Menighedsplejen til kommunerne: Vi vil gerne hjælpe mere til med de ældre

Ældres sundhed og ensomhed er på den politiske dagsorden, men i en tid med manglende hænder i plejesektoren kan det være svært at opfylde den enkeltes behov for socialt samvær. Her vil Menighedsplejen gerne spille en større rolle i samarbejde med kommunerne, siger generalsekretær Mette Møbjerg Madsen. Efterspørgslen fra kommunerne er stigende, siger forsker.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Paula Larrain

Politikerne taler om de varme hænder i ældreplejen, men det er ikke sikkert, at flere kommunale hænder kan løse problemet omkring ældres ensomhed. Her træder kirkerne ind og Menighedsplejen ser gerne, at kommuner og kirker arbejder endnu mere sammen for at dække behovet for nogen at snakke med.
 
”Kommunen er gennem lovgivningen forpligtet på at hjælpe mange forskellige målgrupper, men når man bliver over 65 år, så er der ikke så mange muligheder for støtte, hvis man er ensom. Det har vi oplevet i menighedsplejen, når vi laver sorggrupper. Så er det tit de ældre, der deltager, fordi der ikke er andre tilbud og det er svært at blive alene,” fortæller Mette Møbjerg Madsen, der er generalsekretær i Menighedsplejen, en NGO som i mere end 100 år har arbejdet med diakoni – altså socialt arbejde – lokalt ude i sognene og i samarbejde med kirkerne.
 
Antallet af ensomme ældre vokser

Flere end 100.000 ældre over 65 føler sig ensomme, viser tal fra Ældresagen, og tallet er stigende. Da ensomhed er sundhedsskadelig, er der også en løbende debat om, hvordan civilsamfundet kan træde mere ind med frivillige, der kan afhjælpe manglen på 'varme hænder'. 
 

Hjemmehjælperne kan godt føle, at de kun kan gøre det overfladiske, altså støvsuge og hjælpe med bad, men den der samtalepartner, har de ikke tid til at være

Mette Møbjerg Madsen
Generalsekretær, Menighedsplejen
Og det er her, Menighedsplejen ser mulighed for at spille en større rolle.
 
”Hjemmehjælperne kan godt føle, at de kun kan gøre det overfladiske, altså støvsuge og hjælpe med bad, men den der samtalepartner, har de ikke tid til at være, og hvis et samarbejde mellem kommune og kirke fungerer godt, kan de henvise de ældre til at ringe til den lokale kirke for at spørge om de kan få en besøgsven,” siger Mette Møbjerg Madsen og fremhæver Aarhus som et godt eksempel på samarbejde.

I Aarhus har man nedsat en bestyrelse mellem kommune og kirke, hvor der kun er et telefonnummer, man som borger skal ringe til, hvis man fx har brug for en besøgsven.
 
”Der er brug for den ene indgang, for du kan også risikere at få fat i en præst, som ikke lige ved noget om det emne, man ringer om. Hende, der sidder ved telefonen, kan hjælpe med at finde lige præcis den, man har brug for at tale med," siger Mette Møbjerg Madsen.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00