Direktører: Politikerne bør kræve kvalitet i bytte for økonomiske midler

DEBAT: Gode intentioner kan gøre mere skade end gavn, når organisationer skal hjælpe sårbare og udsatte. Politikerne skal derfor kræve høj kvalitet af organisationer i bytte for støtte som del af finanslovsforhandlingerne, skriver Trine Nyby og Birgitte Horsten.

Af Trine Nyby og Birgitte Horsten
Direktør, RådgivningsDanmark og direktør, Forældre og Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød

I denne tid forsøger politikerne at finde frem til en ny, stabil finansieringsmodel for civilsamfundet ovenpå dønningerne efter nedlæggelsen af satspuljen.

Og denne gang skal de turde kræve høj kvalitet af civilsamfundets organisationer til gengæld for tildeling af drifts- og udviklingsstøtte i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Bevidste og tydelige kvalitetskrav
At arbejde med de mennesker, der har det allersværest grundet sorg, ensomhed, selvmordstanker, sygdom og lignende er et kæmpe ansvar, og organisationerne bør derfor arbejde meget bevidst med kvalitet.

Blandt andet ved at udvikle og vedligeholde høj faglighed og specialiseret viden med inddragelse af forskning, videnskapaciteter og målgruppen selv, så der udfoldes en præcis og systematisk metodik, som er solidt forankret i de enkelte organisationer.

Set udefra kan det være uigennemskueligt at skelne de forskellige tilbud fra hinanden for de politikere, der skal dele midler ud, og ikke mindst for de borgere der står og har akut brug for hjælp.

Derfor er det vigtigt med fælles standarder og tydelige kvalitetsmarkører, så vi sikrer, at borgerne får kvalificeret hjælp og støtte og ikke mindst det, som de bliver lovet.

Den eksisterende akkrediteringsordning
For år tilbage gik nogle af de førende rådgivningsorganisationer sammen og dannede RådgivningsDanmark, en brancheforening for gratis, sociale rådgivningstilbud.

Målet var netop at få udarbejdet et sæt fælles kvalitetsstandarder, og de eksisterer derfor i dag i form af en kvalitetsmodel og en tilhørende akkrediteringsordning.

Akkrediteringen er et kvalitetsstempel, som blandt andet viser, at et rådgivningstilbud yder kvalificeret og fagligt funderet rådgivning til målgruppen, og at de organisatoriske strukturer lever op til branchens standarder.

Det er derfor oplagt, at politikere såvel som fonde prioriterer et akkrediteret rådgivningstilbud, når de uddeler midler til området, yder anden støtte eller vælger samarbejdspartnere.

Til dato er 31 gratis sociale rådgivningstilbud blevet akkrediteret. Se den fulde liste på RådgivningsPortalen.

Gode intentioner kan gøre mere skade end gavn
Tidligere var civilsamfundets organisationer mest kendt for at bestå af ildsjæle, der arbejdede for en sag, de brændte for.

Mennesker, der med interesse i en sag skabte opmærksomhed og stablede tilbud og netværk på benene.

Men i dag ved vi, at interesse og ønsket om at ville gøre en forskel ikke er nok, for vi risikerer alt for let at gøre mere skade end gavn.

Vi kan og må ikke gå på kompromis med forhold som faglighed, etik og sikkerhed.
 
Kigger vi for eksempel på sorgområdet, ser vi i disse år en stor udvikling.

Sorg er blevet lettere at tale om, og offentlige personer har modigt stillet sig frem og delt deres sorg. Der er blevet skrevet bøger, lavet podcasts med mere om det at miste og overleve sorg.

Det medvirker alt sammen forbilledligt til at skabe en større almen forståelse af sorg.

Men når man arbejder med mennesker, der lige har mistet et barn og er i den største sorg, er det ikke nok at have gode intentioner.

Tidligere tiders faglige praksisser har vist os, hvor let man ud fra gode intentioner kommer til at skade mere, end man gavner.

Og som borger er det for eksempel ikke til at se, hvilke organisationer der i praksis arbejder ud fra faglig viden om, hvordan man forebygger komplicerede sorgreaktioner, og hvilke tiltag der kan hindre kontra fremkalde forlængede sorgreaktioner.

Det er alt for nemt at skade i den gode sags tjeneste, og det samme gælder, hvis vi taler om unge med spiseforstyrrelser, hjemløse, ensomme unge og mennesker med psykiske udfordringer.

Vi skal stille krav til egen indsats
Civilsamfundets organisationer kan noget unikt, og vi varetager en vigtig og bunden samfundsopgave.

Vi er en sektor på linje med den private og offentlige sektor, som vi supplerer på daglig basis.

Vi er (heldigvis) stadig ildsjæle, men vi har for længst også udviklet og udbygget de gode viljer med stærk faglighed, beskrevne metoder, strategier og procedurer, så der nu på væsentlige områder er virkelig kvalificerede tilbud.

På rådgivningsfeltet har vi som nævnt tillige i kraft af akkrediteringsordningen gjort det tydeligt og nemt at finde frem til de kvalitetssikrede tilbud.

Som eksempler kan nævnes Ventilen, der arbejder med unge ensomme, Livslinien, der forebygger selvmord, LMS, der rådgiver mennesker med spiseforstyrrelser, LGBT+ Danmark som blandt andet rådgiver om seksuel orientering og kønsidentitet, Børnetelefonen, der årligt taler med tusinder af børn, der har brug for hjælp og støtte og os i Forældre og Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød, der tilbyder gratis terapeutisk rådgivning til forældre i sorg.

Vi er alle stadig ildsjæle men vi stiller krav om, at vores engagement udfolder sig inden for rammer, som sikrer høj kvalitet og faglighed.

Momentum til at skabe kvalitet
Aflysningen af det tidligere satsforlig i efteråret 2018 har skabt et tomrum men også en mulighed for at gentænke branchen.

Lad os bruge det momentum, vi har nu, til at få ryddet op på det frivillige sociale område, så alle de mange organisationer, der arbejder seriøst og kvalificeret får roen til det.

Og lad os for alvor mærke, at politikerne er parate til at understøtte og dermed anerkende civilsamfundets store indsats.

Til gavn for de mennesker, der mere end nogen andre har brug for stabilitet, gennemsigtighed og målrettethed.

Forrige artikel NGO: EU-Kommissionens formand glemmer civilsamfundets overlevelseskamp NGO: EU-Kommissionens formand glemmer civilsamfundets overlevelseskamp Næste artikel Integrationschef: Corona øger behovet for frivillige integrationsindsatser Integrationschef: Corona øger behovet for frivillige integrationsindsatser
Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

GEBYRER: Bankernes gebyrer på foreningskonti fortsætter med at stige, viser en ny undersøgelse fra Civilsamfundets Videnscenter. Et stigende antal foreninger henvender sig til Center for Frivilligt Socialt Arbejde, fordi bankpriserne presser deres økonomi. Hvidvasklovgivning og administration koster, lyder det fra bankerne.