Kristian Jensen på fællesdagen: Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele

Det er Kristian Jensen (V), der nailer den.

”Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele,” siger finansministeren fra scenen i den store sal i DGI-Byen.

På en tirsdag, hvor det politiske Danmark har sit blik stift rettet mod Christiansborg, har Kristian Jensen ryddet 20 minutter i sin kalender for at hylde de ”utrolig mange ildsjæle, der udgør rygraden i Foreningsdanmark. Og med sit skarptskårne Twitter-budskab taler han sig ind i det, der udgør selve kernen af det arrangement, han gæster.

På denne første tirsdag i oktober, hvor flagene vajer fra tårnet på Christiansborg, har lidt over 400 mennesker samlet sig til en alternativ politisk begivenhed halvanden kilometer fra parlamentet.

Her på Civilsamfundets Fællesdag er det ikke politiske points, der er i fokus, men lysten til at løse samfundsproblemer med andre redskaber og i samarbejde med ildsjæle fra forskellige sektorer.

Og forskellen er bemærkelsesværdig, konstaterer dagens anden politiske gæst, Mette Frederiksen, da hun dukker op om eftermiddagen.

”Man kan virkelig mærke energien, når man kommer ind i salen. Jeg kommer lige fra folketingssalen, og forskellen er slående,” siger den socialdemokratiske partileder. 

Ikke en konference, men et budskab
Men selv om der er politikere på menuen, er det ikke deres dag. Det er civilsamfundets. Og det skal være en helt særlig dag – fordi civilsamfundet kan noget ganske særligt, siger den ene af fællesdagens arrangører, Camilla Schwalbe fra kommunikationsbureauet Sivil.

”For mig er det her ikke en konference. Det er et budskab om, at vi har et stærkt civilsamfund, som tager ansvar, løser opgaver, deler viden og forstår deres rolle i samfundet,” siger Camilla Schwalbe. Hvorefter hun opremser en liste af succeskriterier for dagen:

”Folk skal komme herfra med ny viden, ny inspiration. De skal have grinet, fået en aha-oplevelse og have lyst til at komme tilbage,” siger hun.

Hvor godtfolk er …
Ved ni-tiden om morgenen kunne det ellers godt ligne en konference af den slags, Organisationsdanmarks årshjul er plettet af. Nydeligt klædte mennesker trisser rundt i DGI-Byens foyer med en kop kaffe i den ene hånd og en croissant i miniformat i den anden.

”Hej. Hvor godtfolk er …,” udbryder en gråsprængt kvinde til en mand ved et af de høje caféborde. Og fornemmelsen af landsby breder sig.

To unge fyre i shorts og T-shirts skiller sig ud i mængden – ikke mindst fordi de jonglerer med hver sin fodbold i hjørnet af lobbyen. Måske et varsel om, at ikke alt er, som det plejer at være.

Snyd med verdensmålene
Ved den ene væg i lobbyen har Globalt Fokus opstillet et verdensmålsbarometer. Med glaskugler kan deltagerne på fællesdagen tilkendegive, hvilket af de 17 verdensmål der er det vigtigste. En sort kvinde i grøn kjole og hovedbeklædning er i færd med at fylde kugler i røret, der udgør mål nummer 5, ligestilling mellem kønnene.

”Am I cheating?” spørger hun, da kugle nummer tre glider gennem røret. Hendes ledsager forklarer, at der kun er en kugle per deltager.

”Så er de to andre på vegne af mine døtre,” siger hun lakonisk.

Cynthia Mutere er direktør for Abalomandala Development Foundation i Kenya. Sammen med fire andre er hun i Danmark for at studere det politiske system og har fået muligheden for at stikke næsen indenfor på fællesdagen og snuse til atmosfæren.

”Jeg er mest nysgerrig på, hvordan det foregår, når myndigheder og politikere er i samme rum. Det ville ikke ske derhjemme. Der mødes vi i siloer,” siger hun.

Freestyle for de forsamlede
I den store sal har dagens konferencier bemægtiget sig mikrofonen. Det er Per Vers, der for de fleste nok er mere kendt for rap battles end for konference-canapeer. Og hans forkærlighed for bogstavrim fornægter sig da heller ikke.

”Kære good guys, gode gutter, gode gudinder. I er folket, der faciliterer fællesskab,” siger han i sin introduktion, før han kaster sig ud i en freestyle-rap bygget på fire hurtige fortællinger fra deltagerne – to fra højre og to fra venstre side af salen.

Det er her i den store sal, festen foregår. Det er her, de politiske gæster holder deres skåltaler. Det er her, satire-sekstetten Magt bryder ud i politisk korsang med lige dele hug til LA, Alternativet og Socialdemokratiet.

Og det er her, de seks danske kvinder i Baobab Sisters og deres korleder synger sydafrikanske sange – noget af tiden sågar i samdrægtighed med de forsamlede civilister.

Orme, rollespil og antiradikaliserende puslespil
Men det er andre steder i DGI-Byen, der fællesskabes. I alt 17 organisationer har sammensat indholdet af seks faglige workshops, hvor deltagerne sammen skal blive klogere på emner som unges medborgerskab og engagement i samfundet, antiradikalisering og fundraising.

I et rum diskuteres det, hvordan kommuner og foreninger kan blive bedre til at forstå hinandens behov og udgangspunkter. Her har Maj Morgenstjerne Bek fra Aarhus Kommune en bøn til foreningerne om ind imellem at lægge bånd på deres formentlig forståelige frustration over kommunale regler og rutiner.

”Vil I ikke tælle til ti og tænke, at vi går ind i samarbejdet med de bedste intentioner?” appellerer hun.

Et andet sted er Clara Halvorsen fra Verdens Bedste Nyheder i færd med at køre sine deltagere igennem en quiz om verdensmålene, imens Kasper Rolle fra Spejderne steger belgiske buffalo-orme på en pande for at demonstrere, at det ikke behøver at være svært at skære ned på det mest klimabelastende kød.

”Pointen er at gøre verdensmålene håndgribelige. At vise at det er nemt at gøre noget andet, end man plejer. Men det er klart, at ormene her mere er en gimmick og en samtalestarter,” siger Kasper Rolle.

Og mens andre diskuterer fundraising – og ikke mindst fondenes rolle – har deltagerne i Spisehuset kastet sig ud i et rollespil, hvis formål er at halvere antallet af overvægtige børn i den fiktive Hjelm Kommune.

På sporet om unges medborgerskab og engagement i samfundet er der benhårde eksamenskrav. Et minut har hver gruppe til at pitche en ide til et projekt, der kan løfte marginaliserede unge ind i fællesskabet.

Og imens er omkring 50 deltagere i færd med at skrive ned på grønne, orange, lyserøde og lilla puslespilsbrikker i overstørrelse, hvilke ressourcer de selv og deres organisationer kan byde ind med til at bekæmpe radikalisering – for derefter at kunne sætte brikkerne sammen til et antiradikaliserende puslespil.

Ole sidder på knolden og synger
Der er i det hele taget en summen og en snurren overalt i DGI-Byen, mens civilsamfundet selv i fællesskab skaber hovedindholdet på deres dag. Det er, som om konferencehuset er blevet sit eget civilsamfund, hvor aktiviteter, der går i hver sin retning, alligevel smelter sammen. For the greater good. Her er det ikke samfundets skyld. Det er for samfundets skyld.

Fra scenen i den store sal runder Per Vers dagen af. Han beder fire deltagere om deres forslag til en endnu bedre fællesdag. Og ja, selvfølgelig forvandler højskolerapperen den improviserede evaluering til en freestyle-rap.

Og sætter trumf på med en sidste kærlig hilsen til de forsamlede civilister.

”Ole sad på en knold og sang,” siger Per Vers med reference til den dansksprogede vise, Baobab Sisters netop havde fremført.

”Ole sidder på en knold. Han synger. Og det er jeres skyld,” siger Per Vers.

”Havde det ikke været for jer, havde han siddet bag en skærm eller haft bimlende ADHD.”

Og med den afslutningsreplik sender han forsamlingen videre til ”stram hygge og netværk”.

Om der bliver en Civilsamfundets Fællesdag 2019? Mon ikke.