Professor: Flere får en naturlig indgang og adgang til foreningslivet

Af Thomas P. Boje
Professor i sociologi, Institut for Samfund og Erhverv (ISE), Roskilde Universitet

ForeningsDanmark er og har været en afgørende grundpille i det danske demokrati. Det er gennem foreningerne, at vi kan etablere sociale netværk på tværs af økonomiske og sociale skel, sikre inklusion af marginaliserede sociale grupper; kort sagt skabe betingelserne for, at vi alle er aktive medborgere.

Utallige undersøgelser bekræfter, at det er tilfældet – her skal blot nævnes de seneste store undersøgelser af frivillighed, levevilkår og medborgerskab og deltagelse.

Deltagelse i de fællesskaber, som foreningslivet skaber, er yderligere en vigtig faktor i skabelsen af den sociale tillid og tryghed, som er grundlaget for vort demokrati og for sammenhængskraft i samfundet.

Den gyldne mulighed, udviklingen medfører, er, at flere får en naturlig indgang og adgang til foreningslivet.

Thomas P. Boje
Professor i sociologi, Institut for Samfund og Erhverv (ISE), Roskilde Universitet

En grundlæggende præmis for det arbejde, som foregår hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og dets underorganisationer, er netop gennem deltagelse i foreninger og gennem socialpolitiske aktiviteter at skabe forudsætningerne for inklusion, tillid og samfundsengagement. Det er på denne baggrund med nogen undren, at jeg udefra har fulgt arbejdet med udarbejdelsen af nye regler for fordelingen af tipsmidler.

Regler som klassificerer foreningerne efter deres demokratiske potentiale, og som rubricerer politiske ungdomsorganisationer højest i forhold til at modtage bidrag fra tipsmidlerne, og medens sociale ungdomsorganisationer prioriteres ned. Jeg skal ikke her forholde mig til den livlige debat, der kører i pressen om, hvad deltagelse egentlig vil sige.

Fællesskabets betydning for udsatte
Mit indlæg går primært på at fortælle, hvor central en social ungdomsorganisation er for inklusion af marginaliserede unge. Jeg har gennem et par år fulgt arbejdet i en af DUFs største sociale organisationer - Ungdommens Røde Kors – hvor jeg har været aktivt involveret i projektet ’Frem i Lyset’, der har som sit primære formål at skabe forpligtende fællesskaber og sociale netværk for unge i udsatte boligområder på tværs af sociale og etniske skel.

Roskilde Universitet og Ungdommens Røde Kors har lavet et samarbejde, hvor vi vil dokumentere effekten for den enkelte unge ved at blive gjort til del af et positivt forpligtende fællesskab i regi af Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter.

Vi ønsker herigennem at belyse, hvad inddragelse i netværk og fællesskaber gør ved de unge fra udsatte boligområder. Hvad er de personlige og samfundsmæssige potentialer i sociale indsatser, hvor der skabes plads til, at alle uanset baggrund kommer ind i et fællesskab, og hvor det samtidig forventes, at man sammen bidrager til at løfte fællesskabet.

Alt for mange børn og unge har aldrig oplevet at være del af et fællesskab og er aldrig blevet mødt af positive forventninger til, at de har noget at bidrage med.

Flere er individuelt frivillige
Det er i dag en tendens i den frivillige indsats i Danmark, at stadigt færre af de borgere, som arbejder frivilligt, er medlemmer af en forening. Stadig flere er individuelt frivillige. Det er for mange den frivillige aktivitet, der er afgørende; ikke tilhørsforholdet til en forening. Samme tendens finder vi i de mange nye former for samfundsengagement, vi ser pible op hver eneste dag.

Hvad enten man ser på den folkelige indsats i forhold til flygtninge i eftersommeren, på Venligboernes eksplosive vækst som bevægelse, knagerækker til tøj til hjemløse osv. Disse mange initiativer er opmuntrende, men gør også, at det ForeningsDanmark, som vi har kendt, er blevet udfordret. Og det er vigtigt, at foreningerne gør sig disse udfordringer klart og omstiller sig til dynamiske og åbne sociale organisationer.

Samfundsengagement og aktivt medborgerskab har ændret sig over årene, ligesom samfundet og de samfundsmæssige udfordringer har det. Dette gælder ikke mindst blandt børn og unge, som typisk er frontløbere i udviklingen. Tendensen lige nu synes at være, at aktiviteten – handlingen – er i fokus for den enkelte.

Unge ønsker at forandre samfundet gennem konkret handling, hvor man kan se et umiddelbart resultat af indsatsen. Det stiller nye krav til foreningerne og til dokumentationen af såvel den individuelle som den samfundsmæssige effekt af indsatsen. Krav om medlemskab og foreningsaktivitet bliver blandt mange unge fravalgt til fordel for sags-orienteret individuelt engagement.

En gylden mulighed
Den gyldne mulighed, udviklingen medfører, er, at flere får en naturlig indgang og adgang til foreningslivet. Det gør de, fordi nye typer af frivillighed, samfundsengagement og aktivt medborgerskab præsenterer nye og mere individuelle måder at bidrage til fællesskabet på.

Adgangen til de positive og forpligtende fællesskaber skabes ikke længere alene ved, at man melder sig ind i en forening og dermed ’abonnerer’ på hele den grundlæggende ide og de etablerede strukturer, men ved at man gennem konkret handling er med til at etablere det forpligtende fællesskab.

Set med både menneskelige og samfundsmæssige briller er det et enormt menneskeligt potentiale, der går til spilde hos de børn og unge, hvis de af den ene eller anden grund ikke bliver en del af fællesskabet. Gevinsten er enorm, hvis det lykkes at få disse børn og unge ind i positive, forpligtende fællesskaber.

Hvis vi kan formå at skabe rammer for nye typer af forpligtende fællesskaber, som de unge har lyst til at blive en del af, så kan vi medvirke til, at mange flere børn og unge end i dag får lyst til at engagere sig i samfundet og tage ansvar. Det vil være en kæmpegevinst for både dem og samfundet. Det er her, at ’Frem i Lyset’, som er et af de hidtil største sociale ungdomsprojekter, har potentielle muligheder for at vise vejen.