Ny VIVE-rapport: Puljemidlerne favoriserer de store og tryner de små

PULJEMIDLER: Midlertidig puljefinansiering og dokumentationskrav favoriserer de store frivillige sociale organisationer på bekostning af de små, viser ny rapport. Der er behov for en principiel diskussion af støttestrukturernes betydning, lyder det fra forsker.

Den frivillige sektor er karakteriseret ved en høj grad af midlertidig finansiering og krav til dokumentation og effektmåling.

Og det favoriserer de store og professionelle organisationer på bekostning af de små og mellemstore frivillige organisationer. De store organisationer er nemlig med deres større motorkraft bedre i stand til at løfte opgaven med både at dokumentere, at de opfylder kravene forbundet med puljemidlerne, samtidig med at de kan bruge medarbejdernes tid på at skaffe ny finansiering.

Det viser en ny VIVE-rapport lavet i samarbejde med Roskilde Universitet, hvor forskerne har interviewet 75 centrale aktører på det frivillige sociale område fra blandt andet landsdækkende frivillige organisationer og lokale organisationer samt aktører i kommuner, fonde og frivilligcentre.

Af rapporten, der også rummer et litteraturstudie, fremgår det, at effekten af den nuværende finansiering bliver selvforstærkende, og at resultatet bliver en mere ensrettet og mindre mangfoldig sektor.

“Hvis man lytter til de politiske skåltaler, så vil de have et civilsamfund, der er innovativt og kan finde på løsninger, er i stand til at tilpasse sig og ikke er begrænset i deres udfoldelser på samme måde som det offentlige. Og den fleksibilitet er på spil, når man presser dem til at være målrationelle og mere strømlinede i deres arbejde,” siger Helle Hygum Espersen, civilsamfundsforsker i VIVE og medforfatter til rapporten.

Den selvforstærkende effekt
Den nuværende støttestruktur har en række andre afledte effekter, som forskerne har undersøgt. Effekterne kan alle tilbagedateres til den måde, pengene på det frivillige sociale område bliver uddelt på.

Først og fremmest fremtvinger puljemidlerne en stigende professionalisering af medarbejderstanden hos organisationerne. Der skal være folk i organisationen, der har de akademiske kompetencer, der gør dem i stand til at skrive puljeansøgningerne og foretage effektmålingerne.

Og der skal være folk, der løbende kan arbejde med at skaffe ny finansiering. Også den finansiering, der ligger hos fondene, som er begyndt at spille en større rolle i miljøet, fortæller Helle Hygum Espersen.

“Det kræver en enorm stor volumen i en organisation at kunne investere i at netværke og have nogle lange forløb med fondene, og så kræver det hardcore akademiske kompetencer at skrive ansøgningerne. Man skal investere tid i at netværke med de rigtige personer, og det betyder, at de store vokser sig større og de små er presset,” siger civilsamfundsforskeren.

Hæmmer videndelingen
For det andet går de midlertidige puljeordninger udover de sårbare grupper, peger rapporten på. Den midlertidige finansiering af projekterne gør det sværere at engagere de borgere, de skal hjælpe, fordi borgerne godt ved, at projektet slutter igen.

“Mange fortæller, at det er svært for dem at engagere de sårbare grupper, fordi de godt ved, at projektet holder op igen om tre år,” siger Helle Hygum Espersen og fortsætter:

“Og så betyder den midlertidige finansiering også, at det bliver vanskeligere at holde på de gode medarbejdere hos de sociale aktører.”

Og så hæmmer konkurrencen om midlerne vidensdelingen på området. Der er små organisationer på eksempelvis børneområdet, der i stedet for at arbejde sammen om et fælles mål, ikke videndeler med hinanden, fordi de konkurrerer om de samme midler, forklarer civilsamfundsforsker Helle Hygum Espersen.

“Konkurrencesituationen lokalt, som man ideologisk set kunne mene, skulle være et incitament for at oppe sig, virker kontraproduktivt fortæller aktørerne,” siger Helle Hygum Espersen.

“Der kan være fire forskellige indsatser målrettet den samme gruppe af sårbare børn, som ikke samarbejder, fordi de konkurrerer om midler fra de samme puljer,” lyder det fra forskeren.

Og det fører samlet set til den konklusion, som også indledte denne artikel: At puljestrukturerne favoriserer de store frem for de små, og at det fører til en mindre mangfoldig og mere ensrettet sektor.

Forsker: Brug for større fokus på drift og utraditionel organisering
Rapporten er gennemført for Socialstyrelsen og Børne- og Socialministeriet og har et todelt formål:

Dels at besvare hvilke udviklingstendenser og udfordringer, der karakteriserer det frivillige sociale arbejde, og dels hvor der er behov for forandring i den måde, som fem nationale aktører understøtter det frivillige sociale arbejde.

De fem aktører er Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Fonden for Socialt Ansvar, Frivilligrådet, FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark og Socialstyrelsen, og rapporten leverer en række bud på, hvordan de nationale aktører kan understøtte den truede mangfoldighed i sektoren. Generelt er der stor tilfredshed med de fem aktørers arbejde, understregerne forskerne bag rapporten, men hvis man vil understøtte mangfoldigheden i den frivillige sociale sektor, kræver det blandt andet større fokus på midler til drift frem for midlertidig finansiering, forklarer Helle Hygum Espersen.

“Driftstilskud betyder, at man som lille eller mellemstor forening kan udvikle sig og tilpasse sig de konkrete behov frem for hele tiden at løbe efter nogle konkrete mål, som fondene eller staten har. Det giver en langt større demokratisk og pluralistisk forankring i de konkrete problemstillinger, som menneskene i foreningerne har,” siger hun.

Og så bør de fem nationale aktører have yderligere fokus på at understøtte forskellige organisationsformer, og hvordan de sociale organisationer understøtter forskellige borgeres måde at engagere sig i det frivillige arbejde på, lyder det fra folkene bag rapporten.

“De frivillige sociale foreninger vil gerne vide noget mere om, hvad der kendetegner de frivillige, og hvorfor de er frivillige, og om der er noget, de kan gøre for at få dem til at være mere stabilt aktive,” siger Linda Lundgaard Andersen, medforfatter til rapporten og professor på Center for Socialt Entreprenørskab ved Roskilde Universitet.

Behov for principiel diskussion af støtteformer
Spørger man Bjarne Ibsen, professor på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, er der behov for en mere principiel diskussion af, hvad betydningen af de forskellige støttestrukturer er.

Rapportens konklusioner overrasker ikke Bjarne Ibsen. Den nuværende støttestruktur på det frivillige sociale område understøtter specifikke velfærdsmål på forhånd defineret af det offentlige, forklarer han. Det er i sig selv med til at skabe en mindre mangfoldig sektor, mener forskeren.

Vil man gennem støttestrukturen understøtte en mere mangfoldig sektor, bør man ifølge Bjarne Ibsen se på, hvordan man kan støtte mere bredt. Og her kan man skele til, hvordan støttekronerne fordeles på blandt andet kultur- og fritidsområdet samt folkeoplysningsområdet, lyder det.

“Det, man vil med den støttestruktur, man har på det sociale område i dag, er at støtte og fremme specifikke velfærdsmål, som man har opsat fra det offentliges side. Hvorimod det, man fremmer på det folkeoplysende område i kommunerne, er en mangfoldighed, og det er demokratifremmende, at folk organiserer sig og fremmer deres mål på deres egen måde,” siger han.

Det er især de objektive kriterier for driftsstøtte målt på eksempelvis medlemstal, der fremmer mangfoldigheden, lyder det fra Bjarne Ibsen. Den økonomiske opbakning til et initiativ bør nemlig også måles på, hvor stor støtte initiativet møder i civilsamfundet.

“Støtten skal ikke bare være bestemt af, at her er nogen, der har fået en fantastisk idé, men må også måles på, om der er en reel opbakning. Utrolig meget i dag kan, fordi man kan få penge af fonde og alt muligt, sådan set godt eksistere som nonprofitorganisation uden at have stor opbakning fra befolkningen, fra medlemmer og støtte fra borgerne,” siger Bjarne Ibsen.

Forrige artikel På Nørrebro inviterer de politikerne til borgermøde: På Nørrebro inviterer de politikerne til borgermøde: "Vi har ikke brug for mere asfalt. Vi har brug for en plan" Næste artikel Frivilligrådet: Slip de sociale foreninger fri af statens fangarme Frivilligrådet: Slip de sociale foreninger fri af statens fangarme
  • Anmeld

    Alma Bekturganova Andersen · Verdens kvinder i Danmark, forkvinde

    Helt enig

    Vores erfaring siger også, at for at få støtte fra store fonde skal vi først har etableret et sekretariat, skabt netværk med markande personer, som vil brænde for vores forslag. Det kræver ressourcer, tid og investeringer, som ikke kan komme af sig selv og som en indvandrerforening ikke har.