Egmont Fonden lancerer nyt ventureprogram

SPIRER: Ved at investere kapital og kompetencer i små, spirende virksomheder og organisationer vil Egmont Fonden opbygge et vækstlag af ildsjæle, der arbejder med læring for socialt udsatte børn på nye måder.

I sensommeren 2012 travede Rachel Röst de københavnske gader tynde med en rullekuffert og indsamlede bøger, som hun afleverede på børnehjem og krisecentre.

I dag står hun i spidsen for organisationen Læs for Livet med et sekretariat på fire ansatte og 20 frivillige, som sorterer, afhenter og afleverer bøger, og snakker med de udsatte børn og unge.

Udviklingen fra ildsjæl med en god ide til en bæredygtig organisation, der samarbejder med biblioteker i hele landet og sågar har aktiviteter i Grønland, har været nærmest eksplosiv.

Og den ville ikke have fundet sted, hvis ikke Rachel Röst efter et interview i Politiken var blevet opsøgt af Egmont Fonden.

”Vi holdt et møde i min ydmyge kælder. Og siden da har programmet taget form,” fortæller hun.

Rachel Röst startede med en ide, en viden om litteratur og en passion for at hjælpe udsatte børn og unge. Ledelseserfaring havde hun til gengæld intet af. Og hun havde aldrig lavet en forretningsplan.

”Egmont Fonden udfordrede min passion og gav mig redskaber til at komme videre.”

Udover rådgivning og sparring skød fonden penge i projektet – i første omgang så Rachel Röst kunne få ro i et halvt år til at udarbejde en forretningsplan.

Derefter fulgte en delfinansiering, der trappes ned over fire år i takt med, at Læs for Livet udbygger sin egenfinansiering.

”Det har jo givet mig et helt andet overblik over organisationen og mulighed for at lægge langsigtede strategier. Og så har det øget kvaliteten af vores arbejde. Vi har fået tid til at snakke med de unge om, hvad de har brug for,” siger Rachel Röst.

En ide begyndte at spire
Det var ikke kun Rachel Röst, der fik noget ud af det samarbejde, der fulgte efter kældermødet.

I Egmont Fonden grublede man videre over, om man kunne kombinere støtte i form af kapital og kompetencer på en ny måde for at løfte fondens formål om at støtte udsatte børns læring.

'Kan vi bruge finansielle redskaber til at skabe et vækstlag af ildsjæle og organisationer, som arbejder med læring for udsatte børn på nye og anderledes måder?' lød det spørgsmål, der rungede mellem væggene i Gutenberghus.

Og nu lancerer fonden så et program med inspiration fra venturefilantropi, kaldet Spireprogrammet.

”Vi ser ikke ret mange organisationer, der fødes i dag i krydsfeltet mellem det sociale område og det læringsmæssige område. Derfor vil vi gerne stimulere, at der skabes nye løsninger ved hjælp af dygtige mennesker med en iværksætterånd, som vi kan hjælpe dem med at udleve,” siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Netop behovet for at skabe helt nye organisationer og virksomheder er baggrunden for, at fonden tager redskaberne fra venturefilantropien i brug.

”Vi kan se, at vi ikke kan være helt så risikovillige, som vi ellers gerne ville, i vores eksisterende måder at arbejde på. Så derfor har vi etableret Spireprogrammet,” siger Henriette Christiansen.

Udvikling på tre niveauer
Det nye program består af tre niveauer: en udviklingsfase, hvor en ansøger kan få op til 150.000 kroner til at udvikle på en spæd ide; en afprøvningsfase, hvor en ansøger kan få op til en million kroner til at afprøve en ide og samtidig udvikle sin organisation; og en udbredelsesfase, hvor ansøgeren kan få over en million kroner til at udbrede og opskalere sine aktiviteter med henblik på et større gennemslag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige så væsentligt som pengene er det imidlertid, at Egmont Fonden bidrager med viden og støtte fra fondens eget sekretariat og giver spirerne adgang til ekspertise fra fondens netværk.

Spireprogrammet er åbent for både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, fortæller Henriette Christiansen.

”Vi leder efter at samarbejde med alle typer af organisationer, som arbejder med udsatte børns læring. Vi skeler ikke til deres juridiske konstruktion. Vi ser mere på den potentielle værdi, de kan skabe for udsatte børn og unge,” siger hun.

Henriette Christiansen understreger, at en ansøger kan komme ind i programmet i alle tre faser, men at man ikke pr. automatik går videre fra fase 1 til fase 3.

”Man kommer så at sige til eksamen mellem de enkelte fase. Så der er ingen, der siger, at fordi man kommer ind i fase 1, så er man sikret tre omgange bidrag fra os,” siger Henriette Christiansen.

TrygFonden var tidligt ude
Den venturefilantropiske tilgang er ikke særlig udbredt i det danske fondsmiljø, men helt ukendt er den ikke.

Tilbage i 2011 afsatte TrygFonden 25 millioner kroner til at omsætte fondens formål om at 'finde plads i fællesskabet til flere' til reelle arbejdspladser for udsatte mennesker.

”Vi kunne jo se, at det blev sværere og sværere at finansiere velfærd, mens der blev flere på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke kunne få job på almindelige vilkår. Så der var behov for noget innovation,” fortæller direktøren for TrygFonden, Gurli Martinussen.

”Vi ønskede simpelthen at prøve af, om brugen af de økonomiske værktøjer ville være en god måde at skabe bæredygtige virksomheder på. Om det ville give resultater, når vi udførte en grundig due diligence (granskning af virksomhed, man ønsker at investere i, red.), tilførte kapital og kompetencer og satte ressourcepersoner ind i bestyrelsen,” siger hun.

Resultatet blev etableringen af Den Sociale Kapitalfond, som sidenhen – efter en testfase – fik bevilget yderligere 50 millioner kroner til at opbygge små virksomheder med potentiale til at skabe blivende arbejdspladser for blandt andre handicappede, psykisk syge og misbrugere. Og resultaterne har været tilfredsstillende, fortæller Gurli Martinussen.

”Vi har nogle rigtig gode erfaringer med de virksomheder, som vi har investeret i,” siger hun og henviser til, at der blandt andet er skabt 250 arbejds- og uddannelsespladser i de 31 virksomheder, som har været igennem kapitalfondens acceleratorforløb.

Pengene er ikke spildt
I opbygningsfasen har Egmont Fonden arbejdet sammen med tre spirer, heriblandt Læs for Livet. Dem har fonden selv fundet frem til, men Henriette Christiansen håber, at ordet om Spireprogrammet vil spredes, og at ideer fra ildsjæle i undervisningssektoren vil begynde at flyde ind. Derfor er der heller ikke fra begyndelsen et økonomisk loft på programmet.

Direktøren for støtte- og bevillingsadministrationen er helt på det rene med, at det er risikovillig kapital, fonden sender ud at arbejde. For det er ikke alle de nye spirer, der vil vokse sig stærke og bæredygtige. Nogle vil bukke under.

”Hvis vi har gjort vores forarbejde ordentligt, så er pengene ikke spildt, selv om vi finder ud af, at vi ikke skal gå videre i fase to eller tre med en organisation. Det er læring. Vi har et læringsperspektiv på det - ikke et knald-eller-fald-agtigt perspektiv,” siger Henriette Christiansen.

Hun pointerer, at der kan være tilfælde, hvor en organisation efter første fase ikke har brug for mere hjælp, og andre tilfælde, hvor en organisation har brug for en anden hjælp end den, Egmont Fonden kan give.

Og så er der de tilfælde, hvor en idé ikke viser sig at være langtidsholdbar.

”Hvis man finder ud af, at ens forretningsidé ikke var bæredygtig, så vil vi heller ikke betragte det som en fiasko, men som en mulighed, vi har afprøvet,” siger Henriette Christiansen og fortsætter:

”Det vil være værre for børnenes skyld ikke at have afprøvet den.”

Forrige artikel Flygtninge-chef efter tumult om indslusningsløn: Jeg er super tilfreds Flygtninge-chef efter tumult om indslusningsløn: Jeg er super tilfreds Næste artikel Tilskudsmodel møder kritik i stribe af høringssvar Tilskudsmodel møder kritik i stribe af høringssvar
Mai ville redde de svage – men blev overhalet af virkeligheden

Mai ville redde de svage – men blev overhalet af virkeligheden

PORTRÆT: Mai Mercado blev politiker for at tage hånd om de svage. Nu kan hun se socialpolitikken falde sammen om ørerne på hende med korruption i Socialstyrelsen og aflivning af satspuljen. Og de hjemløse, som hun brænder så stærkt for, vokser i antal. Alligevel er hun stadig optimist.