Realdanias direktør: Skat er forudsætningen for vores samfund

INTERVIEW: Der er for meget brok om skat, og det risikerer at underminere legitimiteten af vores velfærdssamfund, frygter Jesper Nygård, direktør for en af fondssektorens største skattebetalere, Realdania.

Jesper Nygård er en mand, der lægger til side. Omtrent en million om dagen. Til tider lidt mindre. Pengene indbetaler direktøren på vegne af Realdania en gang om året til den store velfærdskonto, vi kalder skat.

”Skat er et grundvilkår. Vi betaler det i skat, som vi skal – hverken mere eller mindre. Og det er ikke noget, vi brokker os over,” siger Jesper Nygård og tilføjer:

”Når jeg er ude at holde oplæg, plejer jeg altid at sige: ’Vi har to former for filantropi – en, hvor vi bestemmer, hvor pengene går hen, og en, hvor Folketinget bestemmer’.”

Denne dobbelte uddeling gør Jesper Nygård til en sjælden fugl i den filantropiske frugthave.

Mens gamle veldædige fonde som Carlsbergfondet, Lauritzen Fonden og Det Obelske Familiefond lagde nøjagtig nul kroner i skattekassen i 2017, lød Realdanias skattebillet på 385 millioner kroner. Det er i parentes bemærket 35 millioner kroner mere, end alle Jesper Nygårds kolleger i fondene betalte i skat det år.

”Jeg tilhører ikke klagekoret”
Når Jesper Nygård stiller op til et interview om skat på et tidspunkt, hvor fondenes skattebetaling igen er til diskussion, og hvor Skatteministeriet arbejder på en evaluering af fondenes fradrag, sker det på en klokkeklar betingelse: Altinget skal gøre det fuldstændig klart, at selv om Realdania i manges øjne er en fond, er det i virkeligheden en filantropisk forening, der eksisterer på et andet regelgrundlag end de regulære fonde.

Det medfører blandt andet, at Realdania i modsætning til fondene som hovedregel ikke får fradrag, når foreningen uddeler penge. Så på skattespørgsmålet kan man ikke sammenligne Realdania med fondene, understreger Jesper Nygård.

”Enten deler fondene penge ud og får et fradrag, eller også deler de ikke ud, og så betaler de skat. På begge måder gavner de samfundet. Det er fondenes grundvilkår, og det er helt fair,” siger Jesper Nygård.

Men kunne du ikke ind imellem i dit stille sind ønske dig, at du selv kunne have lov at dele pengene ud i stedet for både at dele ud og betale skat?

”Nej, selvfølgelig kunne vi få lov at dele flere penge ud, men det er også vores opgave at betale skat,” siger Jesper Nygård og udfordrer præmissen i spørgsmålet:

”Præmissen i dit spørgsmål er, at hvis vi bare kunne slippe for at betale skat, så ville vi kunne levere noget, der er bedre. Men jeg hører ikke til det klagekor, der mener, at den offentlige sektor er ineffektiv og vælter sig i bureaukrati,” siger han og fortsætter:

”Jeg synes, at det, Realdania leverer for de penge, vi har, er fremragende. Og jeg er stolt af det, vi leverer. Men uden virksomhederne i den private sektor, civilsamfundet eller den offentlige sektor havde vi ikke nogen berettigelse. Vi opnår resultaterne, fordi vi spiller sammen.”

Manglende fradrag skyldes bevidst valg
Realdanias manglende fradragsret for uddelinger er følgen af et bevidst valg, som blev truffet, da den filantropiske forening fandt sin nuværende form ved salget af BG Bank og Realkredit Danmark i år 2000.

”Det var et valg, man traf med åbne øjne og efter grundig analyse,” siger Jesper Nygård, som selv sad i repræsentantskabet på daværende tidspunkt.

Skattespørgsmålet blev behandlet i vedtægtsudvalget med det højstemte navn Den Parlamentariske Komite. Hvis man fortsatte som forening, var det usandsynligt, at man kunne få fradrag for sine uddelinger, vurderede udvalget.

Det var derfor en mulighed i stedet at stifte en fond. Men man kunne ikke stifte en fond med medlemsdemokrati. Så da alle forhold var lagt på vægten, nåede bestyrelsen og repræsentantskabet frem til, at en forening også fremover var den rigtige konstruktion. Og især et forhold vejede tungt, fortæller Jesper Nygård.

”Nemlig at det er en fantastisk gave at være en forening, fordi det giver langt bedre mulighed for at skabe legitimitet gennem vores arbejde, at vi udfører det som en demokratisk, transparent forening,” siger Jesper Nygård.

Skat er forudsætningen for vores samfund
I dag er Realdania – sammen med TrygFonden – den største skattebetaler i den filantropiske sektor i Danmark. Og det har Jesper Nygård det fint med.

”Skat er jo forudsætningen for det samfund, vi har konstrueret. Vi betaler en del i skat og får en stor mængde ting tilbage fra samfundet. Det er et bytteforhold, jeg personligt er udmærket tilfreds med,” siger han.

Hans eget forhold til skat blev grundlagt for snart 50 år siden. Mellem barndomshjemmet i Nykøbing Falster og byskolen, bag et lille nøddehegn, lå et græsareal, hvor Jesper plejede at lege. Men på et tidspunkt i slutningen af 1960’erne begyndte en stor bygning – til den nok 6-7-årige Jespers store fortrydelse – at tage form. Jesper Nygård spurgte sin mormor, hvem det var, der byggede der. Det var Kildeskattedirektoratet, lød svaret.

”Og så sagde min mormor noget rigtig klogt, som jeg tydeligt husker: ’Skat er noget, vi betaler til den offentlige sektor for, at vores samfund hænger sammen. Jesper, du skal være særligt opmærksom på ordet kommune. For det betyder fællesskab, og det er noget, man bruger og aldrig misbruger’,” siger Jesper Nygård.

Fællesskab og sammenhæng er centrale værdier for Jesper Nygård, som her deltager ved et arrangement i multihuset Hjertet i Ikast. 

 

”Jeg er et produkt af velfærdssamfundet”
Skat er altså en central komponent i Jesper Nygårds samfundssyn. Og Realdania-direktøren betegner da også sig selv som et kerneprodukt af et velfærdssamfund med lige og fri adgang til sundhed og uddannelse og andre fælles goder.

”Jeg er født i Nykøbing Falster af en far, der arbejdede som ufaglært, autodidakt ingeniør, og en mor, som havde en to-fags korrespondentuddannelse. Deres forældre havde heller ikke nogen lang videregående uddannelse,” siger Jesper Nygård.

Men velfærdssamfundet, der tog sin begyndelse omkring Steinckes socialreform først i 1930’erne og over efterkrigsårene, og udviklede sig til det, vi kender i dag, har givet ham nogle muligheder, hans forældre ikke havde.

”At jeg får en universitetsuddannelse, er entydigt et produkt af et samfund, som kunne noget andet i 1960’erne, end det kunne i 1950’erne og 1940’erne. Havde jeg været født 20 år før, havde jeg med garanti ikke fået en længere videgående uddannelse,” siger Jesper Nygård og tilføjer:

”Det er en del af den samfundskontrakt, vi alle sammen indgår. Det hører med til at være i et samfund, som har en anden ambition, end at enhver er sin egen lykkes smed.”

Ifølge Jesper Nygård er der grundlæggende konsensus i befolkningen om den samfundskontrakt, der går ud på at betale høj skat mod til gengæld at få del i de fælles goder.

”Der er jo ikke nogen, der går til valg på at afskaffe velfærdssamfundet,” siger Jesper Nygård.

De offentlige diskussioner om skat handler også om marginaler, pointerer han.

”Når man slås om skatten, handler det jo oftest om de yderste tre-fire procentpoint og ikke om, at vi betaler dobbelt så meget som amerikanerne. Vi har vænnet os til at være et samfund, hvor vi omfordeler en masse,” siger Jesper Nygård.

Samtalen om skat skal tilbage på sporet
Paradoksalt nok bruger vi alligevel mange ressourcer på at brokke os over skat og offentlig service, konstaterer han.

”Selv om vi betragter skat som et grundvilkår, er der mange, der opfører sig som de to mavesure, ældre herrer på balkonen i Muppet Show,” siger Jesper Nygård og fortsætter:

”Men når de samme mennesker møder udlændinge ved poolen på Kreta, så fortæller de vidt og bredt om, hvor stolte de er af det danske samfund, og hvordan vi i kraft af vores skat har adgang til sygehuse og skoler.”

Tendensen til at rakke ned bekymrer Realdania-direktøren.

”Vi er nødt til at få samtalen om, hvorfor vi har indrettet vores samfund, som vi har, tilbage på sporet. Ellers risikerer vi at underminere legitimiteten af vores skattebetaling og sammenhængskraften i samfundet,” siger Jesper Nygård.

Hvad er det, der kan ske?

”Vores samfundskontrakt handler om, at vi betaler noget skat, så vi alle sammen kan leve et ordentligt liv i nogle ordentlige rammer. Men hvis vi ligesom de to i Muppet Show taler elendigt om det, så får vi ikke en samtale på en ordentlig præmis, og så mister vi legitimiteten til de fællesydelser, vi har besluttet, vores samfund skal levere,” siger Jesper Nygård.

Han holder en kort pause, før han leverer sin sidste pointe:

”Vi lever mere og mere adskilte liv. De forskellige samfundsgrupper bor forskellige steder. Deres børn går ikke i den samme skole. De spiller ikke fodbold i den samme klub. Det betyder, at vi er nødt til at finde en anden måde at holde dialogen gående,” siger han:

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi flytter den samtale, vi har nede ved poolen, hjem i vores eget samfund, så vi kan få nogle reelle diskussioner af, hvad det er for et samfund, vi ønsker, og hvordan vi i virkeligheden vil sikre sammenhængskraften i samfundet.”

Forrige artikel Kiellberg: Sociale partnerskaber – ikke for enhver pris Kiellberg: Sociale partnerskaber – ikke for enhver pris Næste artikel Læs hele dronningens nytårstale her Læs hele dronningens nytårstale her