Finanslov er en blodtud til fondsdanmark

ÉN PÅ PENGEKASSEN: Regeringen afskaffer særregler for fonde og sparer 200 millioner kroner årligt. Men det mindsker fondenes incitament til at uddele gaver og kan komme til at koste samfundet langt, langt mere, mener eksperter.

Afskaffelsen af to særregler for fonde vil betyde, at der fremover vil blive udloddet markant færre penge til samfundet, mener eksperter. 
Afskaffelsen af to særregler for fonde vil betyde, at der fremover vil blive udloddet markant færre penge til samfundet, mener eksperter. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Der vil komme færre udlodninger fra fonde til samfundet fremover. Det er ifølge tre eksperter, Altinget har talt med, konsekvensen af, at regeringen og de blå støttepartier i den netop indgåede aftale om finansloven har afskaffet to særregler for fonde.

Ud over at fondene vil være mindre motiverede til at udlodde fremover, vil de få sværere ved at konsolidere sig. Så politikerne er godt i gang med at slå den gås ihjel, som lægger guldæg.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

Det drejer sig blandt andet om reglen, der giver fondene et skattefradrag på 125 procent, når de udlodder til almennyttige formål. 

”Regeringen reducerer fondenes motivation for at foretage udlodninger. Det kan godt være, man sparer 200 millioner kroner om året, men resultatet kan sagtens blive mindre udlodninger til samfundet på en milliard kroner årligt,” siger Anker Brink Lund, professor og forskningsleder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS.

Partner i revisionsfirmaet PwC og ekspert i fondes skatteforhold Susanne Nørgaard er enig:

Fakta
Kort om fonds-indgrebet 

I forbindelse med finansloven har regeringen sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttet at sløjfe to særlige skatteregler, der kun gælder for fonde. Det drejer sig om det såkaldte konsolideringsfradrag og transparensreglen. 

Konsolideringsfradraget er et fradrag på 125 procent, som fonde får, når de giver penge til almennyttige formål. Det er indført for at sikre, at de ikke æder deres pengetank op, når de uddeler, og for at motivere dem til at give penge til samfundsgavnlige formål. 

Transparensreglen
 er indført for at sikre, at der ikke er skattemæssig forskel på erhvervsdrivende fonde, som har deres erhvervsaktiviteter placeret i et datterselskab, og fonde, som selv står for erhvervsaktiviteterne. 

Ved at afskaffe de to regler vil regeringen og støttepartierne hente 200 millioner kroner, som skal bruges til at gøre det billigere at lade virksomheder gå i arv til næste generation i familien.  

Vi er meget overraskede over udspillet. I den form, det er lagt ud, vil det få en mærkbar betydning for vores uddelingsniveau.

Charlotte Korsager Winther
Kommunikationschef, Velux Fondene

”Der bliver færre penge at dele ud af. Og det vil gå ud over de områder, som fondene støtter,” siger hun.

Og professor Rasmus Feldthusen fra Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet kalder indgrebet meget uigennemtænkt.

”Jeg mener, det er i modstrid med regeringens egne erklærede målsætninger om at få flere erhvervsdrivende fonde. Samtidig strider det imod de udmeldinger, der er kommet fra regeringen – for eksempel i forbindelse med Livslinien – hvor regeringen har appelleret til fonde om at bidrage,” siger han og fortsætter:

”Nu kan en række af de aktører, som regeringen har taget penge fra ved denne finanslov, heller ikke få midler fra fondene.”

Fonde: ”Det vil få en mærkbar betydning”
I Veluxfondene (Velux og Villum, red.) bliver indgrebet fra regeringen modtaget med bestyrtelse.

”Vi er meget overraskede over udspillet. I den form, det er lagt ud, vil det få en mærkbar betydning for vores uddelingsniveau,” siger kommunikationschef Charlotte Korsager Winther og fortsætter:

”Hvor store de samlede konsekvenser bliver, er endnu for tidligt at udtale sig om. Det er vi nu i gang med at regne på. Derefter er vi klar til at tage dialogen med politikerne.”

I 2014 uddelte de to fonde tilsammen mere end en milliard kroner.

I finanslovaftalen afskaffer Venstre sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative to særregler for fonde – det såkaldte konsolideringsfradrag og transparensreglen.

Den første regel er oprindelig indført for at sikre, at fondene ikke tærer for voldsomt på formuen, når de støtter almennyttige formål som forskning, kultur eller sociale forhold. Den anden regel sikrer, at der ikke er nogen skattemæssig forskel på, om en fond driver sine erhvervsaktiviteter i et datterselskab, eller om aktiviteterne ligger i selve fonden.

Ved at afskaffe de to særregler sparer forligspartierne 200 millioner kroner, som skal bruges på at gøre det billigere for erhvervsledere at lade deres virksomheder gå i arv til næste generation i familien.

Almennyttige fonde er truet på livet
Ifølge Rasmus Feldthusen vil indgrebet også ramme de ikke-erhvervsdrivende, ofte kaldet almennyttige fonde, hårdt.

”Det her er det værst tænkelige scenarie for de almennyttige fonde. For dem er indgrebet decideret en trussel mod deres eksistens,” siger han.

Rasmus Feldthusen understreger, at de erhvervsdrivende fonde er friere stillet end de almennyttige ved, at de kan investere deres formue mere frit.

De almennyttige fonde er derimod underlagt strenge krav om at investere sikkert. Det betyder, at de i praksis er overladt til at sætte deres penge i sikre værdipapirer – for eksempel obligationer – som giver meget lidt i rente.

”De opererer i forvejen i et 0-afkastmiljø. Nu bliver de nødt til at være endnu mere påpasselige i forhold til at holde deres formue intakt. Og det vil minimere deres incitament til at udlodde for at sikre deres egen overlevelse,” siger Rasmus Feldthusen.

Anker Brink Lund er enig og kalder indgrebet for enormt kortsigtet.

”Ud over at fondene vil være mindre motiverede til at udlodde fremover, vil de få sværere ved at konsolidere sig. Så politikerne er godt i gang med at slå den gås ihjel, som lægger guldæg,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024