Nordea-fonden om deltagelsesorienteret filantropi: "Bestyrelsens ansvar for uddelinger er svært at delegere"

Henrik Lehmann Andersen vil gerne se på flere muligheder for at involvere målgrupper og brugere i fondens arbejde. Han kan dog endnu ikke se for sig, hvordan målgrupperne kan bringes med ind i beslutningsrummet. Han mener, at de mange, nødvendige fravalg i fondsarbejde kan være et tungt åg at bære for civilsamfundets aktører i forhold til kolleger og partnere. 

<span>I december 2022 modtog 74 SFO'er&nbsp;støtte på i alt 31,4 mio. kr. fra Nordea-fonden. Fonden prioriterede ansøgninger, hvor børnene selv har været med til at vælge, hvad de allerbedst kunne tænke sig at gøre i det fri. At vægte hensyn til børnenes egne ønsker er en måde at inddrage brugere på, som stemmer overens med elementer af metoden <i>participatory grantmaking.</i></span>
I december 2022 modtog 74 SFO'er støtte på i alt 31,4 mio. kr. fra Nordea-fonden. Fonden prioriterede ansøgninger, hvor børnene selv har været med til at vælge, hvad de allerbedst kunne tænke sig at gøre i det fri. At vægte hensyn til børnenes egne ønsker er en måde at inddrage brugere på, som stemmer overens med elementer af metoden participatory grantmaking.Foto: Nordea-fonden
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Som direktør for Nordea-fonden møder Henrik Lehmann Andersen ofte nogen, der siger til ham ’det må være fedt at have sådan et job, hvor man gør folk glade.’

”Jeg siger til dem – ja, men der er dæleme også mange der bliver sure.” 

I en fondsverden er der virkelig mange fravalg. Så spørgsmålet er, om man som deltagende civilsamfundsaktør kan holde til det? Altså at fravælge kolleger eller partnere? Hvilken situation sætter man så folk i?

Henrik Lehman Andersen
Direktør for Nordea-fonde

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00