Jeg møder mange lokale foreninger, der er pressede og har svært ved at mobilisere ressourcer og kompetencer til at navigere i en omskiftelig virkelighed.

Coronapandemien har været en hård omgang for mange lokalforeninger, hvor frivillige foreningsledere har brugt omfattende ressourcer på at gennemføre aktiviteter på alternative måder og overholde skiftende restriktioner og retningslinjer. Det har for nogle foreninger skabt en passende anledning til at nytænke aktiviteter og samværsformer eller skabe et udviklingsprojekt og skaffe finansiering til dette.

Men mange foreninger har oplevet et fald i medlemstallet og endnu flere har svært ved at skaffe nok frivillige til at drive foreningens kontinuerlige tilbud til medlemmer og øvrige deltagere. Corona har været en udefrakommende faktor, men der er også andre forandringer i samfundet, der udfordrer foreningslivet lokalt.

Omverdenen har store forventninger til kvaliteten af foreningernes tilbud og de frivilliges kompetencer og indsats. Som foreningsleder i dag er du nødt til at kunne håndtere mange flere ting, end for 10 år siden, og du må være skarp for at fastholde interessen blandt medlemmer og andre deltagere i foreningens aktiviteter. Langt flere mennesker agerer som ”kunder” i relation til foreningernes tilbud – og samtidig stiger mængden af selvorganiserede aktiviteter udenfor foreningernes rammer.

Det er vanskeligt at skaffe frivillige – og især den slags, som tager det lange seje træk i bestyrelsen, eller står for de ugentlige aktiviteter året rundt. Så hvis flere vil nyde aktivitetstilbud af høj kvalitet i fritiden (lige rundt om hjørnet og gerne lige når det passer dem), og færre vil forpligte sig til at bidrage med de fornødne kræfter for at skabe tilbuddene – kan den lokale forening så overhovedet overleve i de kommende år?

Vi skal kæmpe for lokale foreninger!

Med lokale foreninger tænker jeg på foreninger, der er forankret i et lokalområde, en by eller en hel kommune. Det er folkeoplysende foreninger som idrætsforeninger, spejdere og aftenskoler, men også aktivitetsbaserede foreninger, hvor lokale borgere mødes for at dyrke en fælles interesse.

Det er også de mange frivillige sociale foreninger, hvor mennesker mødes lokalt for at kæmpe for en sag og gøre en forskel for andre mennesker indenfor en given målgruppe som udsatte unge, ældre eller mennesker med handicap. Og det er demokratiske foreninger, hvis virke er forankret lokalt inden for kultur, egnshistorie og beboergrupper.

På mange forskellige måder skaber de lokale foreninger værdi for de mennesker, der er direkte eller indirekte engageret i dem – og for lokalsamfundet. Et stærkt foreningsliv gør et område attraktivt for tilflyttere, det giver borgerne mulighed for at engagere sig aktivt efter interesse og passion, det opbygger social kapital mellem mennesker - og alt dette bidrager til en styrket lokal sammenhængskraft.

Foreninger forbinder mennesker med hinanden i en forpligtende demokratisk struktur – og i Danmark har vi øvet os i det og udviklet modellen i mere end 170 år. Jeg er helt overbevist om, at den lokale forening har en berettigelse i fremtiden og både kan og vil overleve og tilpasse sig de samfundsforandringer, som påvirker i form af fx epidemier, ændringer i danskernes fritidsvaner eller økonomiske konjunkturer.

Men det forudsætter, at en række nøglepersoner i foreningen og aktører rundt om foreningen vil kæmpe for foreningen og bidrage med den nødvendige mængde knofedt, kompetencer og ressourcer.     

Vi må skabe attraktive og meningsfulde fællesskaber lokalt

For mig at se er løsningen at styrke foreningens evne til at skabe attraktive og meningsfulde fællesskaber lokalt. Der skal være ”kød” på den aktivitet eller sag, vi samles om – og det skal give hver deltager et udbytte. Et medlemskab skal opbygge en følelse af at høre til og lysten til at give sig hen i det fælles.

De frivillige skal opleve glæden og motivationen ved at deltage i et stærkt arbejdsfællesskab. De stærke fællesskaber skal bevare en åbenhed, der inviterer nye deltagere med ind.

Når foreningens kapacitet styrkes til at kunne understøtte det ovenstående – så kan der skabes en forventningsafstemning og en ny kalibrering mellem lokalbefolkningens ønsker/fritidsvaner (efterspørgsel) og foreningsledelsens kompetencer og tilbud (udbud) samt et nyt forbindelsespunkt, hvor der opstår balance mellem det at yde og nyde (det forpligtende frivillige fællesskab).

At opbygge og vedligeholde attraktive og meningsfulde fællesskaber lokalt handler i høj grad om foreningsledelse.  Jeg ser et stort potentiale i at styrke de ledelsesmæssige kompetencer hos frivillige foreningsledere, der nu og i fremtiden ønsker at tage ansvaret for at udvikle og drive det lokale foreningsliv.

Der er mange veje til at styrke en frivillig ildsjæls lederevner, men en af dem, jeg er optaget af, handler om at lære af andres viden og praksis, tilegne sig nye indsigter og dernæst træne og øve sig i sin egen forening. Foreningslivet er nemlig en fabelagtig træningsarena, hvor du sammen med andre mennesker kan få mulighed for styrke dine færdigheder.

Ved at sætte fokus på god foreningsledelse overalt i landet, tror jeg, at vi i de kommende år kan løfte værdien af den frivillige arbejdsindsats til glæde for de frivillige, medlemmerne og lokalsamfundet.

Den attraktive forening har magnetisk tiltrækningskraft

”Hvad er det, der gør, at nogle foreninger har stor succes, mens andre foreninger kæmper bravt, men ingen vegne kommer?” Eller: ”Gad vide, om god foreningsledelse kan beskrives på en inspirerende måde, så enhver engageret frivillig kan få gode resultater som foreningsleder – uden at have en formel lederuddannelse, arbejde som direktør eller en veludviklet intuition?” Det er blot nogle af mange spørgsmål, der har optaget mig.

I min optik er en attraktiv forening i stand til at tiltrække en masse menneskers opmærksomhed, så de søger at få en relation til foreningen og bidrage til dens fællesskab. Jeg forestiller mig en kødrand af mennesker udenfor klubhuset, hvor folk vil være medlemmer og frivillige eller bidrage på anden vis med penge, omtale, politisk velvilje og ressourcer.