KVINFO-direktør: Anonyme indberetninger er en nødvendighed

Men organisationer, som indfører whistleblowerordninger, skal ikke tro, at den hellige grav er velforvaret, siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO. Både anonymiteten og eventuelt tilknyttede advokater rummer benspænd, som organisationerne skal tage højde for.

KVINFOs direktør, Henriette Laursen, forklarer de fordele og ulemper, som følger med anonyme indberetninger og whistleblowerordninger. 
KVINFOs direktør, Henriette Laursen, forklarer de fordele og ulemper, som følger med anonyme indberetninger og whistleblowerordninger. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Hvis man som medarbejder i en civilsamfundsorganisation oplever seksuelle krænkelser eller overgreb, har man nu flere steder fået mulighed for at anmelde og klage anonymt.

Flere organisationer har som følge af MeToo-debatterne indført eller er undervejs med forskellige anonyme indberetningskanaler.

Og det er som udgangspunkt en god ting, mener Henriette Laursen, direktør i KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO bidrager jævnligt til debatten om krænkelsessager i diverse brancher og har udgivet råd og guides til at bekæmpe sexisme og seksuel chikane på arbejdspladser. 

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00