Debat

Debattører: Ny model for erhvervsfonde har væsentlige knaster

DEBAT: Der er i den nye model for erhvervsfonde så væsentlige knaster, at det kan afholde virksomhedsejere fra at stifte fonde. Det skriver Rasmus Kristian Feldthusen, professor på Københavns Universitet, og Susanne Nørgaard, partner i PwC.

Ifølge Rasmus Kristian Feldthuse og Susanne Nørgaard giver det ikke mening at lægge skat på gaver eller arv, der foræres væk til en fond, som skal operere i et velreguleret område under statsligt tilsyn.
Ifølge Rasmus Kristian Feldthuse og Susanne Nørgaard giver det ikke mening at lægge skat på gaver eller arv, der foræres væk til en fond, som skal operere i et velreguleret område under statsligt tilsyn.
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Kristian Feldthusen og Susanne Nørgaard
Professor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og partner i PwC

Siden Erhvervsfondsudvalget i 2012 afgav deres rapport og deri anbefalede tiltag på skatteområdet for at formå virksomhedsejere til at stifte fonde, har der været politisk velvilje til at se på spørgsmålet.

Men velviljen hed først 300 millioner kroner og siden 360 millioner kroner om året. Det er de beløbsstørrelser, det nedsatte udvalg har haft som økonomisk ramme til at komme med en ny model for skattemæssig succession for erhvervsdrivende fonde.

Denne budgetforudsætning har følgeligt begrænset udvalgets manøvremuligheder, og det forslag, som udvalget er fremkommet med, vil efter vores opfattelse ikke tjene noget formål.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Alle burde kunne overdrage uden skatter og afgifter
De finansielle beregninger for at måle, om forslaget holdes inden for den økonomiske ramme, sker på traditionel vis, nemlig i form af et kvalificeret skøn over, hvor mange der vil bruge ordningen målt mod omkostningen ved, at de på anden vis afstår virksomheden med deraf manglende skatteindtægt for statskassen.

For det første foreslås en afgift ved stiftelsen på 15 procent, hvis denne betales af overdrageren. I udgangspunktet er det billigere end de i dag gældende skatter og afgifter. Men allerede i dag findes der mulighed for, i visse situationer, at overdrage helt uden skatter og afgifter, hvis forskellige krav til virksomhedens koncernstruktur er opfyldt.

Måske burde man i stedet vende dette traditionelle tankesæt på hovedet og fokusere på fondenes værdi for det danske samfund frem for en mulig udgift i form af en udskudt skat ved overdragelsen.

Rasmus Kristian Feldthusen og Susanne Nørgaard
Professor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og partner i PwC

Det burde i stedet sikres, at den nuværende mulighed for at overdrage uden skatter og afgifter blev tilgængelig for alle og ikke kun for dem, der har en særlig koncernstruktur.

Hellere fokusere på fondens værdi for samfundet
For det andet foreslås det, at senere aktieavancer og udbytter fra dattervirksomheden til fonden bliver skattepligtige. Dette desuagtet at indkomsten allerede er beskattet i datterselskabet. Dette er en væsentlig skærpelse i forhold til de sædvanlige regler for beskatning af selskaber og fonde og vil givet afholde de fleste fra at bruge de nye regler.

Måske burde man i stedet vende dette traditionelle tankesæt på hovedet og fokusere på fondenes værdi for det danske samfund frem for en mulig udgift i form af en udskudt skat ved overdragelsen.

I skrivende stund udgør de fondsejede selskaber 68 procent af C20-indekset, og de 100 største fondsejede virksomheder bidrager med cirka fem procent (100.000 ansatte) af alle arbejdspladser i Danmark og cirka 300.000 arbejdspladser på verdensplan. De 110 største fonde havde i perioden 2007-2012 en skattepligtig indkomst på 229 milliarder kroner.

Endelig foretager de erhvervsdrivende fonde uddelinger til almennyttige formål. Der kan konstateres en markant forøgelse af fondenes uddelinger siden 2009, og uddelingerne anslås i 2012 at have udgjort cirka seks milliarder kroner.

Ingen gaver til det danske samfund
Endelig udgør fondsmodellen et effektivt værn mod udenlandsk opkøb af den fondsejede virksomhed, hvilken ofte er lig med en udflagning af aktiviteten med deraf følgende relokering eller afskedigelser af de ansatte, ophør af investeringer og tab af skatteprovenu.

Realiteten i konstruktionen er jo, at overdrageren vederlagsfrit og uigenkaldeligt afgiver virksomheden til fonden. Overdrageren kan aldrig selv drage personligt fordel af fonden, som alene har har til formål at understøtte virksomheden og eventuelt tillige almennyttige formål som forskning, kultur, med videre.

Det giver ikke den store mening at lægge skat på gaver eller arv, der på den måde foræres væk til en fond, som skal operere i et - i øvrigt velreguleret - område under statsligt tilsyn.

Med en sådan betragtningsmåde havde det været enkelt at komme med forslag til nye regler. Nemlig at skat og afgift ved gave og arv til de nævnte fonde skal udgøre nul kroner.

Hvis virksomheden senere afhændes, hvilket i øvrigt kun kan ske efter godkendelse fra fondsmyndigheden og Civilstyrelsen, skal den udskudte skat nu betales med tillæg af renter. Derudover underkastes fonden de helt almindelige regler om beskatning af fondens indkomst.

Dette er efter vores opfattelse de væsentligste knaster i den foreslåede model, og de bør ændres. Gør man ikke det, bliver der ingen udgift for staten på 360 millioner kroner, men heller ikke ingen gaver til det danske samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024