Fondene er klar til at tage et større samfundsmæssigt ansvar

Den danske fondsverden er i rivende udvikling. Fondene spiller en stadig større strategisk rolle i udviklingen af det danske samfund både økonomisk og som drivkraft bag nye paradigmer for dannelse, kultur, tryghed, forskning, sociale indsatser og meget andet.

Jeg mener, at det er en meget positiv udvikling for fondene og særligt for samfundet. I en tid hvor staten skal spare, og virksomhederne stadig har fokus på optimering af driften, er fondenes rolle blevet betydeligt mere afgørende.

Men det skyldes også, at fondene selv har taget et større ansvar for samfundsudviklingen. Dette er sket gennem udvikling og anvendelse af nye arbejdsmetoder, større økonomiske muskler, debat gennem øget synlighed, styrket legitimitet gennem transparens og god fondsledelse, og sidst, men ikke mindst, en øget politisk påvirkning.

Fondenes nye arbejdsmetoder
Der er en tendens til, at fondene i højere grad end tidligere satser på partnerskaber, signaturprojekter og, som noget nyt, alliancer for at skabe maksimal effekt og synlighed af deres uddelinger.

Fondene ønsker en unik position, også i samfundsudviklingen.

Markus Bjørn Kraft
Ledende partner, Kraft & Partners

De fleste af fondene uddeler stadigt større, mere fokuserede donationer og satser på det, som amerikanerne kalder ”big bets”. Donationerne bliver også i stigende grad anvendt strategisk til at understøtte fondenes aktiviteter omkring partnerskaber og alliancer.

En lang række danske fonde har også udviklet nye strategier i løbet af det seneste år. En af de personer, der har haft størst indirekte indflydelse på fondenes strategitænkning, er Michael Porter.

Porter betragter fondenes strategiudfordring på samme måde som private virksomheders. Han mener, at det afgørende for en fond er at skabe overlegne præstationer på et valgt felt. For at kunne gøre dette må fonden vælge en unik position. Dette er kommet tydeligt frem i de nye strategier for danske fonde. De ønsker en unik position, også i samfundsudviklingen.

Femårsplanerne er døde
En række fonde er også begyndt at betragte strategiudvikling fra et mere fleksibelt perspektiv og arbejde med såkaldte emergente strategier som beskrevet af Henry Mintzberg.

De emergente strategier er kendetegnede ved, at de i stedet for at være simple årsag/virknings-strategier i stedet kan betegnes som processer, hvor det stringente og det fleksible mødes.

Det stringente ses i fondenes tilgang til deres fokusområder, som forbliver stabile, mens det fleksible er ideen om, at fastlagte mål kan ændre sig, i takt med at fonden arbejder med problemstillingerne inden for fokusområderne. 

Fra dette perspektiv er de femårige strategier døde og afløst af nye agile processer, hvor mål og indsats konstant er i forandring, og den realiserede strategi ikke nødvendigvis er den samme som den først planlagte.

Større økonomiske muskler
Det er også spændende at følge fondenes økonomiske udvikling. 2014 og 2015 viste, at fondene har nået et stabilt meget højt niveau for deres uddelinger på omkring syv til otte milliarder kroner. 2016 vil vise en markant stigning i uddelingerne, og 2017 tyder på endnu en stigning. Det betyder, at uddelingerne næsten er firdoblet over de seneste 10-12 år.

I perioden fra 2006-2015 er de 25 mest uddelende fondes samlede formue vokset fra 163,5 milliarder kroner til 321,1 milliarder – altså næsten en fordobling på ti år.

Udviklingen karakteriseres især af to ”perioder”. Først var der fem år fra 2006 til 2010, hvor formuerne voksede med 35,8 procent. Derefter fulgte der fem år, som startede med et mindre fald, men herefter fulgtes af en konstant stigning på samlet set 46 procent.

Fondene deler mere information end nødvendigt
De danske fonde bliver fortsat mere transparente og opfylder i højere grad de 30 fremsatte parametre i det transparens-paramenter, der er en del af Kraft & Partners årlige fondsanalyse.

Fondene bevæger sig mod en tilgang, hvor de ser fordele i at dele mere information med omverdenen, end de strengt taget behøver.

Det understreger, hvordan fondene bevæger sig fra et klassisk mæcenperspektiv, hvor de kun giver den basale information, der er væsentlig for at kunne foretage uddelinger (fondens formål, historie, hvem der kan søge fonden osv.), til et mere strategisk udsyn, hvor de med information også aktivt prøver at forme – og lade sig forme af – deres omverden.

Stort set alle de 25 mest uddelende fonde lever i dag op til anbefalingerne for god fondsledelse. Anbefalingerne er også blevet standard for de ikke erhvervsdrivende fonde.

Fondene optræder mere i medierne
Fondene og særligt de aktiviteter, som fondene iværksætter, bliver mere og mere synlige for omverdenen gennem medierne.

Ser man på tværs af perioden fra 2011 til 2015, er omtalerne af de 25 mest uddelende fonde i Danmark vokset markant fra 19.351 til 33.492 – svarende til en stigning på 73 procent på fem år. Fra 2014 til 2015 er det samlede antal omtaler steget med 10 procent.

Flere af fondene har også tydeligt arbejdet for at opgradere deres kommunikationsarbejde, hvilket har båret frugt. Et næste skridt vil være, at fondene mere aktivt bruger medierne som talerør for at udtrykke stærkere holdninger til udviklingen inden for deres fokusområder.

Den politiske indsats intensiveres
Der er en tendens til, at fondene begynder at arbejde stadig mere politisk. Dette sker for at påvirke den samfundsmæssige udvikling, som fondene arbejder for. Det er ikke parti-politik, men påvirkning gennem analyser og ved at deltage i den samfundsmæssige debat om de fokusområder, som fondene arbejder inden for.

Det er dog klart, at fondene er nødt til at fastholde og løbende udvikle deres relationer til politikerne for at kunne præge den samfundsmæssige udvikling. Fondene har altid haft gode relationer til politikerne, men har inden for de seneste par år tydeligt opgraderet deres opmærksomhed og sat dem i en mere systematisk struktur.

Der har fra politisk side også været markant større opmærksomhed på fondene de seneste par år.

Der er kommet en ny lov for erhvervsdrivende fonde samt anbefalinger for god fondsledelse, som har været med til at skabe klarhed og styrket relationerne mellem politikere og fonde.

Der er generelt en meget positiv stemning blandt politikerne på Christiansborg, og der har endda været en mindre ”konkurrence” blandt rød og blå om at være mest fondsvenlig. Der er dog fra politisk side et stærkt ønske om, at fondene i endnu højere grad tager en dialog med politikerne.

Alt i alt tyder meget dog på, at fondene er godt forberedt til at tage et større samfundsmæssigt ansvar. Nu er spørgsmålet kun, om de vil.

Markus Bjørn Kraft er ledende partner og stifter af konsulentfirmaet Kraft & Partners, der blandt andet står bag den årlige fondsanalyse.