Frivilligrådet: Whistleblowerordning skal skabe tillid til den frivillige sektor

STØTTESTRUKTUR: En whistleblowerordning skal styrke tilliden til den frivillige sociale sektor, mener Frivilligrådet. Sagen om medarbejderflugten fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser har blandt andet fået Frivilligrådet til at foreslå ordningen.

Mads Roke Clausen og Frivilligrådet har præsenteret 13 forslag til udvalgsarbejdet med at forenkle den statslige støttestruktur. Et af forslagene er etableringen af en whistleblowerordning, der skal skabe større tillid til den frivillige sociale sektor.
Mads Roke Clausen og Frivilligrådet har præsenteret 13 forslag til udvalgsarbejdet med at forenkle den statslige støttestruktur. Et af forslagene er etableringen af en whistleblowerordning, der skal skabe større tillid til den frivillige sociale sektor.Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

En ny whistleblowerordning skal være med til at fremtidssikre tilliden til den frivillige sociale sektor.

En whistleblowerordning kan være med til at tage nogle sager i opløbet.

Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

Det forklarer formanden for Frivilligrådet, der for nylig har præsenteret 13 konkrete forslag til forenklingen af den statslige støttestruktur.

Det er en god idé med en whistleblowerordning, lige meget om den bliver obligatorisk eller ej. Især når man har at gøre med et felt, hvor der er muligheder for at gøre noget, der ikke er til det fælles bedste.

Finn Frandsen
Professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

Det er blandt andet Altinget: civilsamfunds afdækning af medarbejderflugten i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser, der har sat gang i drøftelserne hos Frivilligrådet om, hvordan man opretholder tilliden til sektoren.

Dokumentation

Her er Frivilligrådets 13 forslag til bedre vilkår for den frivillige sociale sektor:

Bedre mulighed for at opnå støtte til drift. Hvis projekterne viser sig virkningsfulde og bæredygtige, skal der være bedre overgang til enten at opnå driftsstøtte eller målrettet arbejde for egenfinansiering.

Større forudsigelighed i forbindelse med udbetaling af støtte med videre. For eksempel skal udbetaling foregå ved årets start og ikke flere måneder inde i året.

Tilfredshedsundersøgelse blandt de frivillige sociale organisationer af Socialstyrelsen. Den skal være årligt tilbagevendende, have topledelsesfokus og sikre et kontinuerligt fokus på brugerne.

Flerårige tilskud. Frem for étårige tilskud vil flerårige tilskud forbedre forudsigeligheden og kvaliteten.

Puljer og differentierede krav. Der indføres differentierede krav til ansøgningerne afhængigt af størrelsen på det beløb, der ansøges om. Derudover foreslås det, at der afsættes en pulje til små og mellemstore organisationer, idet de ikke har samme kapacitet til ansøgningsprocesser som store organisationer. Det er en forudsætning, at projekterne har høj kvalitet.

Øget genbrug af dokumentation. Væk med dobbeltarbejde. Foreningerne bruger meget tid på at dokumentere og registrere til forskellige myndigheder. I stedet bør myndighederne arbejde sammen, sådan at dokumentation kan genbruges til flere instanser.

Genbrug af kontroller. Økonomisk kontrol, der har været gennemgået af en myndighed skal ikke kontrolleres af en anden myndighed.

Opfølgning målrettet frivillige sociale organisationer. De frivillige sociale organisationer er ikke offentlige organisationer og skal ikke reguleres som sådan. Det betyder blandt andet, at deres vedtægter ikke skal godkendes af Socialstyrelsen, de ikke skal have centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår, og de ikke skal anvende de statslige regnskabsregler.

Kravsgennemgang. Gennemgang af de krav, der stilles til organisationerne i ansøgning, projektfase og afslutningsfase. Hvis der ikke er et klart og entydigt formål med kravene, bør de afskaffes.

Good governance. Den frivillige sociale sektor kan og vil tage ansvar for sig selv. Med inspiration fra retningslinjer for god fondsledelse, kan der indføres retningslinjer for, hvilke krav organisationerne skal leve op til for at modtage faste driftsmidler. Forslaget skal opvejes af betydelige lempelser i forhold til opfølgning for at kunne balancere.

Whistleblower. Indførelse af uafhængig whistleblowerordning, så enkeltpersoner, frivillige, ansatte med videre kan rette fokus på uhensigtsmæssig adfærd og forbrug af offentlige midler.

Standard for effekt. De enkelte organisationer bør stå til ansvar for, at de anvender de tildelte midler til det aftalte formål, gennemfører de aftale aktiviteter og inden for den aftalte tid.

Større faglighed i fordelingen af midler til forskellige ansøgningspuljer. Sektoren skal inddrages i udvælgelse af, hvordan midlerne tildeles.

Læs mere på Frivilligrådets hjemmeside: www.frivilligraadet.dk


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00