FDF: Vi skal fastholde børn og unge i foreningerne for deres egen skyld

Af Bitten Schjødt Kjær
Udviklingschef, FDF

Ny rapport fra Center for Ungdomsforskning udarbejdet for FDF konkluderer, at unge er bange for at spilde tiden i deres fritid.

En undersøgelse udarbejdet af CUR (Center for Ungdomsstudier) for Frivilligt- Drenge- og Pige-Forbund slår fast, at præstationskulturen også har fået konsekvenser for unges valg af fritidsinteresse.

Både unge, FDF-ledere og forældre mener, at en af kvaliteterne ved FDF er, at man kan være, som man er uden at skulle præstere.

De venskaber og oplevelser, som unge kan få ved at fortsætte til en aktivitet, er langt mere værd end de kræfter, der bruges på at leve op til nye krav i skole og på uddannelse.

Bitten Schjødt Kjær
Udviklingschef, FDF

FDF opleves som et frirum. FDF bliver set som et positivt modspil til den præstationskultur, børnene ellers er en del af. En kultur, de både møder i skolen og til andre fritidsaktiviteter, hvor man i højere grad skal præstere for at være en del af holdet. Men det bliver dermed også FDF’s største udfordring, når de ældste får for mange fritidsinteresser, og forældrene beder dem skære ned.

”Grunden til, at jeg ikke skar håndbold væk, var, fordi det har været en rigtig stor del af mig [...]. Jeg skal også bruge det, når jeg tager på efterskole og videre rundt. [...]. Og så tænkte jeg, at FDF jo ikke er en fritidsinteresse, jeg sådan skal bruge i min undervisning og videre hen. Så det var det, der lå mest til højrebenet til at blive skåret væk” (pige, 14 år, tidligere medlem).

Et ståsted at møde verden fra
Unge i dag oplever det ikke som legalt at prioritere noget, der ikke har direkte nytteværdi, fordi de i alle andre sammenhænge mødes med et krav om at skulle præstere.

Dermed vælger de det fra, hvor mellemmenneskelige kompetencer er i fokus, og hvor præstationen ikke umiddelbart kan måles og vejes. Det er da bekymrende.

Vi vil gerne give unge et ståsted at møde verden fra, der understøtter dem i at være dem, de er. De skal ikke stresses gennem tilværelsen.

Relationer til den voksne frivillige leder betyder utroligt meget. Lederen er mange steder forbilleder for børn og unge. Fastholdelsesundersøgelsen viser, at der i det ugentlige møde tirsdag aften i FDF-kredsen skal være plads til både spændende aktiviteter, men også til samtaler.

Balancen mellem at planlægge og forberede et program for dem, der kommer til møder, og så at levne plads til de uformelle samtaler om stort og småt er altafgørende for, om vi kan fastholde de unge i foreningslivet. Det at have gode relationer i foreningen gør unge mindre sårbare i forhold til at stoppe som medlem.

Vi skal tage snakken med de unge
Både de unge selv og deres forældre peger på, at man i FDF blandt andet bliver god til at samarbejde og udvikler mere mod, fordi man er i et frirum og ikke oplever at blive dømt.

Hvordan kan vi voksne være med til at tage samtalen med de unge om deres fritid, så de holder ved nogle af de værdier, som de måske ikke har ord for endnu, men som er en del af dem selv? Kan vi spørge på de første skoledage: Hvad glæder du dig til at skulle i din fritid? Hvilke oplevelser i sommerferien fik du med din forening?

Masser af børn og unge har i denne sommerferie været på sommerlejre og udenlandsture, hvor frivillige voksne har leget med dem og givet dem en masse mod på livet.

Vi ved, at forældre sætter stor pris på, at børn og unge kan få en hel uge med andre børn og unge i et samvær spækket med udfordringer, fantasi og tid til samtaler børn og voksne imellem. Hvordan samler vi det op, så sommerferien ikke bliver en kløft mellem skoleår, men så alle løfter i flok og indgyder unge mod til at prioritere fællesskaberne i foreningerne?

Unge mangler et frirum
Fastholdelsesundersøgelsen, der er baseret på observationer og 100 interviews med børn, forældre og ledere geografisk fordelt over hele landet, viser, at det er vigtigt, at vi hele tiden sætter ord på det, der ikke lige kan måles.

Foreninger har så mange dygtige voksne frivillige, der spiller en stor rolle i børns liv. I Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, har undersøgelsen været inspiration til materiale, der i børnesprog sætter flere ord på for, hvad man får med sig, når man går til FDF.

Det børnesprog skal vi både have lært blandt lederne, men det kunne være godt, hvis både forældre, pædagoger, lærere og politikere stod sammen om at øge fokus på fastholdelse af børn og unge i foreninger.

Dét vil give de unge det frirum, som jeg tror, de mangler i dag.

Det paradoksale er, at der er mange unge, der har det godt, når de bliver i foreninger, men der er alt for mange unge, der både er ensomme, ikke tør at prioritere tiden, og som netop ikke har sproget for at være til.

Vi kan sagtens fortælle mange gode historier om de unge, der får oplevelser for livet på et unge-kursus eller en uforglemmelig lejr, men tør vi også fortælle om de unge, der stopper til aktiviteter til fordel for en presset hverdag?

Hjælp til fastholdelse, så unge ikke stopper for tidligt
En del børn stopper, hvis deres venner stopper eller i overgange ved blandt andet skoleskift. Det er et rimeligt velkendt problem.

Hvis et ungt menneske skal på efterskole, så er der nye verdener og nye venner, men mange unge ønsker fortsat at have kontakt til både venner fra foreningen og til de voksne.

Det er nu, at samtalen skal foregå med de unge. Spørg dem, om det ikke er en idé at fastholde engagementet og medlemsskabet i de foreninger, som de er medlem af. Det er nu lige inden skolestart, at det er værd at holde godt fast i de forpligtende fællesskaber.

Vi skal sige til de unge, at de virker glade for deres frirum, at der skal være tid til det i hverdagen, og at det giver noget på den lange bane. De venskaber og oplevelser, som unge kan få ved at fortsætte til en aktivitet, er langt mere værd end de kræfter, der bruges på at leve op til nye krav i skole og på uddannelse.

Nogle vil mene, at den pressede hverdag kommer, hvis de går til for mange ting. Hvad nu hvis nogle af de aktiviteter danner dem til hele mennesker og netop giver mod til at sige til og fra på bestemte tidspunkter i deres videre færd? Hvad nu hvis verden ramler alligevel, er det så ikke godt at have nogle faste fællesskaber at komme i?

Civilsamfundet har en opgave i at fastholde børn og unge i foreninger, men kan ikke gøre det selv.

Velkommen til en ny sæson i foreningslivet til alle børn og unge.