Forfatter: Realdanias egenkapital svinder

DEBAT: Pengene fosser ud af Realdanias kasse, selvom de siger det modsatte. Årsagerne er høje omkostninger i administrationen, store tab på nogle engagementer og investering i ejendomsudvikling, skriver Kristian Kristiansen.

Af Kristian Kristiansen
Pensioneret underviser, DTU og forfatter

Statistik er lidt kedeligt, og det kan være tungt at gøre op med talgymnastik og spin, men når Realdania gerne vil have det til se ud, som om at alt går fantastisk, er det nødvendigt med kritiske kommentarer.

Realdania hævder, at deres egenkapital vokser. Denne påstand underbygger de ved at tage udgangspunkt i 2008. 2008 var lige efter finanskrisen, og Realdanias egenkapital var i bund: 13 milliarder kroner. Derfra er det jo nemt at vise, at det går fremad.

For at se, hvordan Realdania har forvaltet sin formue, kan man tage udgangspunkt i det år, Realdania begyndte. Foreningen Real Danmark solgte sin realkreditforretning til Danske Bank og fik for den ti milliarder i Danske Bank-aktier.

Kort tid efter offentliggørelsen af salget steg disse Danske Bank-aktier til 20 milliarder. (I parentes bemærket var disse mange penge foreningens reservefond, altså medlemmernes opsparede midler.)

Pengene fosser ud af Realdania
Realdania startede sit virke med en formue på cirka 20 milliarder. Derfra er det gået ned ad bakke. Pengene fosser ud af Realdania.

I tabellen er indlagt en tendenslinje, som gør det muligt at se udviklingen i egenkapitalen gennem årene, selvom der er voldsomme udsving. Tallene er i løbende priser, så der bør faktisk trækkes omkring 30 procent fra de 22 milliarder i 2016. I faste priser har Realdania tabt noget med 20 procent af sin egenkapital fra starten til 2016.

Det er vildt dårligt i forhold til andre investorer. En almindelig pensionskasse som min egen, JØP, har i de sidste 15 år haft et afkast på 7,5 procent i gennemsnit.

Realdania vil måske forsvare sig med, at de skal dele penge ud. Ok, men i perioden fra 2001 til 2016 har Realdania ifølge egne oplysninger uddelt 16 milliarder kroner. Selv når man trækker uddelingerne fra et helt almindeligt afkast på 7,5 procent, burde Realdanias egenkapital have været langt, langt større i dag.

Hvor er pengene blevet af?
Høje omkostninger er en del af forklaringen. Realdania bruger i dag omkring 250 millioner på administration og sine mere end 300 medarbejdere. Realdania er ikke en fond – man kalder sig bare en fond – derfor har man betalt omkring fire milliarder kroner i skat fra 2001 til 2016.

Realdania har også haft meget store tab på nogle af sine engagementer. Realdania tabte 600 millioner kroner på at ville starte en kapitalfond. Investeringerne i Kuben gik også galt. Og Realdanias tab under bankkrisen var helt usædvanligt voldsomt, fordi man havde holdt fast i sine Danske Bank-aktier – i stedet for at sikre sig ved at investere bredere.

Men den vigtigste del af forklaringen på Realdanias svind i egenkapitalen er nok, at man deler mange af pengene ud til sig selv ved at investere i navnlig ejendomsudvikling, hvor man er i gang med omkring én million etagemeter.

Derudover har Realdania brugt sine uddelinger på blandt andet at købe ejendomme, drive hotelvirksomhed og bygge dyrt til sig selv. Den nye BLOX–bygning i Københavns Havn skulle komme til at koste omkring to milliarder kroner.

Forrige artikel Baba: Mistilliden skal nedbrydes og kompetencerne løftes Baba: Mistilliden skal nedbrydes og kompetencerne løftes Næste artikel Konsulent om ghettopakke: Ikke kun politikernes ansvar at skabe dialog Konsulent om ghettopakke: Ikke kun politikernes ansvar at skabe dialog
Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

SOCIAL ØKONOMI: For 150 år siden var Danmark en socialøkonomisk supersprinter. Vi stiftede kooperativer, andelsvirksomheder og forbrugerejede butikker, indtil det hele blev så selvfølgeligt, at vi glemte det, konkluderer ny forskning fra CBS. Nu genbesøger erhvervsdemokrater deres fortid.