Analyse: Mette Frederiksens krisestyring tager topstyring til et nyt niveau

ANALYSE: Regeringen nyder næsten ubegrænset opbakning fra oppositionen og støttepartierne. Alligevel er det lykkedes statsministeren at indlede en stribe konflikter under krisen. Det efterlader spørgsmålet om, hvem der egentlig sidder med ansvaret.

Søndag var 13 topfolk fra erhvervslivet og fagbevægelsen inviteret til møde – videomøde, selvsagt – med statsminister Mette Frederiksen og en stribe andre ministre og deres departementschefer.

Temaet var tidens vigtigste og vanskeligste spørgsmål: Hvornår og på hvilke betingelser kan Danmark åbne igen?

Men hov, var det ikke, som om der manglede nogen? Hvor var repræsentanterne for de frisører, restauranter, idrætsklubber og andre små virksomheder, der er allerhårdest ramt af krisen?

De var ikke med til mødet til statsministeren. Mens både Dansk Industri og Dansk Erhverv havde fået deres videolink til Marienborg, gjaldt det samme ikke for organisationen SMV Danmark, der ellers repræsenterer omtrent halvdelen af de ansatte i den private sektor.

Det er netop en bred vifte af de 18.000 medlemmer af SMV Danmark – ikke mindst de mange frisører – der er blevet beordret til at holde lukket, mens mange større virksomheder på den ene eller anden måde formår at holde hjulene i gang. Ganske vist er en række mindre erhvervsdrivende organiseret i Dansk Erhverv, men næppe nogen privat organisation er så direkte ramt af nedlukningen som SMV Danmarks medlemmer. 

VIDEOMØDET PÅ MARIENBORG VAR det seneste blandt mange eksempler på den temmelig ekstreme grad af topstyring, som har kendetegnet Mette Frederiksens ledelse under coronakrisen.

Topstyring forstået som ekstremt meget beslutningskraft samlet helt oppe i inderkredsen omkring statsministeren. Og forstået som ekstremt fokus på de store spillere: erhvervslivets og fagbevægelsens sværvægtere.

Symbolsk nok var det – af alle mennesker! – Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der søndag lagde et billede op af sin egen lidt kiksede klipning og opfordrede danskerne til at sende en skilling til de nødlidende frisørsaloner.

Billige point, javel. Men altså point, som Mette Frederiksen undlod at indkassere, fordi hun havde travlt med at konversere de multinationale spillere i dansk erhvervsliv.

SOM DET ER SLÅET fast til hudløshed de sidste to uger, har regeringens håndfaste ledelse været med til at styre Danmark og danskerne relativt sikkert gennem krisen. Krisetider kalder på kontant ledelse, og det har Mette Frederiksen og hendes inderkreds leveret.

Men det bliver efterhånden også mere klart, at statsministerens topstyrede ledelse indebærer en risiko for hende selv på længere sigt.

For mens det er helt og aldeles tydeligt, hvem der sidder ved roret, så er det straks langt mindre tydeligt, hvem der sidder med ansvaret.

Som kommentator Noa Redington spydigt bemærker i Politiken: ”Ledelse handler i sidste ende om ansvar. Andres!”

Hvem har ansvaret for at forklare den danske strategi? Den seneste uge har forvirringen fået lov at vokse dag for dag: Satser Danmark på at inddæmme virus eller på en kontrolleret spredning?

Og i det store billede langt vigtigere: Hvem har ansvaret for at forklare danskerne, hvornår og efter hvilke kriterier der kan lukkes op igen?

Det var vel det ansvar, statsministeren forsøgte at tage på sig søndag eftermiddag.

Men når hun vælger at træde frem sammen med Novo Nordisk, Danfoss og Mærsk og tale i helt generelle vendinger, tager hun netop ikke ansvaret for de mange tusinde mindre virksomheder, der i den kommende uge skal betale løn, husleje og andre faste udgifter, men akut mangler penge at betale med. 

DET ER ET PARADOKS ved coronakrisen, at Mette Frederiksen på den ene side står helt uantastet som leder og er blevet fredet af alle sine modstandere – men alligevel er endt med at skabe ret mange konflikter i krisestyringen.

Den mest alvorlige er selvsagt tillidskrisen mellem regeringens ministre og de centrale embedsfolk i Sundhedsstyrelsen.

Den konflikt nåede nye højder søndag, da Jyllands-Posten kunne referere fra et møde i regeringens Sikkerhedsudvalg, som ellers er et af de mest fortrolige rum i centraladministrationen.

Vi kan ikke vide, hvem der lækkede detaljer fra mødet, men de fleste oplysninger i artiklen fremstillede statsministeren og hendes departementschef som handlekraftige og forudseende – og Sundhedsstyrelsens top som det modsatte.

Det er meget usædvanligt, at ministre – og da i særklasse en statsminister – på den måde ydmyger de folk, der er ansat i nogle af samfundets øverste positioner for at servicere netop hende og den regering, hun leder. Det er ikke bare topstyring, det er topmobning.

Og det vil få konsekvenser for resten af Mette Frederiksens regeringstid, fordi alle landets embedsmænd kan følge med for åbent tæppe. Som fhv. direktør i Sundhedsstyrelsen Jens Kristian Gøtrik noterer på twitter:

”Læren for myndighederne bliver nok, at det er sikrest at male fanden på væggen i alle situationer, hvor der skal udøves et fagligt skøn.”

 

 

I SINE FØRSTE NI måneder som statsminister har Mette Frederiksen haft stor glæde af at indkalde landets største virksomheder og fagbevægelsens top til møder, når det brændte på – både om klima og corona.

Men der er også problemer, som ikke kan løses med Socialdemokratiets to foretrukne værktøjer: topstyring og trepartsforhandlinger.

På et tidspunkt skal Mette Frederiksen forklare, hvordan Søren Brostrøms frisør skal betale sine regninger, og hvornår han må åbne butikken sammen med de øvrige frisører, restauranter og mange andre små forretninger, så de 725.000 ansatte i landets små og mellemstore virksomheder kan komme i gang igen.

Når de svar skal findes, må man håbe for statsministeren, at der stadig findes rådgivere, der tør sige, hvad de ærligt mener – og ikke bare, hvad de tror, Mette Frederiksen helst vil høre.

 

Præcisering: artiklen er opdateret med en præcisering af, at en del mindre erhvervsdrivende er organiseret i Dansk Erhverv.

Forrige artikel Man kan ikke redde verden, hvis man står i møg til halsen    Man kan ikke redde verden, hvis man står i møg til halsen  
Fire ud af ti fonde støtter verdensmålene

Fire ud af ti fonde støtter verdensmålene

BÆREDYGTIGHED: De danske fonde støtter verdensmålene med milliarder, viser ny analyse. De 17 mål har givet en ramme for fondenes bevillinger, men mange har længe støttet aktiviteter, der i dag passer ind i verdensmålene. For Velux Fonden starter det internt, før målene når deres uddelinger.