Debat

Mellemfolkeligt Samvirke: Ønsker I at fejre de frivillige? Så inviter dem, det hele drejer sig om

DEBAT: Aarhus kommune ønsker at fejre de tusinde frivillige, som gør en stor indsats i deres lokalområde. Men er du selv en af de frivillige, skal du ikke regne med at blive inviteret til fejringen, skriver Lotus Danst.

I Mellemfolkeligt Samvirke gør vi det sjovt, nemt og tilgængeligt at være frivillig ved at møde hinanden, knokle og fejre sammen i øjenhøjde, uanset position og lønklasse, skriver Lotus Danst.
I Mellemfolkeligt Samvirke gør vi det sjovt, nemt og tilgængeligt at være frivillig ved at møde hinanden, knokle og fejre sammen i øjenhøjde, uanset position og lønklasse, skriver Lotus Danst.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lotus Danst
Næstforkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

5. december er international frivillighedsdag. I år er det også dagen for den officielle lukning af Aarhus som europæisk frivillighovedstad.

Om aftenen fejrer Aarhus kommune de tusinde frivillige, som gør en stor indsats for at gøre en forskel i deres lokalområde.

Er du en af de frivillige? Så er du højst sandsynligt ikke inviteret med til fejringen af, nå ja, dig.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Kun for særligt indviede
Aarhus kommunes sekretariat for frivillighovedstadsåret har nemlig valgt, at en del af fejringen skal ske som gallamiddag på Hermans i Tivoli for særligt indviede.

På samme måde blev åbningen af året fejret med gallamiddag på rådhuset med royalt besøg og direktører, ledere og bestyrelsesformænd på gæstelisten.

Aarhus kommune vurderer åbenbart, at pengene til fejring af frivillige er bedst givet ud med en trerettersmenu til byens spidser, som måske af og til er i direkte kontakt med de ildsjæle, der har overskud, kræfter, lyst og passion for at gøre noget ekstra for nogle andre uden at få noget for det.

Lotus Danst
Næstforkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

De frivillige, der blev fejret, stod i januarkulden uden for rådhuset og fik lov til at vinke til kronprinsessen og fungerede som festligt indslag, da et kor kom ind for at blive guidet ud igen efter en sangs tid.

Jeg var der i kraft af mine mange års engagement som frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke i Aarhus.

Jeg var der for at fejre frivillighed, for at sparre og netværke med andre frivillige.

Men jeg sad til bords med personer, der var inviterede, fordi de indtog positioner i toppen af organisationer med frivillige et sted i organisationen langt fra dem selv.

Fejring af frivillige er bedst givet ud med middag til byens spidser
Jeg kom mæt og klogere hjem: Aarhus kommune vurderer åbenbart, at pengene til fejring af frivillige er bedst givet ud med en trerettersmenu til byens spidser, som måske af og til er i direkte kontakt med de ildsjæle, der har overskud, kræfter, lyst og passion for at gøre noget ekstra for nogle andre uden at få noget for det.

Og de vurderer åbenbart, at en enkelt gallamiddag ikke er helt nok.

Budgettet for en sådan fejring har jeg ikke kunnet få oplyst, men mit gæt er, at summen af to gange gallamiddag kan lave mange aktiviteter – og endnu flere, end hvad hovedstadsåret har givet allerede – der gør det “sjovt, nemt og tilgængeligt at være frivillig”, som kommunen selv definerer målet for hovedstadsåret.

I Mellemfolkeligt Samvirke gør vi det sjovt, nemt og tilgængeligt at være frivillig ved at møde hinanden, knokle og fejre sammen i øjenhøjde, uanset position og lønklasse.

Derfor fejrer vi 5. december frivilligheden sammen med de frivillige til en fejring arrangeret af de frivillige og ikke på Hermans – og du er inviteret! Café MellemFolk kl. 13-21, Vestergade 69, Aarhus C.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00