bekymrende, når vi samtidigt ved, at fællesskaber og nære relationer er afgørende for eksempel for at komme sig over psykisk sygdom.

Udsathed er blevet et individuelt anliggende
Udsathed og vejen ud af udsathed er i høj grad blevet et individuelt anliggende. Vi har indrettet vores velfærdssamfund, så udsatte unge kan søge individuel hjælp hos fagprofessionelle i specialiserede tilbud. De unge har uden tvivl brug for en socialfaglig indsats til at håndtere de komplekse udfordringer, der præger deres liv.

Men tallene tyder på, at vi har overset en væsentlig komponent i forhold til at klare sig godt i vores samfund: adgangen til et fællesskab og nære relationer.

Spørgsmålet er, hvordan vi bedre kan hjælpe udsatte unge ind i de brede ungdomsfællesskaber, som de selv ønsker at være en del af. Fællesskaber, hvor unge kan spejle sig i andre unge og ungdomslivet.

Læs også

Fællesskaber er en fælles opgave
Fællesskaber kommer ikke af sig selv, og tallene viser, at udsatte unge ikke selv finder vej til de eksisterende fællesskaber.

Det moderne socialpolitiske spørgsmål må være, hvordan vi styrker udsatte unges evne til at skabe betydningsfulde relationer der, hvor de unge er: i boligen, på uddannelsen og i fritidslivet. Hvem kan bane vejen for de unge, og hvordan gør man egentlig?

Netop de spørgsmål var 130 repræsentanter fra social-, bolig- og uddannelsessektorerne samt foreningslivet samlet om 15. maj.

Ikke overraskende var der enighed om, at vi skal blive bedre til at samarbejde systematisk på tværs af forvaltninger, sektorer og lokale civilsamfundsaktører.

Samarbejdet skal ikke kun foregå i kortvarige projekter, men som et fast og centralt element i det sociale arbejde, i boligområdet, i klasseværelset og i arbejds- og fritidslivet. Samarbejde om udsatte unges deltagelse i fællesskaber skal være intet mindre end mainstream.

Guldborgsund Kommunes tiltag
I Guldborgsund Kommune er borgernes mulighed for at deltage i relevante fællesskaber skrevet ind i kommuneplanstrategien (2015-2027) som kommunens kerneopgave. Det sikrer et klart politisk mandat til at indtænke fællesskab i alle kommunens aktiviteter. Eksemplerne på, at det udmønter sig i praksis, er mange.

Ét af dem er, at kommunen har indgået et tæt partnerskab i ”Bevæg Dig for Livet” med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund. Det fælles mål er, at flere borgere bliver aktive og deltager i idræts- og foreningsfællesskaber i Guldborgsund.

Kommunen har også etableret et tæt samarbejde mellem den kommunale beskæftigelsesindsats og lokale foreninger for at undersøge, hvordan foreningsfællesskaberne kan være afsæt for at udsatte unge kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Og på samme vis er der etableret samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, boligområder og lokale idrætsforeninger om at skabe fællesskaber der, hvor de unge befinder sig.

Den klare politiske prioritering af borgernes mulighed for at deltage i fællesskaber sikrer tydelig opbakning til at arbejde sammen på tværs af forvaltninger og sektorer for at løfte den fælles kerneopgave – fagligt såvel som økonomisk. Det ser vi som et væsentligt skridt på vejen, hvis flere unge som Guðjón skal blive en del af fællesskaber, der kan bane vej ud af udsatheden.

-----

Af Anne Bergvith Sørensen, Troels Boldt Rømer, Bent Madsen, Peter Giacomello, Sine Egede og Christoffer Elbrønd

Hhv. chefkonsulent i Hjem til Alle, formand i Ungdommens Røde Kors, direktør i Danmarks Almene Boliger, sekretariatschef i Tuborgfondet, chef for socialområdet i Bikubenfonden, projektchef i TrygFonden.

Tænketanken Mandag Morgen har – sammen med en stribe samarbejdspartnere - udarbejdet et videngrundlag, som opsamler relevant viden på området. Se videngrundlaget her.

 

Omtalte personer

Bent Madsen

Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

Peter Giacomello

Sekretariatschef, Tuborgfondet

Sine Egede Eskesen

Direktør, Bikubenfonden, bestyrelsesmedlem, Mind Your Own Business, medlem, Frivilligrådet
executive management programme (INSEAD 2019), kaospilot (2000), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2020)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser