Klumme: Fondene er blevet bedre til at udnytte deres magt

De almennyttige fonde har opbygget en positiv magt til at gøre en forskel på en lang række områder. Det skyldes at fondene har en stærk økonomi. De topper i 2017 med hensyn til både formue og uddelinger - bevilgede såvel som udbetalte. De er også blevet mere strategiske og fokuserede og har fået mere professionelle sekretariater med stærke kompetencer.

Fondene er også blevet mere synlige omkring deres fokusområder, både i medierne og på de sociale medier. De er herudover blevet langt mere transparente, også udover hvad der kan forventes og stilles af lovmæssige krav til fonde. Det afspejles blandt andet i deres høje transparens omkring Anbefalingerne for god Fondsledelse.

Fondene har vist sig at have en positiv magt, særligt til at sætte en agenda i det danske samfund og til at præge vores normer og værdier. Det er sket ved at skabe ny viden og forskning. Og det sker gennem kampagner inden for en række områder og synlighed på traditionelle- og sociale medier.

Jeg ser fondenes fremtidige rolle i det danske samfund som en driver bag forskellige samfundsmæssige agendaer. De almennyttige fonde har forskellige roller i samfundet, men fælles for dem er et fokus på udvikling af civilsamfundet. Fondene har et unikt udgangspunkt til at skabe denne udvikling, idet de befinder sig i en position, hvor de kan interagere med både stat, marked og civilsamfund.

Alt i alt har de almennyttige fonde opbygget en markant positiv magt-platform.

Markus Bjørn Kraft
Ledende partner, Kraft & Partners

Denne unikke position er de seneste år blevet styrket ved, at fondene har fået styrkede økonomiske midler, stærkere strategiske positioner og mere effektive og professionelle organisationer. Endvidere er rollefordeling mellem stat, marked og civilsamfund ændret, således at civilsamfundet overtager opgaver fra stat og marked blandt andet i form af frivillige, som er støttet af almennyttige fonde.

Alt dette er med til at etablere fondenes magt, som centrerer sig omkring deres økonomi, rolle i samfundet, viden og netværksressourcer. Dette kan vi kalde fondenes magtbaser.

Fondene og de fire magtdimensioner
Der er fire magtdimensioner: den direkte, den indirekte, den bevidsthedskontrollerende og den strukturelle.

• Direkte magt er i høj grad det samme som politisk magt, nemlig den magt, som udøves i den landspolitiske beslutningsproces. Det er implicit i fondenes unikke apolitiske position, at deres magt til at tage direkte beslutninger, der direkte påvirker alle danskerne og det danske samfund som helhed, er begrænset.

• Ser man til den indirekte magtdimension er fondenes handlemuligheder større. Her handler det typisk om at kontrollere, hvilke informationer og beslutningsprocesser som andre har adgang til. Fondene har indirekte magt, når de sætter agendaen for beslutningsprocesser f.eks. ved målrettet at fremme enkelte forskningsområder eller ved at skabe synlighed omkring deres effekt på specifikke områder. Fonde er i stigende grad også i stand til at levere denne type oplæg til den direkte politiske beslutningsproces.

• Den bevidsthedskontrollerende magt udøves typisk gennem medier eller anden kommunikation med storytelling som et klassisk eksempel på et redskab til at indprente udvalgte værdier og holdninger i befolkningen om for eksempel rygning. Vi har igennem de sidste mange år været vidne til, hvordan fondene har øget deres synlighed og transparens markant. Det sker i medierne, på hjemmesider samt i stigende grad på sociale medier og live events med deltagelse af den enkelte borger. På den måde styrker fondenes deres bevidsthedskontrollerende position, men det er en position, der fortsat har et betydeligt uudnyttet potentiale.

• Hvor de tre førstnævnte magtdimensioner er relationelle, det vil sige, at de er karakteriseret ved, at magten er tilstede i relationerne mellem aktører, er den strukturelle magt den magt, der er indlejret i samfundsstrukturerne. Strukturel magt udøves ikke på samme måde som de tre andre magtdimensioner, men er i stedet latent til stede i samfundet f.eks. som normer. Den ses eksempelvis i den sociale arv omkring uddannelse, sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet. De almennyttige fonde er lige så stille ved at øge deres effekt i den strukturelle magtdimension, hvor de bl.a. har bidraget til, at normer omkring rygning, badesikkerhed, sundhed, dannelse, naturbevaring, kulturliv, grundforskning, læring, omsorg med mere er blevet mere udbredte. Også her ligger der dog et stort uudnyttet potentiale for fondene til at øge deres magt, hvis det er det, de ønsker.

Fondene tager ansvar for samfundsudviklingen
Meget tyder altså på, at fondene har kvalificeret deres position i samfundet markant med henblik på at spille en endnu større rolle fremover. Andet peger i retning mod betydelige områder, hvor fondene har potentiale for at øge deres magt og indflydelse. Vi vil i den nærmeste fremtid formentlig se, hvordan disse bliver udmøntet i konkrete strategier og handlingsplaner.  

Alt i alt har de almennyttige fonde opbygget en markant positiv magt-platform, som gør, at de er i stand til at tage ansvar for at præge samfundsudviklingen i Danmark. Og det ansvar har de taget.

----------

Markus Bjørn Kraft er ledende partner og stifter af konsulentfirmaet Kraft & Partners, der blandt andet står bag den årlige fondsanalyse. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.