Kommentar: Politikerne må ikke tage fondenes bidrag for givet

KOMMENTAR: Når offentlige danske forskningsinstitutioner er i stand til at gøre sig gældende, skyldes det i høj grad, at de private fonde har tredoblet deres bidrag siden 2007. Men politikerne må ikke tage fondenes bidrag for givet, skriver Birgitte Boesen.

I marts inviterede Videnskabernes Selskab centrale politiske aktører til debat sammen med en gruppe toneangivende private og offentlige fonde.

Den konkrete anledning var selskabets årsmøde, men bagved lå et brændende behov for at diskutere fremtidens investeringer i den frie forskning i lyset af, at statens bidrag i lang tid har ligget på omkring én procent af BNP.

Når offentlige danske forskningsinstitutioner alligevel er i stand til at gøre sig gældende, skyldes det i høj grad, at de private fonde har tredoblet deres bidrag siden 2007: ”Danmark er i en unik position ved at have flere store og vægtige fonde, der hidtil har set det som en hovedopgave at bidrage til dansk forskning,” hedder det i hvidbogen ”Fri forskning”, der blev udgivet op til årsmødet.

Godt øje til fondene
Også på andre områder spiller fondenes bidrag en stadig større rolle. Gentagne år med to-procentbesparelser, omprioriteringsbidrag og senest afskaffelsen af den sociale satspulje har sat sine spor rundt omkring hos forskere, kulturinstitutioner og civilsamfundets aktører.

Udviklingen har betydet, at flere hel- og halvoffentlige institutioner har fået et godt øje til de private fonde.

Fondenes betydning er sandsynligvis også blevet tydeligere, efter at Danmarks Statistik i 2017 præsenterede deres nye fondsstatistik.

Heraf fremgår det, at fondene såvel i 2016 som i 2017 bevilgede 17 milliarder kroner til filantropiske aktiviteter. Heraf aftog forskningen lidt over halvdelen af midlerne, mens kulturen og det sociale område tilsammen aftog knap 20 procent.

Forudsigelse om 2018
Det er en vigtig detalje, at disse fondsmidler ikke nødvendigvis kommer til udbetaling samme år, som de bliver bevilget, men først når projekterne sættes i gang. Dette betyder samtidig, at et enkelt års bevillinger har afsmittende effekt flere år frem i tiden.

Desværre kender vi først bevillingsniveauet for 2018, når Danmarks Statistik til november offentliggør tallene. Men ved at uddrage oplysninger fra nogle af de største fondes årsregnskaber, er det – naturligvis med et vigtigt forbehold – allerede nu muligt at danne sig et billede af, hvordan bevillingerne i 2018 tegner sig.

Prognose antyder markant fald
Selvom vi herhjemme har mere end 4.600 uddelende fonde, er der nemlig nogle ganske få, der skiller sig ud fra alle andre i kraft af deres endog meget store uddelinger. Blandt dem er Novo Nordisk Fonden, der i 2017 bevilgede 5,8 milliarder.

I 2018 øgede fonden sine udbetalinger med 30 procent, hvilket måske kan tilskrives de foregående års store bevillinger. Nok så interessant er det derfor, at fonden sidste år ’kun’ bevilgede 3,9 milliarder – eller 2 milliarder mindre end i 2017.

Samme mønster genfinder man hos andre toneangivende fonde som Villum Fonden og Realdania, der i 2018 reducerede deres bevillinger med henholdsvis 454 og 479 millioner.

Holder prognosen stik, ser det således ud til, at der er sket et markant fald i fondenes samlede bevillingsniveau fra 2017 til 2018. Alene de tre ovennævnte fonde har således bevilget cirka 2,9 milliarder mindre end året før.

Så selvom Lego Fonden, Augustinus Fonden og Lauritzen Fonden tilsammen har øget deres bevillinger med omkring 125 millioner kroner, vil det næppe ændre det store billede.

Flere faktorer spiller ind
Forklaringen på, at bevillingerne dykker i 2018 kan være flere: Udsving i aktiekurser, turbulens på de finansielle markeder og forretningsmæssige dispositioner er nogle af de faktorer, der spiller en rolle.

Andre forklaringer kan findes i udbuddet af attraktive projekter – hvis ikke der er tilstrækkeligt med store projekter i pipelinen, er der ingen begrundelse for at bruge pengene.

Om det er det sidste ræsonnement, der er baggrunden for, at Novo Nordisk Fonden i 2018 neddroslede sine bevillinger med næsten to milliarder, skal være usagt.

Men allerede nu har fonden meddelt, at man budgetterer med et uddelingsniveau på 5,8 milliarder i 2019. Hvilket understreger, at fondenes bevillinger ikke følger nogen naturlov.

Ni milliarder fra fem store fonde
Umiddelbart kan en prognose baseret på bevillinger fra så få fonde virke noget usikker. Men lige præcis fondsområdet er karakteriseret ved enkelte toneangivende fondes store uddelinger.

Således viser en ny analyse, der er på vej fra Fondenes Videnscenter, at godt ni milliarder – svarende til over halvdelen af fondsbevillingerne – stammer fra fem store fonde.

Hvem de præcist er, siger analysen ikke noget om. Man går dog næppe helt forkert i byen ved at pege på Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og foreningen Realdania som nogle af dem.

Få fonde
Af analysen fremgår det endvidere, at de ’fem største fonde’ i høj grad bidrager til forskningen – således kom 77 procent af forskningsmidlerne herfra i 2017.

Et tilsvarende mønster ser ud til at gælde på kulturområdet, hvor landets ti største fonde samme år stod for 55 procent af de samlede bevillinger.

Lidt mere ’risikospredning’ var der på det sociale område, hvor 50 fonde bidrog med 678 millioner – svarende til 67 procent af alle de ’sociale fondsmidler’.

Analysen bekræfter det, vi allerede ved fra Danmarks Statistik, nemlig at en mindre gruppe på under 50 fonde står for hovedparten af alle fondsmidlerne, mens godt 4.500 bidrog med i alt 1,4 milliarder kroner til vidt forskellige projekter.

Behov for mere sikkerhed
Der er rift om fondenes midler. Og alt tyder på, at interessen vil blive endnu større i de kommende år.

Samtidig står det klart, at de institutioner, hvis økonomi i betydelig grad er afhængig af kortsigtede pulje- og fondsfinansieringer, har et stærkt ønske om at få mere sikre rammer.

Helst skal det ske i form af faste bevillinger på finansloven, men afløserne af to-procentbesparelserne og satspuljemidlerne lader vente på sig.

Tilsvarende efterlyser forskere og erhvervsliv flere basismidler til forskningen, sådan at statsstøtten bliver bedre balanceret i forhold til fondsmidlerne.

Bedre balance
Det er naturligvis svært at vide, hvad ’en bedre balance’ betyder i praksis. Men uanset udfaldet af folketingsvalget vil Christiansborg skulle udstikke rammerne for landets politiske kurs de næste fire år.

Her vil spørgsmålet om antallet af statslige midler til forskning, kultur og det sociale område utvivlsomt komme på bordet.

I den forbindelse kan man nok forvente, at politikerne vil holde basismidlerne til universiteterne, kulturinstitutionerne og sociale opgaver op imod forventningen til, hvor mange penge fonden vil bevillige i de kommende år.

Særlig politisk udfordring
Dette stiller politikerne over for den særlige udfordring ikke per automatik at tage fondenes bidrag for givet. Blandt mange private fonde trives det synspunkt, at det ikke er dem, der skal løse velfærdsopgaver, som efter dansk praksis hidtil er løftet af det offentlige.

For egen regning kan det tilføjes, at dette synspunkt virker endnu mere overbevisende i tider med høje konjunkturer.

Derimod kan fondene både gennem deres bevillinger og som filantropiske aktører være med til at nuancere og kvalificere en ansvarlig udvikling af det velfærdssamfund, der gennem generationer er skabt i fællesskab af mange gode samfundskræfter.

-----

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Kommentaren er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Kommentar: Det kræver en god portion Kommentar: Det kræver en god portion "god governance" at drive en ansvarlig ngo