Guide: Fem simple trin gør dig til hverdagsaktivist

Af Søren Bøllingtoft Knudsen
Næstformand i Ungdommens Røde Kors

Selv om hverdagens familie-, arbejds- og fritidsliv kan være nok så aktivt, er du ikke aktivistisk, før du træffer et aktivt valg om at gøre noget, der rækker ud over hverdagens gøremål. Som begreb spænder aktivisme fra demonstrationer og civil ulydighed til maduddeling og kampagnevirksomhed.

Skjult inde mellem hverdagen og aktivismen findes imidlertid en tredje vej og handleform, der er simpel, men rummer et stort potentiale, nemlig hverdagsaktivismen.

Hverdagsaktivismen tager udgangspunkt i hverdagens gøremål, men skubber, tvister eller flytter gøremålene en kende for at skabe en ønsket forandring. Den ægte hverdagsaktivisme tager derfor nærmest ingen tid – det er blot at gå i gang lige der, hvor du er.

Lad mig eksemplificere: Typiske hverdagsgøremål er transport, indkøb, madlavning, arbejde og uddannelse. Hvor aktivismen kræver, at du standser arbejdet eller lægger studiebogen fra dig, kræver hverdagsaktivismen blot, at du arbejder eller studerer lidt anderledes, end du ellers ville have gjort.

Eller rettere: Frem for at planlægge et event, organisere deltagere eller selv deltage i et aktivistisk foretagende, er hverdagsaktivismens styrke, at du kan fortsætte dine gøremål og alligevel gøre en forskel. "Hvordan dog det?" Jo, ved at gøre gøremålet en kende anderledes. Ved at udføre gode mikrohandlinger, imens du transporterer dig fra a til b eller køber ind.

Tænk, hvis kuren mod ensomheden, den kulturelle lukkethed og det selv-piskeri, som mange, særligt unge, bøvler med eller lider under i disse år findes i tusindvis af mikrohandlinger og stærkere fællesskaber. 

Søren Bøllingtoft Knudsen
Næstformand i Ungdommens Røde Kors

Når du smiler til verden, hilser på, spørger ind, hvis nogen ikke ser ud til at være o.k., giver en hurtig, hjælpende hånd, griber ind, hvis nogen ikke opfører sig ordentligt, samler skrald op og beder andre om at samle deres skrald op, giver en highfive til en løber, bakker op om andre, der bakker op om andre, opfordrer andre til at gøre gode gerninger og deler de gode idéer, så er du en vaskeægte hverdagsaktivist. På vej til arbejde eller midt under fodboldtræningen.

"Jamen, det, du nævner, er da alt sammen en del af den almene dannelse, og blot, hvad vi bør forvente af velopdragne og ansvarlige unge som gamle medborgere?" – korrekt. Og langt de fleste gør og giver allerede meget.

Måske også mere, end de selv er opmærksomme på.

Men både de opmærksomme og de handlende har – uanset om de læser med på Altingets civilsamfundssektion – ofte muligheden for at gøre og give lidt mere. Og det smukke er, at du ikke mister, når du giver gode gerninger. Tværtimod!

Mikrovaner og din relation til omverdenen
For et par uger siden var 35 frivillige i Ungdommens Røde Kors samlet for at lege, eksperimentere og øve sig i hverdagsaktivisme. Og selv om det var sjovt, og solen skinnede, var det faktisk sværere end som så at øve sig i at skabe små forandringer gennem hverdagsgøremål. At se og ændre sine mikrovaner og sin tilgang til omverdenen.

Efter en sejlads på en stor tømmerflåde, uddeling af imaginære gaver og en rap omgang horisontudvidende interviews om at bygge en bro over en by – nej, det giver nok ikke mening, hvis ikke du var med – drog vi ud i byen for at møde byen og øve os. Bevæbnet til tænderne med idéer og gåpåmod.

Og lige så umiddelbare vores handler var, lige så simple var mange af de observationer, vi gjorde os. Her er et udpluk: Det er let at hilse på én fremmed person, der går alene, men svært for den enkelte at modtage og gengælde en sådan hilsen. Det er derimod let for grupper af fremmede at modtage og respondere på hilsener.

Drop solbrillerne – de bremser ikke blot sollyset, men også mødet mellem mennesker. Tag til gengæld gerne noget skørt eller iøjnefaldende på eller i hånden – det sænker andres parader. Ældre er mere opmærksomme på omverdenen end unge – også når mobilen er i lommen.

Man bliver glad af at gøre små gode gerninger, såsom at hjælpe én med at finde vej eller holde døren for andre. Og så opdagede vi ikke mindst, at gode mikrohandlinger smitter!

Selv når de mennesker, vi henvendte os til, ikke så op eller svarede, så bevirkede vores invitation og hilsen ikke blot, at vi selv blev gladere, den smittede faktisk også de tredjepersoner, der så til fra sidelinjen. Vi fik eksempelvis øjenkontakt med en buschauffør, der holdt i et kryds, og vinkede venligt til ham.

Han besvarede desværre ikke vores hilsen, men ikke desto mindre blev både vi og de mennesker, der tilfældigt så til fra en bænk ved siden af, glade og grinede af hele episoden. Ikke hånligt men ægte og frisindet.

"Hvordan kommer jeg så i gang?" Med 5 simple trin, som kan gøre dig lidt mere hverdagsaktivistisk på 1,5-minuts tid:

1. Refleksion: Læs resten af denne artikel og tænk over, hvordan du kan gøre små forskelle i din hverdag. Obs.: Det sidste er mere vigtigt end det første.
2. Træning: Det kræver mere øvelse, end man skulle tro, at ændre vaner – så beslut dig for at øve dig, så tit du kan. Start med de helt små ændringer, høst frugterne – notér dig succeserne – og få mod på mere.
3. Læring: Når du går i gang med at hilse på og interagere med omverdenen på nye måder, vil verden ikke altid gengælde din hilsen. Det kan skyldes, at du rent faktisk er gået over "den usynlige streg" – med børneopdragelse i supermarkedet – eller at verden har en dårlig dag. Det må du ikke lade dig slå ud af. Bliv ved og undersøg, hvordan du kan smitte andre med smil og handlekraft med det mindste middels metode. Når du prøver og øver dig, skal du vide, at jeg synes, du er super sej! Bum.
4. Opmærksomhed: Få øje på mikrohandlinger, vaner og små øjeblikke, der rummer muligheder for at gøre noget godt for andre. De kan synes skjulte, men findes over alt. Prøv at lytte opmærksomt under mødet, hjælpe ved billetautomaten, snakke med din sidemakker i parken eller skubbe bolden ned fra trækronen. Inden længe vil du se handlemuligheder overalt.
5. Del dine handlinger: Jo mere du spreder god karma – både gennem handlinger og gennem metahandlinger, hvor du opfordrer andre til at handle – desto flere går i gang med at handle, og desto stærkere bliver strømmen i den berømte å, der skabes af vores mange bække små. Ved at invitere skaleres den gode energi

Første skridt i et reelt, aktivistisk fællesskab
Hverdagsaktivismen er derimod for dig og mig og os alle – hele tiden. Det er den lille forandring, som vi hver især kan skabe, og som samlet set gør en stor forskel, fordi mange ændrer adfærd i det små.

Det er de handlinger, som du gør, når du er i gang med noget andet, og som ikke går fra tiden til dit arbejde, din familie og dine interesser. Og det er måske første skridt ind i et reelt, aktivistisk fællesskab – selv om det ikke er målet med hverdagsaktivismen.

"Hvornår er jeg så en hverdagsaktivist? Er det kun i selve øjeblikket, hvor jeg gør noget, som jeg ellers ikke ville have gjort?". Ja og nej.

Du er bestemt en hverdagsaktivist, når du i nuet reflekterer over din rolle og dine muligheder for at gøre godt og handler på dine tanker. Du er også en hverdagsaktivist, når du ligger på sofaen med tømmermænd og popcorn, hvis du vel at mærke generelt er 'sådan et menneske', der gør små eller større gode gerninger, imens du gør andre ting i hverdagen.

Hvis du derimod sjældent gør en indsats for at række ud til andre, så er du ikke hverdagsaktivistisk. Heller ikke, hvis du en enkelt gang eller to øver dig – hvilket jeg naturligvis billiger! Men døm selv – det er ikke et kapløb, og man får intet diplom.

Selv om nogle allerede er aktivister og flere hverdagsaktivister, er der ingen tvivl om, at hverdagsaktivismen rummer muligheder for langt de fleste af os. De fleste af os kan nok godt kigge lidt mere op fra mobilen og ind i hinandens øjne og give lidt mere plads på cykelstierne i myldretiden. Så lad os gøre det! 

"Hvad er så konsekvenserne?". Foruden alle grinene, møderne og de medmenneskelige oplevelser vil hverdagsaktivismen forhåbentlig også skubbe til vores indre lyst og evne til at gøre og sætte i værk. Hverdagsaktivismen vil styrke vores handlekraft og dyrke de entreprenante dele af vores kulturer og identiteter.

Hverdagsaktivismen vil give os tro på og mod til at forandre for at forbedre. Den skaber forandringsagenter og lærer os at se handlemuligheder. Samtidig rummer hverdagsaktivismen en skyggeside, som vi bør være bevidste om. Med øget hverdagsaktivisme flyttes nemlig ikke blot handlemuligheder, men også ansvar for udfald i større omfang fra beslutningstagere til dig og mig og vores naboer.

Det er fornuftigt, når alt går godt, men rammer potentielt dobbelt hårdt, når livet gør ondt. Derfor er det vigtigt, at den individuelle hverdagsaktivisme går hånd i hånd med de stærke fællesskaber, så vi kan gribe hinanden og løfte i flok.

Tænk, hvis kuren mod ensomheden, den kulturelle lukkethed og det selv-piskeri, som mange, særligt unge, bøvler med eller lider under i disse år, findes i tusindvis af mikrohandlinger og stærkere fællesskaber. Det er jeg overbevist om! Lad os derfor gå i gang, og lad os gøre det lige nu.