Fonde om foreningsundersøgelse: Bekymrende tal

To store, erhvervsdrivende fonde er bedrøvede over resultaterne af en ny Altinget-undersøgelse.

Her angiver 67 procent af de landsdækkende foreninger, at de har ændret deres projekter for at få fondsstøtte. Men kun fire procent oplever, at ændringerne har forbedret deres indsats, og det kommer bag på direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, Henriette Christiansen.

“Det synes jeg er bekymrende tal, for det er bestemt ikke det, der er ønsket med sådan en dialogbaseret tilgang til ansøgningsprocessen,” siger hun.

Godt 60 procent oplever, at projekternes er af samme kvalitet efter fondenes indblanding, mens godt 20 procent vurderer, at det forværrer indsatserne.

Det sidste vi ønsker, er at skabe benspænd for de organisationer, som gør et stort stykke arbejde i samfundet

Henriette Christiansen
Direktør, Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration

“Det sidste vi ønsker er den situation, som I skildrer, hvor dem, der har modtaget midler, siger, at projektet faktisk er blevet ringere end før, fondene blandede sig,” siger Henriette Christiansen, som bakkes op af Poul Due Jensens Fond.

“Jeg kan tilslutte mig Egmont Fondens bekymring og sige, at jeg også er ked af, at de har den oplevelse,” siger fondsdirektør, Christian Hartvig.

Kolliderer med egne tal
Tallene i Altingets undersøgelse harmonerer ikke med de store fondes egne oplevelser. Egmont Fonden har gennemført en evaluering, hvor et stort flertal af donationsmodtagerne udtrykker begejstring for samspillet med fonden. Mere end 70 procent tilkendegiver, at dialogen i høj eller meget høj grad har styrket indsatsen.

“Vi laver en interessentanalyse og har åbenhed omkring vores processer. Det sidste, vi ønsker, er at skabe benspænd for de organisationer, som gør et stort stykke arbejde i samfundet,” siger Henriette Christiansen.

Hun medgiver, at tallene er forbundet med en vis usikkerhed, fordi foreningerne er i et afhængighedsforhold til Egmont Fonden.

"Så kan du sige, at der kan være en bias. Den kommer vi aldrig udenom, fordi vi er i en situation, hvor vi som fonde har noget eftertragtet, risikovillig kapital. Men i og med vi ikke kan komme ud over den bias, så må vi acceptere, at den er der. Og så må vi blive ved med at spørge og lytte til dem, vi arbejder sammen med. Så vi sikrer, at vi har de bedst mulige procedurer og den bedst mulige proces," siger hun.

Henriette Christiansen opfordrer derfor foreningerne til at sige til, hvis dialogen med Egmont Fonden ikke styrker indsatserne.

“Hvis vores processer hos fondene bliver opfattet som negative, eller hvis vi ikke skaber værdi med vores processer, vil jeg appellere til, at foreningerne fortæller os det,” siger hun.

Ønsker foreninger med integritet
Både Poul Due Jensens Fond og Egmont Fonden afviser, at de ønsker at diktere indholdet i foreningernes projekter. Tværtimod siger de samstemmende, at det er en fordel, hvis organisationerne har et klart sigte med deres ansøgning.

“Vores oplevelse er bare, at foreningerne og ngo’erne ikke altid er helt skarpe på, hvad de gerne vil opnå,” siger Christian Hartvig, som tror på, at den efterfølgende dialog med fonden trimmer projekterne.

Det betyder dog ikke, at foreningerne bare skal give efter for alle fondenenes ønsker. Organisationer, som kan stå fast, skaber de bedste indsatser, mener Egmont Fonden.

“Der er ikke nogen tvivl i mit hoved om, at de bedste initiativer er skabt af organisationer, som har høj integritet og ikke har været i tvivl om retningen. Men som samtidig har været lydhøre, hvis vi har sagt; er I klar over, at der findes ny viden, eller at I kunne lade jer inspirere af, hvordan de gør i nabo-organisationen,” siger Henriette Christiansen og uddyber.

“Dem, som bare har været vindbøjtler og gjort, som vi har foreslået og ikke har været helt klar over, hvad de gerne ville; det er ikke dem, der ender med at gennemføre de bedste projekter.”

Filantropi i forandring
Resultaterne af Altingets undersøgelse skal ses i lyset af, at en række af især de store, erhvervsdrivende fonde har ændret filantropisk filosofi de senere år. Man vil ikke længere bare være en pengetank, men går nu langt mere involverende til værks allerede i ansøgningsfasen.

“De mere moderne fonde vil jo gerne se, at når vi sender penge afsted til et bestemt formål eller en bestemt aktivitet, så er der også en vis sandsynlighed for, at det man har fået pengene til, også lykkes,” siger fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond, Christian Hartvig.

Egmont Fonden er på samme frekvens.

“Det er ikke længere nødvendigvis sådan, at man sender en ansøgning ind og får et ja eller nej. Der er en dialog om, hvordan man kan arbejde sammen om at skabe en given samfundsmæssig forandring,” siger direktør Henriette Christiansen.

Hun er meget optaget af, at fonden ikke blot støtter en indsats, som virker i et afgrænset tidsrum. Hun vil støtte initiativer, som kan skabe varige samfundsmæssige forbedringer.

“Vi fonde er ejet af et formål, og vores formål er at være med til at løfte et samfundsmæssigt ansvar. Derfor påhviler det os, at vi skal forsøge at skabe størst mulig værdi med den filantropropiske investering, vi foretager, ” siger hun.

Samtidig rejser Henriette Christiansen en kritik af Altingets undersøgelse. Hun mener, at den repræsenterer et noget bedaget syn på filantropi, når vi spørger foreningerne: Har du oplevet, at du har været nødt til at ændre dit oprindelige projekt for at få det til at passe til fondenes retningslinjer?

“Der er fonde, som i dag arbejder langt mere alsidigt med filantropi, hvor vi bidrager med både kapital, netværk og viden. Det er en lille smule uklart, om den udvikling er reflekteret i sådan en type af spørgsmål og svar,” siger hun og uddyber, hvorfor projektterminologien ikke nødvendigvis indfanger de nye vinde i fondsverdenen.

“Ordet ´Projekter´ giver associationer til nogle kortvarige udviklingsinitiativer, som kan risikere ikke at have den store virkning på længere sigt. Så jeg vil hellere se på investering i forandringer end på klassiske projektbegreber,” siger hun.