MS og Den Grønne Studenterbevægelse er rykket tættere sammen

Med klimakampen som fælles dagsorden har Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB) opbygget en tæt og god relation. Siden sommer har den unge bevægelse boet til leje hos MS.

Debatevent
med unge klimaaktivister arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke med deltagelse af Den Grønne Studenterbevægelse 
Debatevent med unge klimaaktivister arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke med deltagelse af Den Grønne Studenterbevægelse 

Når ansatte i NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke slukker computeren og lader regneark, politiske strategier og fundraising hvile til dagen efter, er der ofte helt anderledes liv i kludene i den gamle gymnastiksal, der støder op til MS’ lokaler. Her holder Den grønne Studenterbevægelse med sine unge aktivister til, og de lystrer ikke hverdagens trummerum og forkærlighed for skemalægning. Her hersker en anden døgnrytme: Hvis der skal males bannere eller laves aktivisme, så hvorfor ikke nu? 

“Vi har erfaring med, at det kan være svært at matche arbejdsformer, som andre har defineret for os. Eksempelvis arbejder vi meget om aftener og vi sætter en ære i, at der er kort fra ord til handling. Vi har tidligere stødt på unødvendig bureaukrati, som har gjort, at vi ikke har ønsket at sidde i samme møder som det etablerede civilsamfund,” forklarer aktivist Jeppe Svan Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB).

En del af MS’ mission

Når DGSB alligevel flyttede ind hos MS og nu arbejder tættere om klimakampen, så skyldes det hovedsageligt, at MS har det som en fast målsætning at række ud og støtte bevægelser. På listen er blandt andet også Fridays for Future og Extinction Rebellion, fortæller Oliver De Mylius, der er kampagneansvarlig for MS. Det er dog første gang, at man I MS deler tag med en bevægelse. 

“Den grønne Stundenterbevægelse kan rigtig meget selv og har ikke brug for vores meninger. Men vi kan tilbyde dem et sted at være og vi kan bakke dem op med de ressourcer, vi har in-house. Frugten af samarbejdet går begge veje. De er dygtige til at skabe et miljø herinde og er med til at gøre vores hus til et spændende sted at være, og så har vi jo klimadagsordenen som en fælles snitflade,” siger Oliver de Mylius.

Helt konkret har MS og DGSB afholdt fælles arrangement på kulturnatten, arrangeret workshop om mangfoldighed i klimabevægelsen og sammen ført kampagne for, at det seneste kommunalvalg skulle være grønt.

Kender grænserne

Opskriften på et succesfuldt samarbejde er ifølge Jeppe Svan Sørensen fra Den Grønne Studenterbevægelse, at MS ikke har overspillet sin rolle som “storebror” i samarbejdet. 

“Det er godt og vigtigt, at de har været forsigtige med ikke at trumfe noget igennem. For vi synes jo, at vi har lige så meget styr på, hvordan man organiserer sig, som de har,“ siger han og peger på nogle af forskellighederne. Eksempelvis er MS en organisation, der skal drifte en stor maskine med 80-90 ansatte. Til sammenligning udgøres studenterbevægelsen af op mod 100 aktivister, der favner bredt, får energi af spontane omstillinger og som ikke kender til faggrænser.

Samarbejdet har også sine tydelige afgrænsninger. Eksempelvis er det dræbende for bevægelsen og dens opbakning blandt unge, hvis den rykker for tæt på MS. 

“Vi taler meget om, at det er vigtigt, at vi er selvstændige og at MS ikke bliver dagsordensættende for, hvad vi laver. Vi er ikke en arbejdsgruppe under dem og mange af vores tilhængere tror ikke på NGOén som organisationsform i det hele tager. Det går vi meget op i ikke at blive, for så vil vi også miste opbakning,” uddyber Jeppe Svan Sørensen. 

MS forventer inspiration

Samarbejdet er endnu nyt og man er ved at lære hinanden bedre at kende. I første omgang glæder MS sig over det nye liv i gården og lokalerne. Og så forventer Oliver De Mylius at “de vilde unge” også inspirerer og får MS mere op på tæerne. 

“Man kan hurtigt blive indgroet i sine vaner og forfalden til at gøre tingene, som “vi plejer”. Den Grønne Studenterbevægelse kan forhåbentligt inspirere os til at rykke hurtigere. Sidegevinsten er også, at vi her på Fælledvej får flere aktiviteter, og sammen med de aktivister, der kæmper for klimaretfærdighed i MS, kan de være med til at sikre, at hele stedet summer mere af klimakamp. Det kan vi bruge til noget. For begge parter er sagen jo det højere formål.” 

Mellemfolkeligt Samvirkes tre råd til samarbejde med bevægelser: 

Vær ydmyg: 

Bevægelser kan rigtig meget selv. De har en masse ressourcer i forhold til at mobilisere, være politiske og være til stede på forskellige platforme. Der er mange områder, de ikke har brug for os. Så gå ydmygt til opgaven og støt op om dem, når hjælpen er velkommen. Det kan være med eksempelvis materialer, erfaring eller ressourcer. Men tro ikke, at du gør ting bedre end dem. 


Respekter forskelligheden: 

Selvom man ikke er ens organisatorisk kan man sagtens forvente professionalisme og engagement, når man samarbejder med en bevægelse. Men kan skal ikke spænde bevægelse for ens egne organisatoriske behov. De interesserer sig ikke for årlige mål og delmål, og hvis man insisterer på det, så lystrer bevægelsen alligevel ikke og samarbejdet smuldrer. 


Tillad at samarbejdet kan variere over tid:

Man kan samarbejde på mange måder. Man kan være gode, hjælpsomme naboer og det kan også være på sagsbasis. Vær åben for, at samarbejdet ikke behøver være formelt og rigidt men kan blusse op, når der er behov, og ebbe ud, når der ikke er. Man behøver ikke forvente, at samarbejder skal løbe på den lange bane også og skrives ind i strategier for de næste fem år.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00