Forskere: Utilfredsheden i befolkningen vil stige i takt med at landet åbner – og det er et sundhedstegn

Protester i gaderne og andre udtryk for utilfredshed følger i hælene på alle større kriser. Det vil også ske i kølvandet på corona, spår to forskere. I et nyt studie kan de vise, at Europas kriser fra 2002 til 2016 har gjort godt for befolkningernes demokratiske deltagelse. 

Hvis coronakrisen udvikler sig som andre større kriser, er demonstrationerne fra Men In Black kun den spæde begyndelse på en voksende bølge af protester.
Hvis coronakrisen udvikler sig som andre større kriser, er demonstrationerne fra Men In Black kun den spæde begyndelse på en voksende bølge af protester.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Når tusinder af danskere følger Men In Black ud i gaderne i utilfredshed med regeringens håndtering af coronasituationen, er der intet underligt i det.

Det følger mønstret fra alle større kriser. Og faktisk kan vi godt indstille os på, at utilfredsheden vil tage til, i takt med at restriktionerne bliver fjernet, og vores frihed vokser. 

Den paradoksale spådom kommer fra de to forskere Silas Harrebye og Anders Ejrnæs fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Og den er ikke grebet ud af den blå luft.

Anders Ejrnæs og Silas Harrebye har netop offentliggjort et studie af krisers påvirkning af den politiske kultur og den demokratiske deltagelse i samfundet.

Klik her for at læse den originale forskningsartikel fra European Politics and Society

Forskerne har analyseret data fra 15 europæiske lande i perioden fra 2002 til 2016 – en periode, hvor Europa er blevet rystet af finanskrisen, en flygtningekrise og også en demokratisk tillidskrise, der mest tydeligt har givet sig udslag i Brexit. 

Og forskernes overordnede konklusion er klar: Når en krise indtræffer, lammes befolkningen først af chok. Men når lammelsen aftager, indtræder behovet for handling. Og det er de utilfredse, der tager teten.

"I starten af en krise er folks fokus på ren overlevelse. De orienterer sig mod det nære. Men efter et stykke tid sker der en nyorientering, der fører til mere deltagelse," siger Silas Harrebye.

Det mønster svarer til, hvad vi har set under det første år med corona.

"Vi har set lidt protester, men den brede befolkning har fulgt myndighedernes retningslinjer og er blevet hjemme. Nu kan man godt forestille sig, at der vil komme en stigning i deltagelsen," siger Silas Harrebye og tilføjer:

"Det ville passe ind i modellen".

De utilfredse føler sig snydt
For at finde forklaringen på, at utilfredsheden fører til stigende deltagelse, skal vi have fat i den relative deprivationsteori. Den handler, forenklet sagt, om at føle sig snydt.

Det kan for eksempel være, hvis naboen – som man ellers oplever sig socialt og økonomisk ligestillet med – køber en Alfa Romeo, mens man selv er forvist til en Hyundai. Pludselig føler man en utilfredshed, på trods af at Hyundaien egentlig er både driftssikker og benzinøkonomisk.

"Jo større en diskrepans der er mellem dine forventninger til din levestandard og den reelle levestandard, jo større er sandsynligheden for, at du vil protestere på den ene eller den anden måde," forklarer Anders Ejrnæs.

Det at kunne ytre sin kritik, hvis man oplever uretfærdighed, er i virkeligheden udtryk for et sundt demokrati

Anders Ejrnæs
Professor, Roskilde Universitet

Og i tilfælde af en krise som corona bliver den mekanisme aktiveret.

"Når der opstår en krise, skruer man sine forventninger ned til et nulpunkt, men når man så kommer over den værste krise, så stiger forventningerne igen. Og hvis man så ikke oplever, at ens levevilkår forbedrer sig tilstrækkeligt, så stiger utilfredsheden, hvilket for nogle fører til demokratisk deltagelse," siger Anders Ejrnæs.

Plads til kritik er sundt 
Og det er der ikke det fjerneste i vejen med, hvis man spørger forskerne.

"Det at kunne ytre sin kritik, hvis man oplever uretfærdighed, er i virkeligheden udtryk for et sundt demokrati," siger Anders Ejrnæs.

Det er med andre ord et demokratisk sundhedstegn, når befolkningen viser sin utilfredshed igennem underskriftsindsamlinger, boykot af produkter eller ved at gå på gaden. Det viser, at vi lever i et retssamfund, hvor borgerne helt grundlæggende har tillid til, at deres rettigheder er beskyttet.

Derfor er den demokratiske deltagelse også højere i lande som de nordiske end i eksempelvis Østeuropa.

"Du tør godt gå på gaden, fordi du ikke skal frygte for repressalier og undertrykkelse som i visse andre regimer. Det er det ene. Det andet er, at du faktisk tror på, at det kan gøre en forskel at gå på gaden. Og begge dele handler om tillid," siger Silas Harrebye.

En protest mod det etablerede 
Der er et paradoks, medgiver de to forskere: Den demokratiske deltagelse er højest i de lande, hvor tilliden er så høj, at utilfredse borgere tør vise deres mistillid til magthaverne. Og utilfredse borgere i de mest tilfredse lande deltager mest.

I den selvmodsigelse finder man svaret på, hvorfor protester kommer til udtryk i en uorganiseret form gennem hastigt voksende grupper på Facebook eller bevægelser som Men In Black i stedet for gennem de allerede etablerede kanaler i civilsamfundet. For de formelle organisationer er en del af det establishment, som de utilfredse reagerer imod.

"I et land som Danmark er civilsamfund og stat jo sammenvævet. Civilsamfundet bliver i høj grad finansieret af puljer fra staten, så derfor er der en tæt binding mellem den type organisationer og staten," siger Silas Harrebye.

Og Anders Ejrnæs tilføjer:

"Når man melder sig ind i en formel organisation, kan det være, fordi man egentlig bakker op om systemet og tror på, at man kan ændre ting indefra".

Der er flere protester i vente 
Og så tilbage til spådommen om stigende utilfredshed i takt med genåbningen af landet.

Jeg synes godt, man kan argumentere for, at corona kan være med til at revitalisere det deltagende demokrati

Silas Harrebye
Lektor, Roskilde Universitet

For når de trækker på den viden, som studiet af 15 års kriser i Europa har genereret, tør Anders Ejrnæs og Silas Harrebye godt vove pelsen og forudsige, at vi har flere protester i vente.

"Med de reservationer, vi skal tage som forskere, så kunne jeg godt forestille mig, at vi vil se en stigning i deltagelsen på forskellige områder herhjemme af nogle af de grunde, vi har været inde på," indleder Silas Harrebye meget forskeragtigt.

Han fortsætter:

"Dels har vi været lukket ned. Så meget af den frustration, vi har oplevet, har vi ikke kunnet give udtryk for. Så jeg tror, der er en masse flasket op i os, som vi har brug for at ventilere."

Anders Ejrnæs tager over:

"Og så vil der være nogle lidt urealistiske forventninger til, hvor godt det hele vil være, når der bliver lukket op. Og det forventningspres vil ikke blive opfyldt. Og så opstår den diskrepans mellem forventninger og virkelighed, som er udgangspunktet for utilfredshed og deltagelse."

Hvis man køber præmissen om, at mere deltagelse – også fra de utilfredse – er sundt, så kan der altså komme noget godt ud af den pandemi, som vi alle sammen har bandet langt væk.

"Jeg synes godt, man kan argumentere for, at corona kan være med til at revitalisere det deltagende demokrati," siger Silas Harrebye: 

"Når folk bliver vækket – og det kan de blandt andet blive af sådan nogle kriser – så afføder det en større bevidsthed og en tro på, at man som borger kan gøre en forskel på andre måder end ved folkeafstemning. Og det kan medføre, at de så engagerer sig i for eksempel formaliserede organisationer efterfølgende".

Kritikken skal tages alvorligt 
Tilbage står så en nærliggende konklusion: Hvis de folkelige protester tager til hen over sommeren og efteråret, skal statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering slå koldt vand i blodet og læne sig tilbage. For det er jo et tegn på, at demokratiet fungerer.

Nej, lyder det fra de to forskere.

"Der er to måder at svare på: En demokratisk og en politisk," siger Silas Harrebye.

"Demokratisk er det udelukkende positivt, at folk deltager mere – hvis de i øvrigt deltager på fredelig vis. Politisk er det ikke udelukkende positivt. For den stigende deltagelse er jo også udtryk for, at der er en reel bekymring i befolkningen. Og det er noget, politikerne skal tage alvorligt".

Det sunde engagement i demokratiet kan nemlig antage en mere usund kulør, hvis det ikke bliver mødt med et vist mål af politisk forståelse, pointerer Anders Ejrnæs.

"Hvis man ikke indoptager den kritik og den deltagelse, der foregår, er der risiko for en radikalisering, hvor kritikken kører rundt i lukkede cirkler i stedet for at blive luftet på gaden. Der opstår et parallelt spor, hvor lukkede grupper bekræfter hinanden i hver sit ekkokammer. Og det er farligt," siger Anders Ejrnæs:

"Det skal man tage meget alvorligt".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024