Lobbyisme styrker lovgivningen: Sådan kan du gøre

KLUMME: Lobbyisme er ikke djævlens værk. Det er tværtimod en nødvendig styrkelse af lovgivningsprocessen. Her er fem anbefalinger til, hvordan din organisation kan få indflydelse, skriver Lars L. Nielsen

"Jeg ved godt, at mange kritikere af lobbyisme mener, at det kun er de få med mange penge, som får indflydelse. Men sådan er det ikke," skriver Lars L. Nielsen
"Jeg ved godt, at mange kritikere af lobbyisme mener, at det kun er de få med mange penge, som får indflydelse. Men sådan er det ikke," skriver Lars L. Nielsen Foto: Waterfront

Interessevaretagelse sikrer kvaliteten i lovgivningen, men alt for mange ser lobbyismen som en farlig aktivitet. Derfor er debatten ofte præget af mange misforståelser og konspirationsteorier.

Og det er ærgerligt, men det ændrer heldigvis ikke ved det faktum, at Danmark er indrettet efter, at lovgivningen skal præges af interesser. Driften af virksomheder, organisationer og institutioner er nemlig så komplicerede, at hverken lovgiverne eller embedsmænd kan overskue det hele.

Vi har derfor formelle ordninger og faste procedurer, som sætter interessevaretagelse i system. Tag blot ministeriernes udvalg, arbejdsgrupper og ikke mindst høringsprocedurerne, hvor forskellige interesser inviteres med ind i maskinrummet for at sikre, at der er kvalitet i lovgivningen og den regulering, myndigheder laver.

I Folketinget er der mulighed for at søge foretræde for Folketingets udvalg, ligesom udvalgets dokumenter er åbne. Hertil kommer, at ministre og folketingsmedlemmer tager imod rigtigt mange, som ønsker at præge lovgivningen.

Hvis man presser for hårdt på i små sager, kan man risikere at gøre mange irriterede over, at de afsatte tid til én. 

Lars L. Nielsen, Ejer af Nielsennetwork

Kort sagt, så undervurderer mange kritikere af lobbyismen, at vores lovgivning ganske enkelt forudsætter, at de berørte lader høre fra sig. Og det burde jo være logik - for hvordan skulle politikere og embedsmænd eksempelvis kunne kende alle detaljer i virksomhedernes produktion og konkurrencevilkår? Og hvordan skal selvsamme kreds kunne følge med i alt; det er jo naturligvis helt umuligt.

Jeg ved godt, at mange kritikere af lobbyisme mener, at det kun er de få med mange penge, som får indflydelse. Men sådan er det ikke. Mange af dem, som har store ressourcer, får ikke ret hver gang, langt fra.

Derfor er det vigtigt, at man ikke kun tager det for givet, at man kun kan få indflydelse, hvis man har ressourcer. Også dem uden ressourcer og erfaring kan opnå indflydelse. Men man skal forberede sig grundigt og man skal – lidt kækt skrevet – gøre sig fortjent til indflydelse.

Det er nemlig helt afgørende, at man ikke blot kaster sig ud på det dybe vand og kræver sin indflydelse. Man skal først have vurderet og afklaret sig egen situation.

Fem gode råd
Enhver interessevaretagelse begynder derfor derhjemme i organisationen med fem vigtige spørgsmål:

Det første spørgsmål: Er det den rigtige timing at søge indflydelse? Det er nemlig helt afgørende, at man ikke sætter noget i gang på det forkerte tidspunkt, fordi man dermed kan brænde mange broer, hvis man forstyrrer embedsmænd og politikere på det helt forkerte tidspunkt. Og for at vurdere, om tiden er den rigtige, er man derfor nødt til at være selvkritisk og søge information, som kan kvalificere beslutningen.

Det andet spørgsmål, man skal stille sig i forberedelsen, er, om man søger indflydelse hos de rigtige? Eksempelvis er der nok en regering, men det er jo ikke sikkert, at regeringen har flertal for sin politik? Og dermed skal man ikke altid tro, at regeringen er vejen ind. På samme vis er det ikke nok at tale med politikere, hvis sagen er meget detaljeorienteret, så man skal først igennem embedsmænd, fordi sådan er arbejdsdelingen!

Det tredje spørgsmål i afklaringen handler om koalitioner. Er man alene med sin sag eller er der flere, som støtter synspunktet? Jo flere man kan samle i en koalition, jo stærkere står man når. Hvis man derimod er helt alene, så er det afgørende, at man er meget bevidst om dette og derfor meget realistisk om, hvor stor en proces man kan overkomme, og hvor hurtigt det kan gå.

Det fjerde spørgsmål handler om dokumentation. Har man den rigtige dokumentation i sin sag? Det kan nemlig godt hænde, at mange ser verdenen på en helt anden måde end eksempelvis ministerierne, og så kræver det, at man er meget tålmodig. Men hvis man eksempelvis regner på samme måde som ministerierne og har fundet en fejl, så kan man komme hurtigere til.

Den femte spørgsmål handler om, om det overhovedet er værd at rejse sagen? Det værste, der kan ske, er nemlig, at man får rigtige mange i tale i en sag, som ikke har den store betydning. Det var kun en sten i skoen og ikke et stort hul i vejen. Hvis man presser for hårdt på i sådanne sager, så kan man risikere at gøre mange irriterede over, at de afsatte tid til en meget, meget lille sag. Og Danmark er trods alt et lille land, så der er mange, som forsøger at få skabt sig indflydelse. Derfor er det vigtigt, at man kommer med en rigtig god sag og ikke en meget lille sag.

Al indflydelse begynder med selvkritik. De fem spørgsmål er naturligvis ikke hele strategien. Det er kun den helt nødvendige begyndelse på en grundig forberedelse og dermed vejen til indflydelse

-------

Lars L. Nielsen ejer virksomheden Nielsennetwork. Han er tidligere PA-direktør i Primetime og Finansrådet og tidligere presse- og sekretariatschef i Det Radikale Venstre. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion