Grundfos-nestor: Derfor er fonde gode ejere

Fonde er gode virksomhedsejere, fordi de formår at holde fokus på langsigtede mål i stedet for at lade sig forblænde af gevinster på den korte bane. Det skaber sunde, stærke virksomheder, som kan overleve, også i stormvejr.

Sådan lyder budskabet fra et af dansk erhvervslivs store koryfæer, Niels Due Jensen, som er formand for Poul Due Jensens Fond, på et tidspunkt, hvor Christiansborg brygger på et sæt skatteregler for stiftelse af nye erhvervsfonde.

Den 73-årige bestyrelsesformand for fonden, der ejer hovedparten af Grundfos, er, som tidligere beskrevet i Altinget, ikke imponeret over de signaler, han har modtaget fra den politiske proces. Men han bakker fuldt og helt op om den politiske ambition om at få flere erhvervsfonde.

”Der er nogle åbenbare langsigtede fordele ved erhvervsfonde,” siger Niels Due Jensen.

Han mener, at det er en ubetinget styrke for en virksomhed at have en fond som ejer. Det skaber stabilitet og kontinuitet, at der sidder en professionel, engageret bestyrelse over virksomheden og sikrer, at der er sammenhæng mellem de grundlæggende værdier og den vej, virksomheden går.

Det vender vi tilbage til, når vi har været i Bjerringbro.

Selvfølgelig skal vi producere resultater på kort sigt, hvis det også skal lykkes på langt sigt.

Niels Due Jensen
Formand, Poul Due Jensens Fond

Det startede med Grisen
For det var her, i Østergade, Niels Due Jensens far, Poul Due Jensen, startede den pumpevirksomhed, der sidenhen skulle blive en af Danmarks erhvervsklenodier, Grundfos.

Poul Due Jensen fik til opgave at levere et motoriseret pumpeanlæg til en landmand på egnen. Men på grund af krigen kunne han ikke få de komponenter, han skulle bruge, så i stedet udviklede han sin egen pumpe, en stempelpumpe, der fik tilnavnet Grisen.

I 1952 begyndte firmaet at producere centrifugalpumper og syv år senere den røde cirkulationspumpe, Grundfos stadig er verdenskendt for.

Produktion af Alpha2-pumper hos Grundfos. [Foto: Grundfos]

I 1975 stiftede Poul Due Jensen sin fond, da han ville sikre videreførelsen af sit livsværk og sine tre børns placering i familiefirmaet. Og det viste sig at være rettidig omhu. To år senere døde han af kræft, og Niels Due Jensen trådte ind som koncernchef.

Fonden ejer i dag 87,9 procent af pumpevirksomheden, mens 10,6 procent er fordelt mellem Poul Due Jensens tre børn, og de sidste 1,5 procent er i medarbejdernes eje.

Fasttømring af principper
I dag er Niels Due Jensen for længst trådt ud af den daglige drift. Men som formand for fondsbestyrelsen og medlem af virksomhedens bestyrelse har det ligget ham meget på sinde, at Grundfos bliver drevet efter de værdier og principper, som hans far formulerede.

Derfor har han i de senere år stået i spidsen for et arbejde med at nagle stifterens vilje godt og grundigt fast.

”Det har været vigtigt for mig at bidrage til at få fastlagt en overordnet retning for Grundfos, som kan holde i fremtiden, og nogle overordnede mål, som jeg er sikker på, kan holde, selv om jeg ikke er her mere,” siger Niels Due Jensen og fortsætter:

”Jeg er jo næsten den eneste i dag i Grundfos' aktive tjeneste, som kendte stifteren. Og det er klart, at det også har været af betydning for mig at være med til at få fasttømret nogle af de klare principper, som jeg er helt sikker på, at min far har ønsket for sin virksomhed fremover.”

Det kan gå rivegalt
Og det er vigtigt, at stifterens vilje forankres, mener Niels Due Jensen.

”Jeg mener, at en bestyrelse i en erhvervsdrivende fond har en forpligtelse til at sørge for, at virksomhederne, der tilhører fonden, bliver drevet i en klar retning, som man formoder eller kan læse sig til, at stifteren har ønsket.”

Har du en oplevelse af, at det ikke er tilfældet alle vegne i fondsverdenen?

”Ja, det er klart, at det kan gå rivegalt, hvis en fondsbestyrelse slet ikke peger på, hvilken retning man vil med den virksomhed, som fonden står som ejer af. Hvis man tillader, at en virksomhed, man ejer, bare udvikler sig i en vilkårlig retning afhængigt af en tilfældig forretningsbestyrelse og skiftende daglige ledelser, så kan det jo blive til hvad som helst på sigt. Det kan være, man begyndte med at producere pumper og pumpesystemer og ender med at lave græsslåmaskiner eller noget helt andet om 50 år.”

Det lange og det korte sigt
Det er altså fondsbestyrelsens opgave at bygge den bro, der skal gå fra stifterens målsætninger, over nutidens drift til virksomhedens fremtid.

”En fondsbestyrelse skal have forståelse for, hvad man kan fornemme, er stifterens ønske med virksomheden og dens udvikling. Og så skal man se på den langsigtede udvikling af virksomheden og sikre, at man udstikker nogle retninger, som gør, at virksomheden kan blomstre. Men det er jo også vigtigt, at en fondsbestyrelse ikke sætter så stramme regler og retninger op for den daglige ledelse og forretningsbestyrelse, at den ikke kan agere,” siger Niels Due Jensen.

Hvordan skal balancen så være mellem det lange sigt og stifterens vilje og indtjeningen på det kortere sigt?

”Jeg synes, noget af det vigtigste for en fondsbestyrelse er at formulere visionen og formålet med den eller de virksomheder, man nu står som ejer af. Formål og vision er jo det helt overordnede, som fastlægger en virksomheds retning. Og det skal man have drøftet rigtig godt igennem,” siger Niels Due Jensen.

Det kan suppleres med overordnede økonomiske mål for virksomheden, tilføjer Niels Due Jensen.

”Man skal prøve at sætte nogle langsigtede økonomiske mål som for eksempel en gennemsnitlig omsætningsstigning, en gennemsnitlig årlig indtjening og forrentning af egenkapitalen. Og så skal man give rum til at regulere på de mål alt efter konjunkturer og markedsmæssige forhold. Man skal selvfølgelig sørge for, at målene ikke er så stramme og snærende, at den daglige ledelse ikke kan agere og lave de nødvendige tilpasninger.”

Man må have tillid til ledelsen
I modsætning til for eksempel et børsnoteret aktieselskab sidder der ikke aktionærer og følger den daglige kurs på Grundfos og stiller krav om handling, i samme øjeblik kursen dykker.

”Der aflægges jo rapport til fondsbestyrelsen om kvartalsresultater og udvikling på det kortere sigt, men det er jo ikke sådan, at fondsbestyrelsen blander sig i, hvis der er noget, man synes, der burde ændres på kortere sigt. Det er jo forretningsbestyrelsens opgave sammen med den daglige koncernledelse. Og det må man have tillid til,” siger Niels Due Jensen og fortsætter:

”Hovedejerens klare mulighed for at påvirke den mere kortsigtede udvikling i virksomheden er jo den årlige generalforsamling, hvor man kan vælge eller genvælge den forretningsbestyrelse, som man har tillid til, kan drive virksomheden ”.

Men der ligger vel selvsagt et noget større pres på aktionærejede virksomheder, hvor der hele tiden er 1.000 øjne på, hvordan virksomheden performer?

”Ja, det har du ret i. Især hvis det drejer sig om børsnoterede virksomheder. Men i forhold til vores virksomhed ser man det samme fokus på det kortere sigt, fordi selvfølgelig skal vi producere resultater på kort sigt, hvis det også skal lykkes på langt sigt. Man skal bare ikke frasige sig muligheden for langsigtede gode beslutninger af hensyn til at opnå nogle kortsigtede gevinster. Og det er jo her, et fondsejerskab har længere briller på i forhold til udviklingen end en aktionærkreds i en børsnoteret virksomhed.”

Man synker en ekstra gang
Grundfos har i de senere år været igennem en vanskelig periode med svigtende indtjening. Det førte i 2013 til fyringen af topchefen Carsten Bjerg, som i august sidste år blev afløst af Legos tidligere koncerndirektør Mads Nipper.

Han tog arbejdshandskerne på fra starten og førte virksomheden igennem en omfattende sparerunde, der medførte, at job blev skåret væk, og 400 medarbejdere blev fyret på verdensplan. I det seneste halvårsregnskab fra september er omsætningen steget en smule, mens indtjeningen er mere end fordoblet i forhold til samme periode året før.

I har været igennem en periode med svigtende indtjening. Der kunne man vel godt forestille sig mindre tålmodighed, hvis I havde været ejet af aktionærer?

”Jo, især hvis det er en børsnoteret virksomhed, hvor der kan være et meget stort pres fra aktionærgrupper til at fastholde en eller anden aktiekurs – med hvad det så måtte medføre af krav til lavere omkostninger. Men det er ikke den måde, de fondsdrevne virksomheder normalt arbejder på. Vi arbejder på lidt længere sigt, og så synker man en ekstra gang, hvis det går lidt sløjere i et år eller to, fordi man normalt ved, at det skal nok komme igen.”

Men er der en risiko for, at man i fondsejede virksomheder synker en ekstra gang for meget?

”Ja, det er der en risiko for. Det er klart.”

Men når man ikke har aktionærer, hvordan sikrer man så, at der er den dynamik, så man ikke bliver for langmodig?

”Det gør man ved at have en professionel aktiv fondsbestyrelse, som jo er udvalgt blandt professionelle bestyrelsesmedlemmer, der kommer udefra, og som har et klart sigte på også kortsigtet indtjening. Det er klart, at man skal passe på, at der også er nyt blod i en fondsbestyrelse. Det er på den måde, man kan sikre, at man ikke falder i søvn.”