LGBT Danmark: Vi har brug for flere penge og færre politiske skåltaler

Af Peder Holk Svendsen
Forperson for LGBT Danmark

Hvis regeringen virkelig mener deres ambitiøse LGBTI-handlingsplan alvorligt, er der behov for at sikre driftsmidler til LGBT+-miljøet på finansloven. Alt andet er kortsigtet og økonomisk ubæredygtigt.

Vi bryster os af ligestilling, tolerance og mangfoldighed i Danmark. Når der er Copenhagen Pride danser hele Danmark med. Civilsamfund, store virksomheder og statslige institutioner deltager i paraden under regnbueflag for at understrege rummeligheden og alle menneskers ligeværd. Og vi glæder os alle til 2021, hvor København både bliver vært for World Pride parade og World Pride mesterskaberne for LGBT+-idræt.

Kærlighed er kærlighed, siger vi. Hvem du forelsker dig i, skal ikke føre til diskrimination.

For LGBT Danmark er historien om seksuel ligestilling i Danmark også vores historie. I 70 år har vi utrætteligt tilkæmpet os mere ligestilling for seksuelle minoriteter. Med udansk anti-jantelov vil jeg gå så langt som til at sige, at Danmark ikke havde haft den internationale anerkendelse, vi har i dag, når det gælder rettigheder for LGBT+-samfundet, hvis det ikke havde været for LGBT Danmark.

Ingen offentlige driftsmidler til LGBT+
Nu har vi tilmed den første minister med ansvar for en koordinerende LGBTI-indsats og en klar handlingsplan fra regeringen. Det er ikke til at få armene ned. Alligevel er der et hår i suppen.

Jeg kender ingen andre steder end i den sociale del af civilsamfundet, hvor politikere vil argumentere for, at det giver mening at lade frivillige have personale- og implementeringsansvar overfor projektansatte og projekter i millionklassen. Det hænger ikke sammen.

Peder Holk Svendsen
Forperson for LGBT Danmark

I dag er der ingen offentlige driftsmidler til LGBT+-området. Vi lader den stå et øjeblik.

Ingen LGBT+-organisationer får driftsmidler fra offentlig side. Chokerende, ikke?

Overraskende, virkelig. Især med så mange toneangivende organisationer på området. Vi er her, hvor vi er i dag, fordi miljøet har flere tusinder frivillige, som utrætteligt kaster deres fritid i sagen.

Der findes selvfølgelig den tidsbegrænsede, øremærkede projektstøtte, som finansierer forskellige indsatser fra LGBT+-organisationerne. Men langt den største aktivitet drives af frivillige.

Projektmidler løser ikke alle samfundets problemer
Det er en uholdbar situation, hvis man, som minister Eva Kjer Hansen har understreget det, ønsker at forbedre LGBTI-personers forudsætninger i Danmark gennem en stærk inddragelse af civilsamfundet.

Og den fraværende finansiering er i nordisk sammenhæng også enestående.

Vores søsterorganisationer i Norge, Sverige, Finland og Holland får alle offentlige driftsmidler i størrelsesordenen 4-15 millioner kroner om året. Som følge deraf har de mellem 16 og 43 ansatte.

Til sammenligning modtager LGBT Danmark nul kroner i offentlige driftsmidler og har nul administrationsmedarbejdere.

Med regeringens nye handlingsplan for trivsel for LGBTI-personer er der afsat en pulje på syv millioner kroner, som kan søges af organisationer i miljøet til projekter, der understøtter handlingsplanen. Vær ikke i tvivl: Det er vi meget glade for.

Men idéen om, at projektmidler kan løse alle samfundets problemer, må til at høre op.

Jeg kender ingen andre steder end i den sociale del af civilsamfundet, hvor politikere vil argumentere for, at det giver mening at lade frivillige have personale- og implementeringsansvar overfor projektansatte og projekter i millionklassen. Det hænger ikke sammen. Frivillige kan meget. Jeg har den største respekt for frivillige. Og mit eget virke i LGBT Danmark er af frivillig karakter. Men respekt for frivillige handler også om at sikre en sammenhæng mellem ansvar og indsats.

Tid til det næste store skridt
Det er for meget at bede om, når ministeren beder frivillige bestyrelser stå med hele personaleansvaret for projektansatte og dermed med ansvaret for at sikre en vellykket gennemførelse af ministerens LGBT+-handlingsplan gennem civilsamfundet.

Danmark er i front på mange områder, når det gælder LGBT+-dagsordenen. Men når det kommer til politisk prioritering af økonomiske midler til området, så halter vi gevaldigt efter de nabolande, vi ofte sammenligner os med.

Jeg håber, at dette efterår bliver der, hvor Danmark for alvor slår sin førerposition på LGBT+-området fast i Europa ved at sikre rimelige driftsmidler til organisationerne i miljøet.

Lad dette års Copenhagen Pride blive startskuddet på det næste skridt for LGBT+-bevægelsen i Danmark.

Vi har ikke brug for endnu en uge med skåltaler, hvor virksomheder og statslige instanser smykker sig med regnbuefarver uden at levere reelle forandringer for LGBT+-personer.