Frivilligdanmark frygter massive besparelser på foreningslivet

Foreningslivet er bestyrtede over Dansk Folkepartis og regeringens forhandlinger om at gennemføre massive besparelser på satspuljen. 

“Der er tydeligvis ikke fokus på, hvad vi så gør med det frivillige, sociale Danmark i den her sammenhæng. Man er optaget af, at de ældre skal have lidt mere. Og det er det," siger generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.

Dansk Folkeparti gik til dette efterårs finanslovsforhandlinger med et krav om at gennemføre besparelser eller ideelt set sløjfe satspuljen.

Puljen finansieres ved, at overførselsindkomsterne årligt stiger 0,3 procentpoint mindre end den generelle lønudvikling. Det giver i 2019 et provenu på 780 millioner kroner, som blandt andet finansierer frivillige, sociale indsatser.

Ifølge Altingets oplysninger realitetsforhandlede Dansk Folkeparti og regeringen dog onsdag om helt at droppe satspuljen. Det er også på forhandlingsbordet at frede pensionisterne, men fortsat lade kontanthjælpen og dagpengene stige 0,3 procentpoint mindre end den generelle lønudvikling.

"Det allervigtigste er at fjerne pensionisterne og førtidspensionisterne fra satspuljesystemet, men hvis regeringen gerne vil, så vil vi helst fjerne det for alle. Det har vi på bordet derinde," siger René Christensen.

Skaber usikkerhed
Udsigten til et massivt indhug i finansieringen af frivillige, sociale indsatser vækker forargelse blandt civile aktører.

"I en tid, hvor den sociale ulighed stiger, og der kommer flere og flere hjemløse, er det den helt forkerte vej at gå," siger generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm.

Frivilligrådet er på samme frekvens.

"Civilsamfundssektoren hjælper utrolig mange mennesker på kanten af samfundet, som kommunerne har utrolig svært ved at nå ud til. Så ved at skabe usikkerhed omkring bevillingerne er det, der står tilbage, mere kommune og mindre civilsamfund. Og det er slet ikke det, der er behov for,” siger formand Mads Roke Clausen.

Han frygter, at en lille, lukket kreds af forhandlere fører kniven mod civilsamfundet uden at kende konsekvenserne.

"Det er bekymrende, hvis en meget lille gruppe sidder i et lukket forhandlingslokale og trækker beslutninger ned over en sektor, som de - med al respekt - måske ikke har den store indsigt i," siger Mads Roke Clausen.

Forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti kommer oven på et efterår, hvor satspuljen i den grad har været i fokus. Under stor dramatik er den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen Britta Nielsen fængslet og mistænkt for at have svindlet for 111 millioner kroner fra satspuljen. Samtidig er tre foreninger politianmeldt, og en generalsekretær for en mindre forening sidder varetægtsfængslet og er mistænkt for at fuske for 4,5 millioner kroner.

Alligevel er Bedre Psykiatri rystede over udsigten til de markante besparelser på ordningen.

“Der har siddet en medarbejder i Socialstyrelsen og kunnet svindle. Men hvordan i himlens navn kan det føre til, at man laver en massakre på det frivillige, sociale Danmark, hvor 99,99 procent opfører sig pænt og ordentligt?” spørger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Fornuftigt med reform af satspuljen
Udover svindelsagerne er satspuljen også blevet kritiseret for at finansiere ineffektive indsatser, der ofte drukner i bureaukrati. Derfor kan det være fornuftigt at justere på satspuljen, mener Vibe Klarup, der er direktør i Hjem til Alle-alliancen.

“Jeg synes, det er en god idé at kigge på, hvordan man bruger satspuljen. For den har i alt for mange år været præget af projektmageri. Men det er rædselsfuldt, hvis det ender i besparelser på socialområdet,” siger hun.

Red Barnet er også klar til at se på satspulje-konstruktionen. Men det giver ingen mening at føre sparekniven, lyder det.

"Der kan være ræson i at igangsætte et reformspor af satspuljen. Bekymringen her er, at det ser ud til, at man smider en dynamitstang ind, uden man har et redningshold og entreprenørerne til at bygge noget nyt op igen," siger Jonas Keiding Lindholm.