Fra alkohol til gode ideer. Tuborgfondets afgående frontfigur om balancegangen mellem filantropi og forretningssans

”Det hele kommer af øl.”
Man skal ikke have bevæget sig meget i regi af Carlsbergkoncernens fonde for at vide, at det er en udbredt talemåde her. Og da der var afskedsreception for den afgående forperson for Tuborgfondet, Anne-Marie Skov, lød det igen.”Det hele kommer af øl.”
Forståelsen for, at Tuborgfondet eksisterer i kraft af en virksomhed, der har til opgave at sælge øl og tjene penge, har nemlig præget hendes tilgang til udviklingen af Tuborgfondet.
”Jeg er humanist af baggrund, og det er jeg stolt af. Men hvis ikke jeg havde den forståelse for, at virksomheden også skal tjene penge, så tror jeg, min karriere havde været helt anderledes,” siger Anne-Marie Skov i et afskedsinterview.
Efter først fire år som direktør i Tuborgfondet og senest fire år som leder af bestyrelsen i Danmarks måske mest ungdommelige fond, er hun ironisk nok selv faldet for aldersgrænsen.
Vi vidste jo godt, at Tuborg har et ungt image, så på den måde var det fuldstændigt oplagt, at Tuborgfondet også skulle have et ungdomsfokus
Men Anne-Marie Skovs fortid i bryggeri-koncernen går helt tilbage til 2004, hvor hun kom ind i Carlsbergs Executive Committee og i 11 år havde medansvar for virksomhedens kommunikation og bæredygtighed.
Dermed har Skov haft ben i både modervirksomhedens kommercielle arbejde og den almennyttige Tuborgfonds arbejde for samfundets og erhvervslivets bedste.
En af hendes kongstanker er at bryde med ideen om, at kommercielle virksomheder og socialt orienterede foreninger og civilsamfund er to uforenelige størrelser. Og med sproglig inspiration fra NovoNordisk og Novozymes, hvor hun i 18 år slog sine folder med kommunikation og CSR-rapportering, længe før den slags blev moderne, beskriver hun sig selv som ”enzymet, der binder virksomhed og civilsamfund sammen.”
Der er nogen virkelig gode muligheder. Man skal bare gribe dem først
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling


























