Erhvervsformand: Unfair konkurrence sætter erhvervsliv og foreningsliv under pres

Af Christian Jensen
Formand, Frederiksberg Erhverv, direktør Courier Copenhagen

Det skal være slut med unfair konkurrence fra den offentlige sektor. Sådan lød meldingen fra den borgerlige regering i 2017.

Arbejdet blev desværre ikke gjort helt færdig, og med baggrund i min erfaring fra det lokalpolitiske miljø er det lokale erhvervslivs indflydelse blevet stadig mindre, og unfair konkurrence fra den offentlige sektor over for den private sektor er taget til.

Det er ikke alene lokale virksomheder som udsættes for unfair konkurrence fra den offentlige sektor, men også lokale erhvervsnetværk og foreningsliv er under pres.

Ubalance i magtforholdet
Når det er kommet så vidt, hænger det, dels sammen med den institutionelle udvikling med offentlige institutioner, råd og nævn på det kommunale og regionale niveau og dels en uheldig og utidssvarende forvaltningspraksis på det kommunale niveau.

Sammen med den udvikling er der sket et skred i magtforholdet mellem den kommunale forvaltning og det private erhvervs- og foreningsliv.

De offentlig finansierede institutioner, statslige, regionale og lokale står i vejen for iværksætternetværk uden tilknytning hertil.

Christian Jensen
Formand, Frederiksberg Erhverv

Den kommunale forvaltning og det kommunale system er i stand til at fastholde en rollefordeling og en forvaltningspraksis med et betydeligt demokratisk underskud overfor det lokale erhvervsliv og lokale erhvervsforeninger.

Offentlig selviscenesættelse og interessevaretagelse
Den kommunale forvaltningspraksis er sådan indrettet, at det alene er den kommunale forvaltning, der udarbejder indstillinger til kommunalbestyrelsen, diverse udvalg og erhvervsråd.

Nok kan der sammen med indstillingen og dagsordenen medsendes andre forslag. De vil dog kun optræde som bilag til sagerne.

Da der ikke er krav om, at der skal indarbejdes alternative forslag i indstillingerne, så kan forvaltningen vægte egne interesser og synspunkter på bekostning af for eksempel private interesse og løsninger.

Tillid til systemet
Vi har i Danmark en lang tradition for at have tillid til indstillinger udarbejdet af embedsmænd.

Den bygger på en tillid til, at systemet af sig selv via et kompetent embedsmandsværk fremkommer med uvildige indstillinger.

En væsentlig forudsætning for uvildighed er, at dem som fremsætter forslag og analysemateriale ikke er part i sagen. Det samme gælder dem som træffer beslutningerne.

Optræder der beslutningstagere som er part i sager i for eksempel kommunalbestyrelsen, så er der praksis for at de ikke kan deltage i afstemningen.

Dobbeltrollen
Vi har alt for længe set igennem fingrene med, at forvaltningen selv kan være og er part i sagerne.

Da forvaltningen/systemet selv står for sagsfremstilling og udarbejdelse af indstillinger, så følger der en betydelig konkurrencefordel, en "dobbeltrolle".

De er selv part i sagerne og optræder i direkte konkurrence med private virksomheder og lokale erhvervsforeninger om opgaver inden for for eksempel drift, arbejdsformidling, erhvervsmøder, prisuddeling og kursusvirksomhed samt erhvervs- og turismeservice.

Forvaltningen og systemet har med denne dobbeltrolle, og med en forvaltningspraksis, der gør det muligt at fremme egne interesser, en væsentlig procesmæssig konkurrencefordel.

Interessekonflikter
På det regionale område er interessekonflikten mellem det private erhvervsliv og den offentlige sektor særlig tydelig.

Her er er igennem de senere år kommet flere offentlige institutioner til, herunder også halvoffentlige institutioner som henter store dele af deres finansiering fra offentlige kasser, regionerne, EU-midler, og endelig fra kommunerne.

Her kan nævnes Copenhagen Capacity, Wonderfull Copenhagen, Erhvervshus hovedstaden og andre mindre institutioner som Copenhagen Cooking.

Interessekonflikter opstår i forskellige sammenhænge.

Et eksempel er lokalt forankrede iværksættere og erhvervsnetværk med fokus på iværksætteri, som ikke har en naturlig interesse i, at arbejde sammen med offentlige statslige-, regionale- og lokale institutioner.

De får ikke det samme fokus og økonomiske støtte som dem, der er orienteret imod offentlige institutioner.

De offentlig finansierede institutioner, statslige, regionale og lokale står i vejen for iværksætternetværk uden tilknytning hertil.

Ulige konkurrence vilkår
De offentlige institutioner finansieres via det politiske system og råder over ressourcer som ingen lokale aktører, erhvervsnetværk og foreninger kan matche.

På den måde opstår der ulige konkurrencevilkår for iværksættere og netværk, som passer ind i de offentlig finansierede institutioner og dem, som ikke gør.

Og de kan meget vel udgøre hovedparten af iværksættere.

Nok tilbyder Erhvervshus Hovedstaden rådgivning over for lokale iværksættere på Frederiksberg, men Erhvervshuset er ikke involveret i de livsvigtige lokale erhvervsnetværk, der sammen med erhvervshusets specialiserede rådgivning, udgør et vigtigt fundament for et stærkt lokalt iværksættermiljø.

Det er miljøet og netværkene lokalt som øger værdien af den samlede rådgivning fra erhvervshusene.

Erhvervshus Hovedstaden samarbejder ikke direkte med den lokale erhvervsforening, men derimod med forvaltningen og kommunen, og så er vi tilbage i den samme uheldige proces, som beskrevet ovenfor.

Demokratisk underskud
Den nye erhvervsfremmelov har med erhvervshusenes manglende lokale forankring bidraget til at øge det demokratisk underskud på erhvervsområdet.

Et andet eksempel som kan nævnes er hele turismeområdet, hvor det lokale turismearbejde på Frederiksberg tilsidesættes til fordel for Wonderful Copenhagens.

Wonderful Copenhagen samarbejder direkte med Frederiksberg kommune uden kontakt til det lokale erhvervsliv.

Det er på trods af, at den lokale detailhandel har akut brug for flere besøgende i byens handelsgader.

Den opgave står det lokale erhvervsliv alene med igennem deres lokalt forankrede og selvfinansierede turistaktiviteter, Visitfrederiksberg med mere.

Når kommunen og ikke det lokale erhvervsliv er det koordinerende led, så flyttes fokus fra værdiskabelse til bevillinger, som via forvaltningen og kommunens går videre Wonderful Copenhagen.

Værditab
Taberne her, er den samlede værdiskabelse i byen, den lokale detailhandel og alle de frivillige som gør deres bedste for at give detailhandlen de bedste vilkår.

Det særlige ved disse offentlig og halvoffentlige institutioner er, at de har fået et set up og et arbejdsgrundlag som ikke omfatter nogen krav om en direkte forankring eller afsæt i det lokale erhvervsliv.

Lokale udfordringer og samarbejde med det lokale erhvervsliv er ikke en del af deres eksistensberettigelse.

Dertil kommer, at institutionernes øverste ledelse alene består af politikere, embedsmænd og enkelte med medlemmer som kommer fra erhvervslivets egne landsdækkende interesseorganisationer.

Interesseorganisationer som for eksempel Dansk Erhverv, som i lighed med ovennævnte offentlige institutioner, ligeledes mangler den lokale forankring.

Derved opstår der en særlig interessesfære, en offentlig cirkulær økonomi båret frem af interessenterne selv, offentlige institutioner, deres søsterorganisationer og erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv med flere.

Hver gang det lokale erhvervsliv fravælges og kommunen og forvaltningen optræder som det koordinerende led og lokale samarbejdspartner for de organisationer anført ovenfor, tilsidesættes de lokale erhvervsinteresser.

Demokratisk underskud på erhvervsområdet
Den offentlige sektor står for aktiviteter, der udgør cirka 60 procent af den samlede værdiskabelse i samfundet.

Det er ikke uden grund, at embedsmænd føler de har stor magt. Med den magt følger en egeninteresse for egne (offentlige) institutioner og deres søsterorganisationers berettigelse og udvikling.

Hele denne offentlige institutionelle kompleks/familie er med deres interesse for at sikre egen eksistensberettigelse, finansiering og udvikling med til at skabe et betydeligt demokratisk underskud på erhvervsområdet.

Dette udføres af et professionelt og veluddannet embedsmandsværk, hvor de dygtigt iscenesætter deres egne interesse på alle niveauer, lokalt og regionalt bakket op af private aktører med direkte interesse i disse institutioner.

Alt dette fordi, erhvervslivets demokratiske indflydelse er blevet begrænset af en uhensigtsmæssig forvaltningspraksis og manglende politikker for en klar arbejdsdeling, herunder regler for unfair konkurrence mellem den offentlige- og private sektor.