Godt nyt for Sierra Leone: Læger uden Grænser får tilladelse til at bruge 66 låste millioner

AFGØRELSE: Civilstyrelsen har givet tilladelse til, at Læger uden Grænser kan bruge 66 indefrosne millioner til et børnehospital i Sierra Leone. Pengene har hidtil ikke kunnet bruges på grund af fejl i de testamenter, midlerne stammer fra. Organisationen håber på, at afgørelsen kan føre til en permanent løsning på området.

Læger uden Grænser har fået tilladelse af Civilstyrelsen til at bruge 66 ud af de i alt 71 millioner, der på grund af en bestemmelse i fondsloven hidtil har været indefrosset på organisationens egenkapital. Det fremgår af en afgørelse fra Civilstyrelsen, som Læger uden Grænser modtog i sidste uge.

“Jeg er rigtig glad for, at Civilstyrelsen har givet os tilladelse til at uddele størstedelen af de bundne midler, vi havde stående på grund af en anderledes formulering i testamentet, end den der burde være,” siger direktør i Læger uden Grænser, Jesper Brix.

Formuleringen - eller rettere sagt den manglende formulering - som Jesper Brix henviser til, udgør kernen af det problem, som har betydet, at Læger uden Grænser ikke har kunnet bruge de i alt 71 låste millioner.

At millionerne har været låste skyldes nemlig en simpel formuleringsfejl i de testamenter, hvor midlerne stammer fra. For hvis det ikke specifikt står i testamentet, at pengene skal gå direkte ”til uddeling” til Læger uden Grænsers arbejde rundt omkring i verden, så betyder det ifølge fondsloven, at donationen skal tilgå organisationens egenkapital, der som udgangspunkt er låst.

Håb om permanent ændring
Afgørelsen er godt nyt for især børn og gravide kvinder i Sierra Leone. Pengene skal nemlig bruges til at udbygge et nyt børnehospital i landet, der er plaget af høj børnedødelighed. Samtidig bliver det med de frigivne midler også muligt at ansætte flere folk på hospitalet samt at opkvalificere de ansattes viden, forklarer direktør i Læger uden Grænser, Jesper Brix.

Han håber, at afgørelsen kan bane vejen for en mere permanent løsning på området, så humanitære organisationer ikke skal spørge Civilstyrelsen om lov til at bruge pengene hver gang.

“Vi vil appellere til, at der bliver lavet en eller anden form for praksisændring,” siger Jesper Brix.

“Det kunne være et tillæg til loven, der går ind og beskriver, at humanitære organisationer etableret som ikke-erhvervsdrivende fonde kan få tilladelse til uddeling, fordi det falder inden for fondens formålsparagraf og derfor ikke behøver at ansøge hver gang. Eller hvis der fortsat skal ansøges, at det så er nemt for Civilstyrelsen at træffe en afgørelse,” siger direktøren.

Formuleringsfejl på vej ud
Jesper Brix betragter endnu ikke problemet som løst, men han ser positivt på fremtiden.

“Jeg ser positivt på, at vi nok skal finde en løsning fremadrettet, som både vi og Civilstyrelsen kan arbejde med, indtil alle testamenter bliver udfyldt, som de skal,” siger han.

Og det går ifølge Jesper Brix den rigtige vej med at få folk til at udfylde testamenterne korrekt.

“Vi kan se, at nogle af de testamenter, der kommer ind nu, der er de rigtige formuleringer faktisk begyndt at komme med. Og det er rigtigt positivt, for hvis der kommer styr på det, så løser det jo hele udfordringen. For hvis formuleringen er korrekt i testamentet, så kan vi jo uddele midlerne,” siger han.

Læger uden Grænser er ikke den eneste organisation, der er udfordret af de nuværende arveregler. Også Børnecancerfonden og Børnefonden har som tidligere omtalt på Altinget: civilsamfund haft indefrosset mere end 100 millioner kroner på grund af arvereglerne og formuleringsfejl i testamenter.

Forrige artikel Novo-chef bliver ny formand for Det Centrale Handicapråd Novo-chef bliver ny formand for Det Centrale Handicapråd Næste artikel Frivilligrådet roser nyt udspil til ændring af statslig støttestruktur Frivilligrådet roser nyt udspil til ændring af statslig støttestruktur