Ph.d.-studerende: Dyr skal have politiske rettigheder

Det står efterhånden klart for enhver, at ekstreme påvirkninger fra klimaforandringer allerede mærkes rundt omkring i verden. Disse inkluderer tørke, stigning i havniveauer, havforsuring, ekstreme vejrforhold og øget risiko for smitsomme sygdomme.

Som de globale temperaturer stiger, vil disse påvirkninger blive både mere udbredte og mere alvorlige. De politiske valg, vi træffer nu, er derfor uomgængelige, da klimaforandringerne blot vil få uoverskuelige konsekvenser for de yngre generationer og fremtidige generationers levevilkår.

Klimakrisen sætter samtidig spot på en anden dimension: Problemet vedrørende retfærdighed på tværs af arter. De politiske valg, vi træffer nu, påvirker ikke blot mennesker, men også ikke-menneskelige dyr.

Selvom et forstærket fokus på, at dyr er sansende og følende væsener, så indikerer konservative estimater, at der årligt opdrættes 65 milliarder landlevende dyr, næsten alle under forhold med ekstrem indespærring, og mellem to og tre billioner dyr fanges fra vores have til menneskeligt forbrug.

Demokratisk repræsentation

Skønt dyrerettigheder og systemforandring vinder frem i europæisk politik, hvor det hollandske dyrerettighedsparti, Partij voor de Dieren, fik 3,8 procent af stemmerne i 2021, så har ikke-menneskelige dyr deres fremtid afgjort af regeringer uden nogen form for ret til demokratisk deltagelse i de beslutninger, der berører dem.

Derfor giver det mening, at dyrenes interesser skal politisk forankres ved at tildele dem demokratisk repræsentation i vores politiske institutioner.

Dyrenes interesser skal politisk forankres ved at tildele dem demokratisk repræsentation i vores politiske institutioner

David Mathias Paaske
Ph.d.-studerende ved Norges Arktiske Universitet

Demokratiet er en dynamisk realitet i konstant udvikling, og det samme gælder de fundamentale rettigheder, som ikke er fastlåste koncepter, selvom mange af os ofte betragter dem som givne.

Hvis vi tager retten til at stemme som et eksempel, har vores opfattelse af, hvem der er kvalificeret til at deltage i valgprocessen, ændret sig over tid.

At inkludere ikke-menneskelige dyr i retssystemet kan virke som en kompleks opgave, men i lyset af klimaforandringerne er der afgørende grunde til at tage det i betragtning. Klimaforandringerne udfordrer grundlaget for, hvem vi bør inkludere i vores konstitutionelle demokrati.

Selvom Danmark endnu ikke står over for dette spørgsmål, er der andre lande, hvor diskussionen om at give politisk indflydelse, varetagelse af interesser eller repræsentation til dyr og fremtidige generationer også er blevet rejst.

For eksempel, så inkluderer Finlands Komité fror Fremtiden fra 1993 17 medlemmer, samtlige af dem er også medlemmer af det finske parlament. Komitéen opererer som en art tænketank, der fokuserer på fremtiden. Dens mål er at udfordre de skiftende regeringers tendens til at prioritere kortsigtede interesser og dagligdags politik.

Også den ungarske Ombudsmand for Fremtidige Generationer, oprettet i 2008, havde primært ansvaret for at beskytte forfatningsmæssige rettigheder til et sundt miljø og var derfor bemyndiget til at anmode om handling fra Forfatningsdomstolen. Men hvordan kan sådanne organer udvides til at beskytte dyrenes interesser og rettigheder?

Veto-ret til dyre-repræsentanter

Der er groft sagt to potentielle måder hvorpå berettigelsen af ikke-menneskelige dyr i liberale demokratiske institutioner kan tage form: den ene politisk, den anden juridisk.

At inddrage dyrs interesser i juridiske institutioner er at indføre et forfatningsmæssigt mål for dyrevelfærd eller grundlæggende juridiske rettigheder for ikke-menneskelige dyr

David Mathias Paaske
Ph.d.-studerende ved Norges Arktiske Universitet

Den politiske mulighed er at institutionalisere hensynet til dyrs rettigheder i politiske institutioner. En vellykket inddragelse af ikke-menneskelige dyr i disse politiske institutioner ville have til resultat, at dyrs interesser bliver en faktor i en stats politiske drøftelser, og dermed, ideelt set, ville deres interesser blive hensigtsmæssigt refereret i den lovgivning og de politikker, der følger af denne drøftelse.

At inddrage dyrs interesser i juridiske institutioner er at indføre et forfatningsmæssigt mål for dyrevelfærd eller grundlæggende juridiske rettigheder for ikke-menneskelige dyr.

Eksempler på at inddrage dyrs interesser i politiske institutioner kunne være at reservere et antal pladser i parlamentet til dyrerepræsentanter eller at oprette en kommission (muligvis med vetoret) om spørgsmål vedrørende dyrevelfærd.

Juridisk bindende

Den anden måde, hvorpå inddragelsen af ikke-menneskelige dyr i liberale demokratiske institutioner kan tage form, er ved at institutionalisere hensynet til ikke-menneskelige dyrs rettigheder i den juridiske ramme for et liberalt demokrati, der omfatter de institutioner, der er afgørende for retsstatsaspektet af et liberalt demokrati.

Ved at pålægge mennesker juridisk bindende forpligtelser til at respektere ikke-menneskelige dyrs interesser og ved at skabe en form for institutionel forankring for dette, kunne ikke-menneskelige dyr blive juridisk inkluderet.

Eksempler på at inddrage dyrs interesser i juridiske institutioner er at indføre et forfatningsmæssigt mål for dyrevelfærd eller grundlæggende juridiske rettigheder for ikke-menneskelige dyr.